Det er en rigtig god idé at bruge de sidste uger af sommerferien på at gøre dit barn sikker i trafikken. Øv jer med ture til og fra børnehave - og til og fra skole - børn bliver langt mere sikre i trafikken, hvis de har øvet sig sammen med deres forældre. Derfor anbefaler Rådet for Sikker Trafik, at I begynder at øve det at gå og cykle til børnehave og skole nu:)
Hvorfor er det svært for børn at færdes i trafikken?
Børn kan ikke overskue og forudse, hvordan biler, knallerter, cyklister osv. opfører sig i trafikken. Det kræver træning og erfaringt at kunne aflæse andre trafikanter og selv blive god til at bevæge sig i trafikken.
Børn oplever trafik meget voldsomt. Biler, busser, lastbiler, cykler - der er larm, mange lyde, høj fart osv. som naturligt kan virke voldsomt, når man er et barn.
Børn er lavere end voksne. Det betyder, at de ikke har samme overblik over vejen. De kan ikke se hen over en bil - ligesom de selv er svære for f.eks. billister at se, når de f.eks. står bag ved en parkeret bil.
Børn vil naturligt også have svært ved at vurdere hastighed, eller svært ved at vurdere, om en bil f.eks. er ved at bakke ud fra sin holdeplads.
Børn reagerer impulsivt og glemmer naturligt farer - selvom de mange gange har fået at vide "du må ikke løbe ud på vejen!" - hvis en kammerat står på den anden side af vejen, eller hvis en bold sparkes ud på vejen, så vil mange børn løbe ud, uden at se sig for.
Hvornår kan børn færdes alene i trafikken?
Børn under 6-7 år bør ikke færdes alene i trafikken, men fra 5-6 års alderen kan du godt begynde at lære dit barn at krydse en vej selv. Hvornår børn er gamle nok til selv at gå eller cykle til og fra skole afhænger helt af, hvor man bor og hvor mange trafikerede veje, barnet skal krydse undervejs.
Lukkede stisystemer giver naturligvis en mere sikker skolevej, end hvis barnet skal cykle langs en landevej eller bevæge sig i byen, hvor der er mange biler over alt.
Børn er dog også forskellige i modenhed, i motorisk udvikling osv. Og man er naturligt nødt til at tage individuelle hensyn og forsøge at vurdere hvert enkelt barn og hvert enkelt barns parathed, både aldersmæssigt, motorisk og mentalt. Som forælder er du bedst til at vurdere, hvorvidt dit barn er parat til at kunne færdes i trafikken alene, og hvorvidt det ...