Annonce

Annonce

Forstoppelse hos børn


24. august 2016


Antallet af børn og unge, der får affø​ringsmedicin er mere end firedoblet på bare ti år, viser tal fra Sundhedsstyrelsen: 



I 2015 fik 16.154 bør og unge i alderen 0-19 år en recept på medicin mod forstoppelse.



I 2005 var tallet 3.538.



I aldersgruppen 0-14 år får cirka lige mange drenge og piger recept på medicin mod forstoppelse, men i alderen 15-19 år fik 1.095 piger en recept mod 610 drenge.



Der er flere ting, som spiller ind på forstoppelse hos børn, og det handler min artikel om i dag.



Hvad er forstoppelse



Forstoppelse er hård, knoldet afføring. Der går lang tid mellem barnets afføringer, og det er svært eller smertefuldt for dit barn at komme af med sin afføring.



Hyppigheden af hvor tit dit barn har afføring afhænger af alder, og det kan variere fra barn til barn:



- Børn der ammes kan have afføring 6 gange dagligt - eller kan have afføring hver 7.-10. dag.



- Børn der ernæres med modermælkserstatning bør have afføring en gang dagligt



- Småbørn har ofte afføring 1-2 gange dagligt. Efter 1 års alderen bør børn have afføring mindst hver anden dag.



- Større børn har ofte afføring en gang dagligt



Spædbørn, der har forstoppelse vil ofte græde voldsomt og spænde i hele kroppen, når de har afføring. Småbørn bliver urolige, de tripper ofte rundt, og du kan se på dit barn, at der er noget, som generer. Større børn sætter sig ofte på hug og du an se, at dit barn forsøger at presse. Når dit barn er kommet af med sin hårde og ofte smertefulde afføring, så kan du se, at barnet liver op og tydeligt har det bedre.



Hvorfor får barnet forstoppelse



Der er mange årsager til forstoppelse hos børn - her nævnes nogle af dem:



- Rifter eller sår ved endetarmen - det gør ondt og får dit barn til at holde sig



- Barnet spiser forkert sammensat kost



- Barnet drikker for lidt væske



- Barnet sidder for stille



- Barnet har ikke fået indarbejdet gode toiletvaner



- Barnet har trænet sig selv i at holde sig



- Rejser eller ændringer i livssituationen kan give forstoppelse hos børn



- Feber kan medføre forstoppelse



- Forskellige sygdomme kan medføre forstoppelse



Hvordan forebygges forstoppelse



Især for børn under 3 år:



Sørg for at kosten ikke er for fiberrig - bland gerne f.eks. fuldkornsris og fuldkornspasta med de lysere typer, så barnet får variation.



Vælg brød som indeholder fibre, men ikke hele kerner. Kerner kan suge væske ud af tarmen og gøre afføringen hård. Små børn kan dog også have problemer med at tygge hele kerner, hvilket kan medføre, at afføringen bliver for tynd, og barnet ikke optager næringen fra brødet. Vælg derfor brød, som ligger tungt i hånden, men uden synlige hele kerner.



Sørg for at dit barn spiser frugt og grønt, men kog stadig meget gerne grøntsager eller bag ...


Annonce

... grøntsager og rodfrugter i ovnen. 



Sørg for at dit barn får rigeligt med væske - og den bedste tørstslukker er vand. Fyld en drikkedunk op og lad den gerne stå fremme, så dit barn kan se vandet og derfor naturligt får lyst til at drikke lidt mere.



Hjælp dit barn med at blive bevæget og bruge sig selv motorisk. Børn skal trille, kravle, hoppe, danse, klatre, cykle - være igang det meste af dagen.



Gør pusle- eller toilettiden positiv. Det skal være dejligt at komme af med sin ble eller dejligt at sidde på toilettet. Det skal ikke være skamfuldt.



Især for børn over 3 år:



Læg mærke til, om dit barn klager over ondt i maven - det kan være tegn på forstoppelse. 



Læg mærke til, om dit barn har nedsat appetit - eller modsat, måske begynder at overspise, for at få det bedre i sin mave.



Hjælp dit barn med gode toilettider. Faste toilettider i løbet af dagen.



Hjælp dit barn til hensigsmæssig siddestilling på toilettet. Lad dit barn sidde godt inde på brættet og evt. med fødderne på en skammel.



Sørg for at det er hyggeligt at være på toilettet, og at der er tid nok til at blive færdig. Læs evt. en lille historie, imens barnet er på toilet.



Vær opmærksom på blufærdighed. Nogle børn har svært ved at bruge toilettet i børnehaven, hvis der er åbne døre og alle kan kikke ind...



Vær opmærksom på hygiejne. Nogle børn har ikke lyst til at bruge toiletterne i institutionen, hvis de oplever toilettet snavset.



Vær opmærksom på legeaftaler - nogle børn holder sig, fordi de er bange for, at de ikke kan komme tilbage og være med i legen, hvis de har afbrudt legen for at gå på toilettet. 



Tal med pædagogerne om, hvordan I kan skabe gode toiletvaner for jeres barn.



Afføringsmiddel



Der findes forskelllige typer af afføringsmiddel og I bør tale med jeres læge om, hvad der vil være bedst for jeres barn. Ofte vil det ikke være nok med afføringsmiddel, men derudover skal kosten omlægges, og der skal indføres regelmæssige toiletbesøg.



Medicin med blødgørende effekt



Laktulose eller Movicol. Begge disse præparater virker ved at binde vand til tarmindholdet, så afføringen bliver blød, hvorved barnet lettere vil kunne komme af med sin afføring. 



Medicin med peristaltikfremmende virkning



F.eks. Laksoberal-dråber. Disse stimulerer tarmens tømningsbevægelser, og anvendes ofte i kombination med laktulose eller movicol.



Medicin der gives i endetarmen



F.eks. Glyoctyl, Mikrolax, Klyx, Olie. Disse virker blødgørende, hvis der sidder en prop af afføring ved endetarmsåbningen. Nogle børn har brug for at man starter behandlingen på denne måde og derefter holder gang i afføringen med f.eks. laktulose eller movicol, kostændringer, fokus på drikkevaner og motion.



Tal altid med lægen, hvis I mistænker, at jeres barn har forstoppelse - så den rette behandling bliver sat i gang.



Bedste hilsner



Helen



Annoncer

Sponsorerede artikler

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...

Læs mere her



Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens babydagbog som er en praktisk og lækker kalender smækfyldt med konkret information og gode idéer.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for dine altid yderst brugbare svar. Det er en fantastisk service at kunne skrive til dig og få din kyndige vejledning igen og igen.

- Tak fra tvillingernes mor


Annonce