Ordet NEJ er nok det stærkest ord, vi har, både som børn og voksne. Retten til at sige nej er retten til at bestemme over sig selv, og det er i følge Børnekonventionen en rettighed, som børn har. Børn har ret til ytringsfrihed, de har ret til at sige, hvad de tænker, mener og føler og dermed også ret til nogle gange at sige nej.
Og mens det går fint, når vores børn gør, som vi gerne vil have, går det som regel knap så godt, når de gør det modsatte af, hvad vi vil.
Hvorfor siger børn nej?
Hvorfor gør dit barn ikke bare, som du vil? Ville alt ikke være meget lettere, hvis dit barn gjorde, som du sagde? Ville der ikke være færre konflikter, hvis dit barn ikke gjorde modstand, ikke stillede sig på tværs og ikke sagde "NEJ!"? Sandsynligvis. Men dit barn er nødt til at sige nej. Dit barn er nødt til at ville noget andet, end du vil.
Hvis dit barn skal udvikle sin selvstændighed og blive sig egen person med egne meninger, er dit barn nødt til at ville noget andet end mor og far. Børn er ikke kopier af os, de er deres egne, og de skal have lov til at udvikle den selvstændighed og finde ud af, hvem de selv er, og hvad de står op.
Der er mange måder at sige nej på
Dit barn kan sige nej på mange forskellige måder, og det er vigtigt, at du ikke overhører dit barns nej. Hvis du ikke lytter og anerkender dit barns evne til at sige nej - og respekterer dit barn, som det lille menneske det er - er der en risiko for, at dit barn også vil lade andre overskride sine grænser...
Når dit barn siger nej, så kan det gøre dette på mange forskellige måder:
Et kropsligt nej: Dit barn holder sig for ørerne og vil ikke høre, hvad du siger. Dit barn kan også skubbe dig væk eller trække sig fra dig. Dit barn kan også løbe sin vej, stikke af, forsøge at forsvinde eller gemme sig for dig.
Et barn der får skæld ud, vil ofte lukke øjnene, ignorere dig og holde sig for ørerne. Det er dit barns måde at fortælle dig: "jeg kan ikke lide, når du skælder ud. Det er ubehageligtt, når du råber ad mig, Jeg vil ikke have det. NEJ!"
Dit barn kan også sige nej ved at nægte at spise. Det kan være, at dit barn føler sig preset til at spise og derfor lukker munden: "Nej, jeg vil ikke have mad, når du presser mig, for jeg bryder mig ikke om at blive presset." Det kan også skyldes stemningen ved bordet: "Jeg har ikke lyst til at spise, når mor og far skændes". Dit barn udtrykker det ved at lukke munden og sige nej til mad.
Et bestemt nej: Dit barn siger fast og bestemt: "NEJ, jeg vil ikke!". En tydelig markering af, at det her vil barnet ikke være med til.
Det kan være i forskellige situationer i hverdagen, hvor du vil børste dit barns tænder, mener at dit barn skal have skiftet ble, måske afbryder barnet i en leg eller noget andet, som barnet er optaget af. Det kan også være, at I går ude på gaden og du kræver, at dit barn skal holde dig i hånden, men dit barn vil gå selv. Eller det kan være, når du henter dit barn fra dagtilbud og siger, at nu skal I hjem - og dit barn ...