Julemad og børn - det de ikke bør få!

Julemad sætter de fleste af os stor pris på - o​g det er jo lækkert med både flæskesteg, and, stegt medister, brunede kartofler, rødkål, risengrød og ris ala mande... og børn nyder ofte også julemaden, men der er dog visse fødevarer, som du skal være særligt opmærksom på, at dit barn enten ikke får eller ikke får for meget af.

I forbindelse med Fødevarestyrelsens og Sundhedsstyrelsens nye retninslinjer om ernæring til spæd- og småbørn, der kom i februar 2015 er der sket lidt ændringer, som du skal være opmærksom på.

Risengrød og Ris a la mande

Risengrød laves med grødris og mælk, masser af mælk. Børn under 12 måneder bør som udgangspunkt ikke tilbydes komælk og bør derfor ikke spise risengrød, med mindre du laver den på modermælkserstatning.

Børn kan dog i 9-12 måneders alderen tilbydes max 100 ml komælk i døgnet alt incl. Det betyder, at du i denne alder, godt kan tilbyde dit barn 1 dl. risengrød lavet med sødmælk.

Når risengrøden skal bruges til Ris a la mande, så tilsættes den fløde og hakkede mandler. Her skal du igen være opmærksom på, at de mindste børn ikke bør tilbydes fløde (komælk), og du skal også være opmærksom på, at mandlerne kan være svære for små børn at tygge. Der vil være en risiko for fejlsynkning.  

Nødder

Alle typer nødder kan være farlige for børn - simpelthen fordi hele nødder kan sætte sig fast i halsen. Især peanuts kan, på grund af deres facon, sætte sig fast mellem luft- og spiserør hos små børn - hvilket er meget farligt!

Vær derfor særligt opmærksom, hvis du eller familien har små skåle med nødder og lignende snacks stående på bordet. Forsøg at holde det uden for barnets rækkevidde - hele nødder anbefales ikke før børn er op til 3 år gamle. Vær derfor også opmærksom på den hele mandel i ris a la mande.

Kanel

Det smager godt med kanel-sukker på risengrøden - og du bestemmer naturligvis selv, hvor stærk du laver blandingen. Kanel indeholder dog et aromastof, der hedder Kumarin. Kumarin kan skade leveren. Det tolerable daglige indtag (TDI) for kumarin er af den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) fastsat til 0-0,1 mg/kg/legemsvægt.

Det betyder i praksis, at et etårigt barn, der får en kvart teskefuld kanel på sin grød 4 gange om ugen, vil få en lille overskridelse af det tolerable daglige indtag (TDI) for kumarin. Vær derfor meget opmærksom på mængden du bruger, hvis du giver dit barn kaneldrys på grød.

Jule-te fås i et utal af varianter og mange børn nyder at få ...

... lidt te i vinterperioden. Vær dog også her opmærksom på, om teen indeholder kanel.

Flæskesteg, flæskesvær og medisterpølse

Børn må gerne spise flæskesteg - den laves i ovnen og kan skæres ud og findeles efter barnets alder. Medister må dit barn også gerne få, men pas på at den ikke bliver stegt for sort. Stegeskorpe kan indeholde skadelige stoffer. Kog derfor medisterpølsen først og steg den så efterfølgende let på panden.

Flæskesvær er rigtig lækre at sidde med i hånden og gnaske på, når man er barn - og det er okay. Men du skal være opmærksom på, at der ofte er en del salt på flæskesvær, og saltmængden til børn bør som udgangspunkt begrænses. Derudover er det vigtigt, at de mindste børn altid er under opsyn, når de tilbydes mad i hænderne. Flæskesvær kan knække og et stykke sætte sig fast i halsen.

Brun sovs

Sammen med julemaden hører ofte brun sovs, og de fleste børn elsker, når den brune sovs moses med kartoflerne. Men også her skal du være opmærksom på, at børn under 12 måneder så vidt muligt ikke skal tilbydes komælk. I 9-12 måneders alderen må barnet dog gerne få max 100 ml, og derfor kan du i denne alder godt give barnet lidt sovs.

Du kan også vælge at lave en brun sovs ved f.eks. stadig at bruge lidt af saften fra flæskestegen og lidt vand, jævne det med mel og tilsætte lidt kulør.

Rosiner

Rosiner er perfekte, når dit barn skal øve pincetgreb, og de smager sødt og lækkert. Dit barn bør dog ikke få for mange rosiner, da rosiner kan have et højt indhold af svampegiften Ochratoksin A. Børn under 3 år bør ikke få mere end max 50 gram rosiner om ugen. Rosiner kan gives en gang imellem, men ikke hver dag.

Tørret frugt og frugtpålæg

Tørret frugt og frugtpålæg har ofte et højt energi- og sukkerindhold - indholdet kan være 5-6 gange højere end i frisk frugt. Derfor bør tørret frugt ikke spises i samme mængder som frisk frugt.

Tørret frugt og frugtpålæg kan også have tendens til at klæbe til tænderne og kan derfor give grobund for huller. Du må gerne give dit barn lidt tørret frugt som snack en gang imellem, men frisk frugt er at foretrække.

Generelt er det godt, hvis dit barns mad kan tage udgangspunkt i jeres mad, så du ikke skal lave specielretter, men så I spiser det samme. Det giver gode spisevaner fremover. Lad endelig dit barn smage på de forskellige retter - også gerne rødkål, asier, ribsgele, tyttebærgele og lignende. Det kan give dit barn lidt nye smagsoplevelser:)

Rigtig god appetit! Og glædelig jul!

Bedste hilsner

Helen