Annonce

Annonce

Ny forskning: Du kan ikke holde dit barn for meget - kængurumetoden


29. marts 2017


Et nyt studie viser, at du ikke kan holde dit barn for meg​et. At sidde med sit barn, holde det tæt ved sig og give det masser af fysisk kontakt og nærhed har stor betydning for barnets hjernemæssige udvikling - især for de for tidligt fødte børn. Det skriver Cell.com / Current Biology den 16. marts 2017.



Så hører du til de forældre, der nogle gange får at vide, at du "forkæler dit barn", fordi du ofte tager dit barn op og giver det masser af fysisk kontakt, så tag det roligt :)



Forskere på Nationwide Children´s Hospital i Ohio har observeret 125 for tidligt fødte (24-36 ugers gestationsalder) og børn født til tiden (38-42 ugers genstationsalder) for at se, hvordan de reagerede på blid berøring. 



Forskerne fandt blandt andet ud af at børn, der er født for tidligt, har en forsinket respons på berøring. Og de for tidligt fødte børn, der har været udsat for smertefulde medicinske procedurer, har en tilbøjelighed til at reagere mere forsinket på berøring.



Undersøgelserne viste også, at de for tidligt fødte børn, der havde en øget mængde af blid berøring fra deres forældre (eller via NICU - neonatal intensive care unit) reagerede kraftigere på blid berøring end de for tidligt fødte børn, der ikke var rørt eller holdt så ofte. Forkerne ser dette som et bevis på, at de støttende berøringer kan hjælpe barnets hjernemæssige udvikling.



I Danmark har man i mange år været opmærksom på, at børn har glæde af at være i tæt hud mod hudkontakt med deres forældre - og for tidligt fødte børn kommer ud af kuvøsen og ligger på mors og fars brystkasse så hurtigt som muligt. Man kalder blandt andet dette for kængurumetoden.



Kængurumetoden



I Danmark anbefales det, at de for tidligt fødte børn ligger hud-mod-hud så meget som muligt med deres mor eller far - gerne mindst 6-8 timer i døgnet. At lade barnet være i favn og give barnet masser af nærhed - og hud mod hud kontakt har rigtig mange fordele:



Hjælper barnet med at tilpasse sig livet uden for livmoderen



Når det for tidligt fødte barn ligger hos mor eller far, så bliver barnets temperatur mere stabil. I livmoderen har barnet samme temperatur som moderen, men når barnet bliver født, har det brug for hjælp til at holde temperaturen og vænne sig til miljøet uden for livmoderen.



Hjælper barnets hjerne med at udvikles



Når barnet har ligget tæt fysisk med mor og far, så stabiliseres barnets hjerterytme, barnet trækker vejret bedre og får derved mere ilt - og barnet sover bedre. Dise faktorer er alle sammen med til at sikre bedre udvikling af barnets hjerne.



Det fremmer god vægtøgning



Når barnet ligger hos sin mor og far, så bliver barnet naturligt holdt varm. Det er vigtigt, for hvis barnet har svært ved at holde sin temperatur, vil det naturligt bruge en masse energi på at holde sig varm, men når barnet har en tilpas temperatur, så kan det bruge sin energi på at ...


Annonce

... vokse.



Det fremmer amning



Når barnet ligger på sin mors brystkasse, så kan det dufte mors mælk og vil naturligt søge efter brystet og begynde at die. Samtidig hjælper det også mor til at lave mælk, når barnet ligger ved brystet, når der er tæt hud-mod-hud-kontakt. Undersøgelser viser, at kvinder der har benyttet sig af kængurumetoden ammer længere end kvinder, der ikke har holdt deres barn tæt.



Det reducerer baby´s stress og smerter



Undersøgelser viser, at hvis barnet ligger blot 10 minutter hud-mod-hud med mor eller far, så reduceres mængden af stresshormonet kortisol og mængden af kærlighedshormonet oxytocin øges betydeligt. At holde barnet tæt er der for med til at gøre barnet rolig og tryg.



Det øger barnets søvn



Når barnet ligger hos mor eller far, så sover barnet bedre. Kvaliteten af søvnen er bedre og barnet sover i længere tid af gangen. Det er vigtigt for barnet udvikling, det styrker barnets immunforsvar, det reducerer gråd og stress, det hjælper både hjerne og krop med at blive bygget op.



Det fremmer tilknytningen



At holde sit barn, sidde med sit barn på brystkassen i flere timer vil naturligt fremme tilknytningen mellem mor, far og barn. Når barnet ligger på sin mors eller fars brystkasse, så mærker det varmen, hjertelyden, vejrtrækningen - og finder ro, uanset om det er mor eller far som sidder med barnet. Som forælder lærer du også dit barn rigtig godt at kende og du får lettere ved at aflæse dit barn og de signaler, som dit barn sender.



Det forebygger efterfødselsdepression



At få et barn er en stor omvæltning, at få et for tidligt født barn er en endnu større omvæltning. Forskellige studier viser, at kængurumetoden kan reducere risikoen for at få en efterfødselsdepression, blandt andet fordi mængden af oxytocin øges og tilknytningen fremmes.



Baby kommer hurtigere hjem



Når de for tidligt fødte børn ligger hos deres forældre - når temperaturen bliver mere stabil, når vejrtrækningen bliver mere regelmæssig, når infektionerne falder, de tager mere på i vægt osv. så vil barnet naturligt hurtigere blive større, stærkere - og dermed hurtigere parat til at komme med mor og far hjem. 



-----------------------



Undersøgelserne er især interessante for de for tidligt fødte børn, men der er intet i vejen for, at du også holder dit barn tæt og giver det masser af hud-mod-hud-kontakt, selvm dit barn er født til tiden. Gør det så længe dit barn nyder det - der er i princippet ikke nogen grænse for, hvor længe du kan praktisere hud-mod-hud-kontakt. Når dit barn begynder at protestere og ikke virker til at have lyst til at ligge på din brystkasse - så lad dit barn blive puttet i ilften, barnevognen eller sengen.



Husk også at af hensyn til forebyggelse af vuggedød, så bør du ikke sove med dit barn på brystkassen. Dit barn må gerne sove, men du bør være vågen :)



Bedste hilsner



Helen



Annoncer

Sponsorerede artikler

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...

Læs mere her



Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen,

Tusinde tak for en informationsrig hjemmeside og nogle virkelig fantastiske bøger om børn! Jeg har erhvervet mig hele din bog-serie og efter at have læst dem, bruger jeg dem stadig ofte som opslagsværk. Tak for dem!

Venlig hilsen
Cecilie


Annonce