Annonce

Annonce

HPV-vaccination og livmoderhalskræft


31. maj 2017


Sundhedsstyrelsen, Lægeforeningen og Kræftens B​ekæmpelse står bag en ny informationsindsats, der skal levere information om forebyggelse af livmoderhalskræft og HPV-vaccination.



Har du viden nok om HPV-vaccination og forebyggelse af livmoderhalskræft? Ellers kan du læse min artikel i dag...:)



Hvad er HPV?



HPV er forkortelsen for human papilloma virus. Det er en virus, som overføres seksuelt. HPV er meget udbredt, og de fleste vil én eller flere gange i deres liv få en HPV-infektion. Mange HPV-infektioner forsvinder af sig selv, men nogle bliver kroniske og giver celleforandringer på livmoderhalsen, som senere kan udvikle sig til kræft.



HPV-smitten er mest udbrede blandt unge. Omkring 4 ud af 10 danskere under 30 år er lige nu smittet med HPV. 



Hvad er celleforandringer?



Celleforandringer er ikke kræft. Det er forstadier, der kan udvikle sig til livmoderhalskræft. Hvert år får ca. 15.000 danske kvinder konstateret celleforandringer på livmoderhalsen.



Der findes forskellige grader af celleforandringer - fra moderate til svære. Hvis man får svære celleforandringer, vil man blive tilbudt en kegleoperation. Her går man ind og fjerner en kegleformet skive fra den nederste del af livmoderhalsen. Kvinder der får foretaget en kegleoperation, skal i en periode til kontrol, så man kan holde øje med, om der kommer forstadier til kræft igen. Har man fået lavet en kegleoperation, er der en let øget risiko for, at man risikerer at føde for tidligt.



Hvert år får ca. 6.000 danske kvinder foretaget kegleoperationer for at fjerne forstadier til livmoderhalskræft.



Hvad er livmoderhalskræft?



Livmoderhalskræft er smitte med HPV. Man kan altså ikke få livmoderhalskræft, hvis man ikke har haft en HPV-infektion. 



HPV-infektionen med ører celleforandringer i livmoderhalsen. Man mærker ikke, at man har celleforandringer. De fleste celleforandringer opdages i forbindelse med regelmæssigt tjek hos lægen. Det er et tibud til alle kvinder mellem 23-65 år.



Hver år rammes ca. 375 danske kvinder af livmoderhalskræft - mere end halvdelen er under 50 år. Hyppigheden er størst blandt kvinder i 35års alderen.



Danmark har den højeste forekomst af livmoderhalskræft i Norden.



Hver dag rammes en kvinde af livmoderhalskræft i Danmark.



Hvert år dør 100 danske kvinder af sygdommen



Hvad er HPV-vaccination?



HPV-vaccination er en vaccination, der kan forebygge 70% af alle tilfælde af livmoderhalskræft. Vaccinen beskytter derudover mod analkræft, samt kræft i skeden og i kvinders ydre kønsorganer.



HPV-vaccinationen indgår som en del af det danske børnevaccinationsprogram.



Sundhedsstyrelsen anbefaler, at piger bliver vaccineret, når de bliver 12 år. Vaccinen er gratis, indtil pigen fylder 18 år. Man har HPV-vaccineret i Danmark siden 2006, og vaccinen har været en del af det danske børnevaccinationsprogram siden 2009.



I Europa findes der tre forskellige HPV-vacciner. De er godkendt af Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) og godkendelsen gælder også i Danmark. Vacciner kan kun blive godkendt, hvis der er videnskabeligt bevis for, at de er effektive, og at bivirkningerne er milde eller sjældne.



Hvorfor anbefales HPV-vaccination i 12 års alderen?



Når man begynder at blive seksuelt aktiv, så er man i risiko for at blive smittet med HPV. Hvis man vaccinerer piger i 12 års alderen, så er man ret sikker på, at de ikke har haft deres seksuelle debut. Samtidig vil man sikre sig, at pigen er beskyttet længere ind i sit seksualliv, hvis det skulle vise sig, at vaccinene ikke har en livslang effekt.



Før man indførte vaccinen i børnevaccinationsprogrammet, lavede Sundhedsstyrelsen en analyse, hvor man blandt andet spurgte forældrene om deres holdning til at indføre HPV-vaccination i Danmark. Forældrene meldte tilbage, at de ønskede, at børnene skulle være gamle nok til at forstå vaccinationens betydning, og at de som forældre gerne ville kunne tale med børnene om vaccination og forklare, hvorfor det anbefales, at barnet får den.



Hvorfor giver man nogle gange 2 og andre gange 3 doser af HPV-vaccinen?



Antallet af nødvendige doser af HPV-vaccinen afhænger af pigens alder. Da HPV-vaccinationen blev indførst i vaccinationsprogrammet, skulle man have 3 doser for at være beskyttet. Siden har videnskabelige studier vist, at helt unge piger kan nøjes med to doser og alligevel opnå tilstrækkelig beskyttelse.



Piger under 15 år - skal derfor have to doser af vaccinationen (Cervarix) for at være beskyttet. Der skal gå mindst 5 måneder mellem de to vaccinationer, og man skal have fået begge doser inden for 13 måneder. Hvis disse intervaller ikke overholdes, skal der gives i alt tre doser. Minimumsintervallet mellem anden og tredje dosis er i så fald 5 måneder.



Piger over 15 år - skal have 3 vaccinationer for at være dækket ind. Anden dosis får man efter en måned og tredje dosis et halvt år efter første dosis. Alle tre doser skal gives indenfor 1 år. Hele ...


Annonce

... vaccinationsforløbet bør være afsluttet inden for 1 år.



Har HPV-vaccinen bivirkninger?



Ligesom alle andre vacciner kan give bivirkning, som f.eks. rødme, hævelse, klød og ømhed, der hvor man er blevet stukket, så kan man også opleve dette med HPV-vaccinen. Nogle oplever også kortvarige influenzalignende symptomer. Symptomerne er ofte milde og man kommer sig hurtigt og uden at behøve behandling. 



Sjældne bibvirkninger kan være allergiske reaktioner med nældefeber og åndedrætsproblemer. Denne type bivirkninger ses også ved andre vacciner.



Siden HPV-vaccinen blev indført i Danmark, er mere end 600.000 danskere blevet vaccineret. Til og med 2016 har Lægemiddelstyrelsen modtaget i alt 2.403 indberetninger om formodede bivirkninger til HPV-vaccinerne. Det svarer til, at 0.4% af de vaccinerede har indberettet en formodning om en bivirkning, som de mister er forårsaget af vaccinen, og at under 0.2% har indberettet en formodning om en bivirkning, som man klassificerer som alvorlig - f.eks. fordi det er oplyst, at personen ikke kan gå på arbejde ller i skole. 



En indberettet formodet bivirkning er ikke det samme som, at der er dokumentation for, at symptomerne rent faktisk er forårsaget af vaccinen. Lægemiddelmyndighederne kikker grundigt på alle indberetningerne og vurderer dem løbende. Nogle har indberettet formodede bivirkninger, der ikke er kendte bivirkninger ved vaccinen, f.eks. langvarig hovedpine eller udtalt træthed. Lægemiddelstyrelsen har vurderet, at der ikke kan påvises sammenhæng mellem disse symptomer og vaccinen.



Overvågning af HPV-vaccinen



Selvom man udfører store kliniske studer, før en vaccine kan blive godkendt, så er der aldrig studier, der er store nok til at kunne finde sjældne bivirkninger. Derfor overvåger myndighederne vaccinerne grundigt, efter de er kommet på markedet. Overvågningsarbejdet finder sted i tæt samarbejde med de andre lægemiddelmyndigheder i Europa.



En formodning er nok til at indberette og alle kan indberette, både sundhedsfagligt personale og borgere. Det kan gøres via meldenbivirkning.dk



Alle indberetninger sendes til Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) og de sendes også til det firma, som har ansvaret for vaccinen og til WHO´s fælles bivirkningsdatabasa. Vaccinenens sikkerhed vurdere hvert år - og alle EU-landes indberetninger og ny forskning tages med i overvejelserne.



I2015 bad Danmark det Europæiske Lægemiddelagentur om at undersøge sikkerheden af HPV-vaccinen. Man ønskede især at være opmærksom to syndromer CRPS (Complex Regional Pain Syndrom, der er et komplekst smertesyndrom, som påvirker arme og ben) og POTS (der er en forkortelse for Posturalt Ortostatisk Takykardi Syndrom, - hjertefrekvensen stiger unormalt meget, når man rejser sig fra liggende til oprejst stilling og blodtrykket falder).



Konklusionen er, at hverken POTS eller CRPS forekommer oftere hos HPV-vaccinerede end hvad, der kan forventes hos ikke-vaccinerede. Og at data derfor ikke peger på en sammehæng med HPV-vaccinationen. 



Drenge og HPV-vaccination



Drenge kan også blive smittet med HPV, og derfor er HPV-vaccinationen også godkendt til drenge, hvor den kan forebygge kræft i analkanalen og endetarmsåbningen, samlet kaldet analkræft.



I dag tilbydes drenge ikke gratis vaccination mod HPV, som en del af børnevaccinationsprogrammet i Danmark. Det skyldes, at antallet af HPV-relaterede kræfttilfælde, som vaccinenen er godkendt til at forebygge, er relativt lavt blandt mænd.



Når Sundhedsstyrelsen vurderer, om en vaccine skal indgå i det danske børnevaccinationsprogram, sker det ud fra en vurdering af f.eks. hyppigheden og alvorligheden af den sygdom, der vaccineres imod. Analkræft er en alvorlig sygdom, men den rammer langt hyppigere kvinder end mænd. Gennemsnitligt får mere end dobbelt så mange kvinder som mænd konstateret analkræft hvert år.



Sundhedsstyrelsens vurdering er, at antallet af HPV-relaterede kræfttilfælde, som HPV-vaccinen forebygger hos mænd, ikke er tilstrækkeligt stor til, at man bør vaccinere alle drenge i en fødselsårgang.



Selvom drenge ikke bliver vaccineret mod HPV i børnevaccinationsprogrammet, vil mange af dem undgå at blivet smittet på grund af den såkaldte flokbeskyttelse. 



Flokbeskyttelse er, når drenge indirekte bliver beskyttet mod HPV, fordi de kvinder man har sex med, er vaccineret og derfor ikke smitter. En effektiv flokbeskyttelse kræver, at tilstrækkeligt mange piger er HPV-vaccineret.



Der er imidlertid en gruppe af drenge og mænd, der ike får glæde af den flokbeskyttelse, de kan få fra pigerne - nemlig mænd, der har sex med andre mænd. Sundhedsstyrelsen arbejder i øjeblikket på et forslag til, hvordan man sikrer, at unge mænd i denne gruppe bliver vaccinert mod HPV og beskyttet mod analkræft.



Mænd kan også få andre HPV-relaterede kræftformer - kræft i penis, mund, svælg og mandler. HPV-vaccinerne er ikke godkendt af lægemiddelstyrelsen til at forebygge disse sygdomme.



Du kan læse meget mere på stophpv.dk



Bedste hilsner



Helen



Annoncer

Sponsorerede artikler

Olívy - meget mere end bleskift

Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...

Læs mere her



Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tusind tak for dine tidligere svar som er virkelig brugbare.

Jeg er glad for din tilgang til barnet. Synes det kan virke meget frustrerende at der stilles store krav til de små og at der er en holdning til at man bare skal tage "kampen" med dem og dermed have sig et ulykkeligt barn. Så hvor er jeg glad for at have dig!

Med venlig hilsen
Pernille, mor til dreng på 6 måneder


Annonce