Annonce

Annonce

Hvorfor blinker babyer sjældnere end voksne?


4. oktober 2017


Måske har du lagt mærke til, at det helt lille​ barn ofte kan ligge og kikke - i lang tid - uden at blinke. Og forleden fik jeg følgende spørgsmål: "Hun blinker nærmest aldrig, - er det normalt?". Og ja, det er faktisk meget normalt. 



Babyer blinker sjældnere end voksne. Under normale omstændigheder, så blinker nyfødte mindre end to gange pr. minut, og i takt med at barnet bliver ældre, så øges antallet af blink pr. minut. Et barn på 14 år, vil derfor ofte blinke ca. 10 gange pr. minut. En voksen blinker ca. 10-15 og nogle gange op til 20 gange pr. minut. 



At blinke med øjet



Der er forskellige faktorer, som spiller ind på hvor hyppigt vi blinker: Stress, opmærksomhed, søvnmængde, spænding, øjenirritation er alt sammen noget, der kan nedsætte eller øge vores tendens til at blinke. Hvis man har sovet godt og har fået den mængde søvn, som man har behov for, så vil man ofte blinke mindre. Mangler man derimod søvn, vil tendens til at blinke være større. Det samme gælder stress - har man stresset og har travlt, svært ved at overskue forskellige situationer, så vil man ofte have tendens til at blinke mere, end hvis man føler sig mere rolig og har overblik over en situation.



Vi kan blinke bevidst, fordi vi ved at blinke kan sende forskellige signaler til andre, blink kan således bruges som en del af vores kropssprog.



Vi blinker ubevidst, og vores primære formål med at blinke er, at vi får spredt tårer eller væske ud over overfladen af øjene. At blinke er således med til at fugte vores øjne og sikre, at øjnene ikke tørrer ud.



Vi blinker mere når vi taler, og forskere mener, at vi ubevidst bruger det at blinke, som en slags mental hvile. Når vi blinker kortvarigt, så lukker vi af for visuelle stimuli og det hjælper os til at holde fokus på det, som vi taler om.



Vi blinker ofte også når vi nyser. Dette virker som en beskyttelse af vores slinhinder, vi blinker eller lukker øjnene, for at forinde fremmede partikler i at ramme øjet. 



Vi blinker mindre, når vi læser, og det er derfor, at vi ofte bliver trætte i øjnene, når vi læser i en bog eller læser på en skærm.



Babyer blinker mindre



Man kan undre sig over, hvorfor babyer ikke lider af tørre øjne, når de blinker så sjældent, som de gør. Dette kan skyldes forskellige ting:



- Babyer sover generelt meget, og dermed bruger de en stor del af døgnet på at have lukkede øjne. Tendens til at have tørre øjne, er derfor betydeligt mindre for dem.



- Babyers øjne har også mindre sprækker i forhold til voksnes øjne. Forsiden af et barns øje er mindre synligt, end det er hos voksne. Derfor er børns øjne ikke udsat for omverdenen på samme måde, det vil sige, at barnets øje ikke udsættes for snavs, støv og lys på samme måde som voksnes - simpelthen på grund af øjets form og størrelse. Det betyder, at babyers øjne har brug for mindre væske end voksnes øjne.



- Babyers øjne fungerer lidt anderledes end voksnes. Babyer producerer f.eks. ikke tårer den første levemåned, og det spæde barns øje har derfor brug for mindre fugtighed. Faktisk er det meget normalt, at børn er mellem 2-4 måneder gamle, før de begynder at producrere tårer, når de græder.



Vigtigt at være opmærksom på omkring børns øjne



Tilstoppet tårekanal



Mange nyfødte har en tilstoppet tårekanal, og det ses ved, at barnet har "søvnklatter" i øjenkrogen hele tiden, eller ved at øjnene virker konstant fugtige/løber i vand.



Tårekanalen er en tynd kanal, som løber fra den inderste øjenkrog til næsten. Det er blandt andet den, som får os ...


Annonce

... til at snøfte, når vi græder. Tårer er øjnenes sprinkleranlæg. Tårerne løber i en konstant strøm fra øverste, yderste øjenkrog ned og renser øjnene. Øjenvipperne er en slags vinduesviskere, og tårekanalen er afløbet.



Når afløbet er tilstoppet eller fungerer dårligt, så er det problemerne opstår. De fleste børn har kun problemer med tilstoppede tårekanaler i nogle måneder, enkelte børn dog til de er 12 måneder gamle.



Øjenbetændelse



Øjenbetændelse er betændelse i øjets bindehinde. Bindehinden dækker det hvide af øret og indersiden af øjenlåget. Der findes to former for milde tilstande af øjenbetændelse, og så findes der svære tilstande af øjenbetændelse.



Milde tilstande:



- Barnet kan have tilstopning af tårekanalen på grund af hævede slimhinder. Det giver røde, tåreflåd, pusdannelse (gule klatter) i øjenkrogt, især når barnet vågner efter en lur. 



- Barnet kan have øjenbetændelse, på grund af en virus, der kun er lidt smitsom. Barnet har ofte ikke ret mange symptomer og barnets almentilstand er ikke påvirket. 



Næsten alle børn vil opleve at få disse to former for mild øjenbetændelse. Hvis problemerne fortsætter i mere end en uge, skal barnet ses af en læge. 



Svære tilstande:



Visse virus og bakterier kan medføre øjenbetændelse, som kræver behandling. Øjet vil være rødt, hævet - både i det hvide i øjet og på indersiden af øjenlågene. Øjet vil drive med pus. Barnet vil opleve tørhedsfornemmelse og svie i øjet, barnet vil også kunne klage over, at det brænder i øjet. Barnet vil ofte også virke lyssky, og have tåreflåd. Derudover kan barnets almentilstand være påvirket. 



Smitte og behandling:



Alle former for øjenbetændelse smitter via berøring eller via luften med host eller nys. Øjenetændelse kan også smitte via håndklæder og legetøj. Ved alle former for øjenbetændelse, skal du være omhyggelig med at rense dit barns øjne, og sikre at smitte ikke spreder sig fra det ene øje til det andet. 



Brug lunket vand på et stykke vat til at rense dit barns øje. Vask indefra og ud, og brug ikke samme vat til begge øjne.



Gule klatter i øjnene vil være almindeligt, hvis dit barn er forkølet. Og de lette virusinfektioner kræver ikke medicinsk behandling. Barnet bør dog ses af lægen, hvis symptomerne ikke er forsvunder i løbet af en uge.



Er der tale om svær øjenbetændelse skal dit barn ses af lægen, og der sættes behandling igang. Det er egen læge, som tager stilling til, hvornår barnet må komme i institution. Egen læge kan også vurdere, om barnet bør sendes videre til øjenlæge.



Hold øje med dit barns øjne



Det er vigtigt, at du holder øje med dit barns øjne. Du skal lægge mærke til, om barnets øjne virker klare og rene, eller om barnet ser træt ud, har røde øjne, pus i øjenene eller tørre øjne. Du skal også holde øje med dit barns syn. 



Børn bruger og udvikler deres øjne hele tiden, og det er vigtigt, at dit barn er i stand til at fastholde dit blik, følger dig med øjnene og virker til at bruge sine øjne rigtigt. Det lille barn skal lære at se og der er millioner af synsoplevelser, som barnet skal lære at forholde sig til. Barnets øjne, hjerne, hænder, krop skal arbejde sammen.



Er du i tvivl om, hvorvidt dit barn kan se, som det skal, så tal med din læge eller sundhedsplejerske om det.



Rigtig meget held og lykke!



Kærlig hilsen



Helen



Annoncer

Sponsorerede artikler

Olívy - meget mere end bleskift

Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...

Læs mere her



Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om gråd og trøst, som er en guldgrube af information til desperate forældre.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

TAK for din fantastiske brevkasse! Jeg har overhovedet ikke tal på, hvor mange gange jeg har hentet uvurderlig hjælp ved at læse dine svar på alle mulige problematikker om tør hud, sutteflaske, søvn, afføring, øjenbetændelse osv. osv.

1000, 1000 tak!

Du gør livet nemmere for nybagte forældre og deres afkom. 😊

De bedste hilsner fra
Lise, mor til dejlige Anna på snart 5 mdr.


Annonce