Annonce

Annonce

Gravide og ammende skal stadig spise fisk


10. november 2014


Mandag den 3. november 2014 viste DR programmet "De U​fødte Børn", hvor gravide blev advaret mod at spise fisk med højt indhold af kviksølv. Fødevarestyrelsen har på den baggrund udsendt en meddelelse om, at anbefalingen om at gravide og ammende bør spise fisk, stadig gælder.



Hvorfor spise fisk?



Fisk er rige på D-vitamin, Jod og Selen. Derudover indeholder fisk de sunde Omega-3 fedtsyrer, som er vigtige for udviklingen af fosterets og spædbarnets nervesystem og hjerne, synssans, indlæringsevn og hukommelse. Derudover har indtaget af Omega-3 betydning for, om graviditen opnår normal længde, og om barne har en normal fødselsvægt.



Fedtsyrerne er livsnødvendige for os, og vi skal have dem via kosten. 



Hvor meget fisk skal jeg spise, når jeg er gravid eller ammer?



Du bør som gravid og ammende spise ca. 350 gram fisk om ugen - heraf ca. 200 gram fed fisk.



Det betyder at du meget gerne må spise fisk til aften to gange om ugen og meget gerne må spise fisk til frokost flere gange om ugen. 



Hvilken type fisk bør jeg spise?



Du bør spise så mange forskellige slags fisk som muligt og skaldyr tæller også med. Du kan f.eks. spise torsk, rødspætte, laks, sild, ørred, makrel, ...


Annonce

... kulmule, skrubbe, ising, kuller, hornfisk, rejer, muslinger, jomfruhummer, krabbe...



Hvilken type fisk bør jeg ikke spise?



Du bør ikke spise mere end max. 100 gram om ugen af de store rovfisk, fordi de har et højt indhold af kviksølv. De store rovfisk spiser andre fisk og derved ophobes tungmetaller gennem fødekæden.



Rovfisk er f.eks. rokke, helleflynder, oliefisk, escolar, sværdfisk, sildehaj, gedde, aborre, sandart og tun (bøf).



Der er normalt ikke problemer med at spise tun fra dåse. Den tun, der normalt bruges til dåsetun har et meget lavt indhold af kviksølv. Der findes dog mere eksklusive produkter af dåsetun, hvor kødet kommer fra store tunfisk eller fra den hvide tunfisk. Disse produkter kan have et højere indhold af kviksølv.



Tunbøffer er ofte udskæringer fra større tunfisk, hvorfor indholdet af kviksølv er højere. Tun anvendes også ofte i sushi.



Fordele overskygger ulemper



Fødevarestyrelsen skriver: "Fordelene ved at spise fisk - også for gravide og ammende - overskygger ulemperne. Det er derfor vigtigt, at gravide og ammende ikke lader sig skræmme og stadig spiser fisk, men naturligvis husker på at begrænse indtaget af store rovfisk".



 



Rigtig god appetit!



Kærlig hilsen Helen



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Ja, så sætter jeg mig endelig ned og skriver et brev til dig :o)

Jeg har fulgt med i din fantastiske brevkasse fra før min datter, på snart 11 mdr, blev født og har tit kunne bruge et råd på vejen af dig, men det er som sagt først nu, at jeg får sat mig ned og skriver selv. Købte endda også din bog, selvom den (desværre) først udkom da min datter vist var ved at være en 4-5 måneder ;o) Ja, jeg betegner mig faktisk som lidt af en fan, he-he ;o)

Mange hilsner (og ja, jeg har altså også lyst til at give et knus) fra "Mor"


Annonce