Annonce

Annonce

Skal dit barn have antibiotika?


3. december 2014


Det er årstiden for hoste, forkølelse og ondt​ i ørerne - og alle børn bliver syge, men de skal ikke altid have antibiotika. Ofte er ro og kærlig pleje nok. I øjebilkket kører Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, Sundhedsstyrelsen m.fl. en kampagne om børn og antibiotika.



Antibiotika virker ikke på virus



Når børn får infektioner i ører, næse og hals skyldes det ofte virus, og her vil antibiotika ikke have nogen effekt. Det lindrer ikke barnets smerter og barnet bliver ikke hurtigere rask.



Der skal derfor være tale om en bakteriel infekion, for at man vil behandle med antibiotika, og det er jeres læge, som skal undersøge barnet og finde ud af, hvilken type infektion barnet har og hvorvidt antibiotika vil være relevant.



Antibiotika kan have bivirkninger



Når dit barn får antibiotika, så vil det påvirke barnets naturlige balance af bakterier i maven, og det kan derfor ødelægge barnets mave-tarm-flora. Det kan give ondt i maven, diarré, opkastninger og udslæt.



Antibiotika giver risiko for resistente bakterier



Når man behandler med antibiotika, så vil der være en risiko for at bakterierne bliver modstandsdygtige overfor behandlingen - og at behandlingen derfor ikke virker.



For at sikre, at vi alle sammen fremover, kan få en behandling, som virker, når vi virkelig har brug for den, er det derfor vigtigt, at vi begrænser overflødig brug af antibiotika.



Hvad kan du gøre i stedet for at give antibiotika?



- Hvis dit barn har ondt f.eks. ondt i ørerne, så tal med lægen om muligheden for at tilbyde dit barn smertestillende. Det kan være f.eks. paracetamol (panodil) der tilbydes barnet 2 gange dagligt. Det er her vigtigt at dosis passer til barnets alder og vægt. 



- Hvis dit barn har ondt i halsen, så tilbyd barnet lune drikke. Det kan være lun mælk eller en kop te. Det kan også være rart at få noget koldt at spise. Giv f.eks. dit barn is eller kold yoghurt.



- Hvis dit barn er tæt i næse og svælg, så hjælp barnet med at få renset og pudset næsen. Lad barnet sove med hovedet eleveret, så kan dit barn bedre få luft. Kom f.eks. en pude ind under barnets madras, så hele madrassen løftes lidt op.



- Hvis dit barn hoster, så hjælp barnet op at sidde. lad evt.barnet sidde let foroverbøjet med armene på et bord. Lad barnet få rigeligt at drikke - hvis barnet har noget slim ståene, som generer, så vil det at få væske kunne være med til at opløse slimen og dermed lette barnets vejrtrækning.



- Hoste hos små ...


Annonce

... børn, især børn under 2 år, kan udvikle sig til bronkitis, hvor barnet hoster døgnet rundt. Her vil der kunne være en pibende lyd fra lungerne. Nole børn lider også af falsk strubehoste, hvor hosten lyder som en søløve gøer, og det kommer ofte om natten. Ofte skyldes hosten en virus.



- Kontakt altid lægen, hvis dit barn får høj feber, har feber i mere end 2 dage, virker medtaget, har hvæsende eller besværet vejrtrækning, gøende hoste, smertefuld eller meget hurtig vejrtrækning eller hvis dit barn ikke vil hverken spise eller drikke.



- Sørg altid for at betrygge dit barn, når det er syg. Små børn forstår ikke hvorfor de bliver syge og kan ikke forstå, hvorfor de har ondt og hvorfor vi ikke blot kan fjerne smerten fra dem. Tal beroligende, stryg barnet på ryggen, kærtegn barnet og lad barnet mærke at du er der. Jo mere rolig du er, jo mere rolig bliver dit barn også.



Hvis dit barn skal have antibiotika



Hvis lægen konstaterer at dit barn har fået en bakeriel infektion og derfor skal have antibiotika, så er det vigtigt at du giver det rigtigt.



- Gennemfør altid hele behandlingen. Lægen har måske ordineret at behandlingen skal vare i 7 dage. Selvom dit barn virker rask efter 4 dages behandling, er det vigtigt at du fortsætter og gennemfører hele behandlingen. Hvis du stopper behandlingen før tid, vil nogle af bakterierne kunne overleve. De vil kunne formere sig og vil være mere modstandsdygtige overfor antibiotika.



- Aflever medicinrester på apoteket. Hvis der er piller eller dråber tilbage, så bør du aflevere dette på apoteket.



- Lad antibiotika-mikstur stå i køleskab. Når miksturen er kold, så smager den bedre.



- Hvis dit barn skal have piller, så knus disse godt, og bland dem med saft eller juice på en ske, før du giver det til dit barn.



- Foreslå dit barn at holde sig for næsen, når du giver medicinen, så er den medicinske smag mindre gennemtrængende.



- Vær klar med noget mad eller drikke, som barnet kan få med det samme, når medicinen er indtaget.



- Spørg på apoteket efter et antibiotika-skema. Så kan I holde styr på, hvornår medicinen skal gives ,og der følger klistermærker med, som dit barn kan sætte på.



Læs mere om antibiotika og kampagnen på www.antibiotikaellerej.dk



Og læs meget mere om de forskellige sygdomme, pleje, behandling og omsorg for dit barn i min bog "Helens bog om børn og sygdom".



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog til far - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen :-)

Ja der er mange spørgsmål for tiden.... rart man får gode råd og information fra dig!

Håber du har nøglen til en bedre nattesøvn for os to "gamle"... vi trænger efterhånden til en go nats søvn...

...og tak for dine tidligere svar - guld!

Mange hilsner
Sanne, mor til tvillinger


Annonce