Når baby skal igang med mad
Det anbefales at gå igang med skemad, når barnet er tidligst 4 måneder gammel og senest, når dit barn er 6 måneder gammel. Børn, der fuldt ernæres med flaske, kan have behov for at starte med skemad allerede i 4 måneders alderen. Børn, der ammes fuldt, kan ofte vente med skemad til de er omkring 6 måneder.
Det anbefales at starte op med små smagsprøver af grød og mos. Sammen med dette kan gives vand af kop eller et lille snapseglas. Barnet tilbydes små mængder af gangen, så barnets mave vænnes til at nedbryde de nye fødevarer, og barnet vænnes til at spise ny konsistens og vænnes gradvist til ny smag.
Baby Led Weaning
Baby Led Weaning eller forkortet BLW, er en ny måde at introducere mad for barnet på. Her er idéen, at barnet skal springe mos- og grødstadiet over, og fra 6 måneders alderen tilbydes mad i stykker, mad som det selv kan holde i hånden. Barnet tilbydes som udgangspunkt samme mad som den øvrige familie, og barnets styrer selv processen. Det er barnet som styrer, hvad det spiser, hvor meget og hvor hurtigt.
Fordele ved baby led weaning:
- Dit barn sidder med ved bordet og oplever måltidet som noget fælles, noget hyggeligt.
- Dit barn oplever at få samme mad, som den øvrige familie spiser.
- Dit barn oplever ikke noget pres i forhold til skemad og i forhold til at skulle smage på maden og spise maden.
Ulemper ved baby led weaning:
- Selvom barnet i seks-syvmåneder alderen kan koordinere sine hånd-, øje- og mundbevægelser, så vil det ofte stadig være svært at ramme munden hver gang. Derfor er der en risiko for, at barnet ikke kan spise tilstrækkeligt nok mad, til at dække sit eget næringsbehov.
- Det kan være svært at energiberige mad i stykker på samme måde, som du kan energiberige grød og mos. Små børn har brug for rigtig meget energi, som skal komme fra især fedt og mælk (modermælk og modermælkserstatning). Når du laver skemad til dit barn og tilsætter fedtstof og modermælk eller modermælkserstatning, så sikrer det barnet god energi.
- Der mangler dokumetation for, hvorvidt mad i stykker kan være farligt for barnet. Barnet vil godt kunne gumle i større fødevarer, som det holder i hånden, men det er vigtigt at sikre sig, at barnet ikke kan fejlsynke.
Sundhedsstyrelsen anbefaler på nuværende tidspunkt ikke Baby Led Weaning, netop fordi der mangler dokumentation for, at barnets næringsbehov kan blive tilstrækkeligt dækket, og det er ikke tilstrækkeligt belyst, hvad risikoen er for fejlsynkning og kvælning.
Hvorfor enten eller, hvorfor ikke både og ...