Skæld ud er psykisk vold på børn

Det nationale forskningscenter for velfærd - SFI - h​ar netop udsendt en ny undersøgelse, der viser, at hvert 6. barn i Danmark oplever vold i hjemmet. Det svarer til 3-4 elever i hver skoleklasse.

Undersøgelsen viser også, at ca. hvert 12. barn er udsat for psykisk vold fra deres forældre. Traditionelt set har det være mindre fokus på psykisk vold - men det er ødelæggende for børn at vokse op med både fysisk og psykisk vold, og der skal langt mere fokus på disse problemstillinger.

Derfor handler min artikel i dag om skæld ud - for skæld ud er psykisk vold på børn.

Skæld ud

At blive slået fysisk, at få en i numsen, et rap over fingrene eller blive hevet i armen (hvilket er forbudt!) - påvirker dit barn både fysisk og psykisk. At blive råbt af eller nedgjort verbalt, vil på samme måde påvirke dit barn både fysisk og psykisk. Krop og Psyke hører sammen og påvirker hinanden. 

Der er ingen tvivl om, at højlydte og hårde ord kan gøre lige så stor skade på dit barn, som fysisk afstraffelse. Børn, der bliver slået, vil ofte blive vrede og aggressive, og de vil tvivle på, hvad de er værd. De vil reagere fysisk overfor andre børn og have svært ved at vise venlighed. 

Børn der bliver råbt af, bliver skældt ud og bliver irettesat igen og igen, vil på samme måde føle sig mindre værd. De vil føle stor skam, og de vil føle sig krænket. 

Når forældre skælder ud eller irettesætter, så der der ofte fire ting:

Barnet udsættes for verbale overgreb

Det kan være en generelt kritik af barnet: "Hvorfor kan du aldrig..?", "Du er håbløs!", "Du burde skamme dig!".

Det kan være at udstille barnet over for andre. Skælde barnet ud, mens andre ser på og måske endda gøre det bevidst: "Prøv at se, hvordan de andre kigger på dig, når du skaber dig sådan".

Det kan også være brug af trusler: "Hvis du ikke spiser din mad, får du ikke lov til at...". 

De ord, der rammer barnet, er enten råbt højt eller sagt hvæsende og sammenbidt - begge dele er lige slemt. Det er henvendt direkte til barnet og kritiserer barnets måde at være på eller det handler om ting, som barnet har gjort eller ikke gjort - og der er en tydelig negativ holdning til barnet.

Barnet fratages sin evne til selvbestemmelse

Det kan være, hvis du tvinger dit barn til noget, som du ønsker: "Du skal blive siddende ved bordet, til du har spist op".

Det kan være at afbryde den aktivitet, som barnet er igang med. At du f.eks. sætter timer på computeren, så spillet afbrydes efter x antal minutter.

Det kan være at fratage barnet legetøj eller andet som straf for ikke at lytte, ikke at høre efter, hvad du siger. Barnet får f.eks. at vide, at yndlingsbilen eller noget andet bliver sat væk. Det kan være i timer eller i dage, indtil dit barn forstår at gøre, som du siger. 

Barnet berøves tilknytning

Det sker, hvis du f.eks. sender dit barn på værelset med beskeden: "Du kan sidde her, indtil du kan finde ud af at opføre dig ordentligt!" eller "Du kan komme ud igen, når du kan finde ud af at høre efter, hvad jeg siger!".

Det kan også være at nægte barnet trøst: "Jeg gider ikke sidde med dig, når du er sådan!" eller "Hold nu op med at skabe dig og være hysterisk!". Eller rent fysisk skubbe dit barn væk fra dig, når det forsøger at få din kontakt og nærhed. 

Det kan også være at ignorere dit barn. At du ikke viser dit barn kontakt, vender ryggen til og lader barnet græde og ikke reagerer.

Nogle forældre sætter også ord på og bruger trusler om deres kærlighed: "Hvis du ikke gør, som jeg siger, så er du ikke ...

... sød!" eller "Jeg kan ikke lide, når du er sådan!" - underforstået - jeg kan ikke lide dig, når du ikke gør, som jeg vil have det.

Barnet straffes med fremmadrettet konsekvens uden sammenhæng

Det er f.eks. når du straffer med noget, der ellers er aftalt: "Det var ærgerligt, så kan vi ikke tage hen til mormor, som vi ellers skulle", eller "Nu kommer vi ikke i biografen på lørdag" eller "Så er der ingen fredagsslik til dig!". 

Konsekvensen ligger så langt ude i fremtiden, at dit barn ikke kan huske, hvad der har udløst straffen. Dit barn forstår det ikke, og fredag aften, som i øvrigt skulle være hyggelig, ender i gråd, fordi du her minder dit barn om, at "det er, fordi du ikke opførte dig pænt i tirsdags".

Du viser dit barn, at du ikke glemmer, men at du bærer nag. Dit barn får fire gange straf: Skæld ud den dag, hvor barnet opfører sig dårligt. Fjernelse af slik om fredagen. Oplevelsen af at du bærer nag. Og så en påmindelse om, hvor dårligt barnet har opført sig. 

Ofte er den konsenvens eller straf, som barnet får, helt uden sammenhæng med det, som barnet i dine øjne har gjort forkert. Der er ingen sammenhæng mellem at blive straffet med ikke at måtte se fjernsyn, fordi man ikke spiser sine gulerødder. Der er ingen sammenhæng melem at komme til at spilde mælken på det rene tøj og ikke komme i biografen. 

Vær et godt eksempel

Når vi skælder ud, er der tale om en ensidig kommunikation. Det er den voksne, der opfatter barnets handling som uønsket, og den voksne som beslutter, at der her er nødt til at ske en sanktion, en straf overfor barnet. Forholdet mellem forælder og barn er ikke ligeværdigt. Barnet har ingen mulighed for at svare igen eller forklare sig, men skal "makke ret" og gøre, som den voksne siger. Der er tale om en autoritær opdragelse, hvor den voksne har fokus på, at barnet skal være lydigt.

Ingen kan lide at blive talt til i en hård tone. Ingen bryder sig om ord, der rammer, ord, der gør ondt. Et barn, der udsættes for verbale overgreb, bliver udsat for psykisk vold. Det er trusler, krænkelser, truende adfærd, systematisk nedgøring eller ydmygelse, og det vil påvirke dit barn fremover - også i voksenlivet. 

Når du fratager dit barn mulighed for medbestemmelse, så fratager du dit barn den rettighed, der hedder: "Børn har ret til at være medbestemmende i eget liv". Det står i Børnekonventionen. Når man ha rmedbestemmelse, lærer man også at tage ansvar. Ansvar for sig selv, hvad man tror på, og hvad man vil. 

At berøve dit barn tilknytning til mor eller far er katastrofalt. Børn har brug for betingelsesløs kærlighed fra deres forældre. Mor og far skal være den sikre base, hvor de altid ved, at de kan komme, uanset hvad der sker. At sætte betingelser for kærligheden - at man kun er sød, hvis man gør, hvad mor og far siger - er det samme som at sige "jeg elsker dig ikke, hvis du ikke er og gør, som jeg siger". Men dit barn er sig selv og dit barn skal have lov til at være sig selv. Får dit barn ikke lov til det, så vil dit barn få en lav selvværdsfølelse.

Tal til dit barn, som du gerne selv vil tales til. Tal til dit barn, som du ville tale til en god ven eller en god veninde. Prøv at overveje, hvis I byttede roller - hvordan ville det føles? Ville det være okay? Eller ville du formulere dig anderledes? Du skal møde dit barn, som du gerne selv vil mødes. Det betyder, at du skal behandle dit barn, som du gerne selv vil behandles. 

Du kan læse meget mere i Erik Sigsgaards bog "Skæld ud", der er udkommet på Hans Reitzels Forlag 2002. 

Du kan også læse meget mere i min bog "Helens bog om børn og opdragelse"

Rigtig meget held og lykke!

Kærlig hilsen

Helen