Her i august kommer tusindvis af børn ud på vejene - de går, og de cykler til skole, og de har brug for at lære, hvordan man begår sig sikkert i trafikken. Det kræver træning og erfarning at blive en god og sikker trafikant, og dit barn har brug for din hjælp, når det skal lære at færdes sikkert :)
Trafiksikkerhed læres på vejen og ved at bevæge sig rundt i trafikken. Øv skolevejen sammen med dit barn - før skolen åbner efter sommerferien - og øv det mange gange, så barnet føler sig fortrolig med den rute, som barnet skal gå eller cykle. Selvom du kan læse bøger om trafik, og der findes rigtig gode børnebøger udviklet til at hjælpe børn med at færdes i trafikken, så kan det ikke læres uden, at I fysisk bevæger jer rundt :)
Svært for børn at færdes i trafikken
Det er svært for børn at færdes i trafikken - det er svært at overskue og forudse, hvordan biler, knallerter, cykler osv opfører sig - det kræver træning og erfaring at kunne aflæse andre trafikanter og selv blive god til at bevæge sig rundt.
Trafik kan virke meget voldsomt på børn. Biler, busser, lastbiler, cykler - der er meget larm, mange høje lyde, stor fart osv. som naturligt kan virke voldsomt, når man er et barn.
Børn er lavere end voksne, og det betyder, at de ikke har samme overblik over vejen. De kan ikke se hen over en bil. Bilister har også svært ved at se børn, der f.eks. står bag ved en parkeret bil, og det kan give farlige situationer.
Børn har svært ved at vurdere andre trafikanters hastighed. Det er svært at vurdere, hvor hurtigt biler og cykler bevæger sig. Det kan også være svært for et barn at vurdere, om en bil er på vej fremad eller om den måske er ved at bakke ud fra en holdeplads.
Børn vil naturligt også reagere meget impulsivt. Hvis de ser en kammerat eller lignende på den anden side af vejen, så løber de måske ud på vejen - og glemmer, at de flere gange har fået at vide, at de ikke må løbe ud, uden at se sig for...
Færdes alene i trafikken
Børn under 6-7 år bør ikke færdes alene i trafikken, men fra 5-6 års alderen kan du godt begynde at lære dit barn at krydse en vej selv. Hvornår dit barn er parat til selv at gå eller cykle til og fra skole afhænger helt af, hvor I bor, og hvor mange trafikerede veje dit barn skal krydse undervejs.
Nogle steder vil ...