Annonce

Annonce

Hvordan går det i skolen? 4 spørgsmål, der opbygger følelsesmæssig intelligens


13. september 2017


Sommerferien er slut, det er blevet hverdag, og det betyde​r mange og ofte lange skoledage for dit barn. For rigtig mange børn er det hårdt at være i skole, og du kan som forældre godt være i tvivl om, hvordan dit barn egentlig har det.



Marc Brackett, Ph.D, leder af Yale Center for Emotional Intelligence og Professor in the Child Study Center ved Yale University. Han har blandt andet udarbejdet 4 spørgsmål, som du kan stille dit barn, hvis du gerne vil styrke dit barns følelsesmæssige intelligens.



Ifølge Marc Brackett, så er det vigtigt ikke blot at spørge "hvordan har din dag været?", eller "hvad har du lært i skolen i dag?", men i stedet gå ind i, hvordan barnet egentlig har haft det - følelsesmæssigt. Han forsker blandt andet i mindfulness, som er at kunne fornemme det liv, du har lige nu. Ikke det liv, som har været eller det, som måske kommer, men det du oplever lige nu.



De fire spørgsmål vil i følge Marc Brackett kunne hjælpe dig med at spotte, om dit barn har det svært. De vil kunne identificere de bekymringer, dit barn måske går rundt med, og det vil give dig mulighed for at tale med dit barn om forskellige følelser. Og så vil de naturligvis kunne hjælpe jer med at finde en løsning, hvis der er behov for det.



1) Hvordan har du det, når dagen begynder?



For børn begynder skoledagen ikke først i skolen, den begynder allerede derhjemme. Det har betydning, om dit vågner veludhvilet, om dit barn skændes med en søskende over morgenmaden, hvordan I generelt har det derhjemme. Er der en god stemning om morgenen, er der meget stress og manglende tid...?



Hvis dit barn virker sur og tvær om morgenen, så er det vigtigt at identificere, om dit barn reagerer, fordi barnet måske er nervøs for skoledagen og om der foregår ting i skolen, som barnet har svært ved at håndtere. Eller om dit barn mangler overskud, fordi dit barn ikke har sovet godt nok eller sovet nok. Det kan naturligvis også være, at dit barn er i godt humør.. men måden dit barn starter dagen på, kan påvirke resten af dagens forløb. Derfor er det vigtigt, at du spørger ind til, hvordan dit barn følelsesmæssigt har det, når det starter en skoledag.



2) Hvilke følelser oplever du gennem dagen, når du skal lære?



En skoledag vil typisk indeholde mange forskellige følelser. Det kan være, at man rækker hånden op, men oplever ikke at blive spurgt. Det kan være, at man får en opgave tilbage, og bliver ked af den karakter eller tilbagemelding, som man får. Det kan også være gruppearbejde, som ikke fungerer, eller uro i klassen, som gør det svært at lære...



Der kan være mange følelser forbundet med det at skulle lære, og det at få undervisning. Dit barn kan både føle sig misforstået, overset eller lignende af en lærer. Barnet kan føle vrede eller skuffelse. Barnet kan føle tingene opgivende eller føle det "lige meget"... måske er dit barn flov over noget barnet har sagt eller en opgave, barnet har lavet eller måske ikke fik lavet. Det kan naturligvis også være, at dit barn er glad og synes, det er spændende at lære, dit barn føler sig set, mødt og udfordret på en god måde...



Jo mere I kan sætte ord på de følelser, som barnet oplever, jo mere bevidst bliver dit barn omkring, hvordan det f.eks. lærer bedst. Dit barn bliver også i stand til at sætte ord på, hvad det ...


Annonce

... har behov for, og måske kan I sammen med barnets lærer finde en løsning, som gør det mere motiverende for barnet fortsat at være i skolen, fortsat at lære.



3) Er der forskel på, hvordan du har det, alt efter om du har undervisningstimer, har frikvarter eller bevæger dig rundt på skolens område?



I USA bevæger eleverne sig ofte rundt mellem timerne, og de spiser ofte deres mad i en kantine. Sådan er det ikke helt i Danmark, men stadig kan det være en god idé, at du taler med dit barn om, hvordan dit barn har det, alt efter om det er frikvarter eller time. 



Føler dit barn det trygt at bevæge sig rundt på skolen? Spiser barnet frokost med de andre børn? Har dit barn nogen at være sammen med i frikvartererne, eller sidder dit barn alene - og er det noget dit barn har valgt, eller savner dit barn kammerater?



Det er vigtigt at finde ud af, hvorvidt dit barn er tryg og glad ved at gå i skole. Hvis dit barn er ked af det, eller på nogen måde føler sig utryg og alene, så vil det stresse dit barn, og det vil forhindre dit barn i at lære. Stress kan påvirke dit barns funktionsevne og hukommelse.



4) Hvordan har du det, når skoledagen ender?



Går dit barn glad fra skole og viser glæde over, hvordan skoledagen har været? Eller går dit barn fra skolen med en dårlig følelse og måske en stress, som barnet bringer med sig hjem, fordi noget er for svært for barnet, og barnet ikke trives? Er dit barn træt? Føler dit barn sig udbrændt - har dit barn svært ved at overskue resten af dagen?



Ifølge Marc Brackett, så er det vigtigt, at vi ikke spørger vores børn "hvordan har din dag været", men i stedet spørger "hvordan har du haft det i dag?". Altså fokus på, hvordan dagen fik dem til at føle..



Følelsesmæssig intelligens



Der er mange gode grunde til, at vi skal hjælpe vores børn med at styrke deres følelsesmæssige intelligens:



- Dit barn lærer sig selv at kende. Dit barn lærer at forstå, hvad der er årsagen til, at barnet har det, som det har det - og det gør både, at dit barn lærer at acceptere sig selv, som barnet er, men også at dit barn lærer at håndtere situationer, som kan være svære.



- Dit barn lærer at tage beslutninger. Når dit barn er i stand til at mærke efter, hvad barnet har behov for, hvad der føles godt, og hvad der føles forkert, så hjælpes barnet til at træffe den beslutning, som vil være bedst for barnet.



- Dit barn lærer at håndtere sine egne følelser, regulere sine følelser. At være bevidst om, hvordan man selv har det, hvad der påvirker ens humør, ens følelser, hjælper barnet til at kunne styre sine følelser og ikke omvendt.



- Dit barn lærer, hvordan følelser påvirker andre. Når man kender sine egne følelser og ved, hvad der gør en selv ked af det, vred, frustreret, glad osv. så bliver man bedre til at sætte sig i en andens sted. Man lærer empati.



- Dit barn lærer, at det er okay at tale om følelser. Når du taler med dit barn om følelser, lytter til dit barn, anerkender at barnet har de følelser, som barnet har, så er der en gensidig tillid mellem jer, som handler om, at der er plads til alle følelser. At man kan tale om alt.



Håber dette kan være til lidt inspiration :)



Kærlig hilsen



Helen



Annoncer

Sponsorerede artikler

Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste

Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...

Læs mere her



Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om dit barns udvikling. Bogen er propfyldt med nyttig viden for alle forældre!

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen

Rigtig lækker brevkasse og hjemmeside du har!

Bettina, mor til 7 uger gammel pige


Annonce