En ny undersøgelse lavet af Børnerådet viser, at stressede forældre er en del af mange børns hverdag. Børnerådet har spurgt ca. 2000 børn i 7. klasse om deres forhold til deres forældre. De fleste børn fortæller, at deres forældre er stressede en gang imellem, mens en mindre gruppe oplever, at deres forældre ofte er stressede.
82% oplever en gang imellem stressede forældre
8% oplever, at de voksne ofte er stressede
29% vil gerne være mere sammen med deres forældre
15% mener, at de voksne ville være bedre forældre, hvis de skændtets mindre med hinanden
Børnene fortæller om stress og skæld ud:
Jo mere stressede mor og far er, jo hyppigere skælder de ud. Blandt de børn, er bliver skældt ud, oplever hver fjerde at forældrene råber af dem og 4-8% oplever at blive truet, rusket eller slået.
Jo mere børnene bliver skældt ud, jo dårligere trives de generelt.
Undersøgelsen viser dog også, at langt de fleste børn synes, at deres forældre er gode forældre og kun 1% synes at deres forældre er dårlige forældre. 92% fortæller, at de synes, at de voksne derhjemme er gode til at være forældre.
Børnene giver udtryk for, at de godt kan forstå, hvorfor mor og far er stressede. De ved godt, at der ud over det daglige arbejde også er en masse prakiske ting, der skal laves, og at fritid er sparsomt for de fleste voksne. De forstår det godt, men ville ønske, at man kunne nyde den tid, der er sammen med familien.
De giver også udtryk for, at forældre kan virke stressede og sure over ingenting, og at det er svært at få skæld ud, når man for det meste ikke har gjort noget. Skæld ud der ikke er retfærdigt opleves særlig hårdt.
De fleste (88%) børn får skæld ud derhjemme i større eller mindre grad. Kun 10% får aldrig skæld ud.
38% af de børn, der oplever ofte at få skæld ud, oplever også deres forældre stressede. Men kun 4% af de børn, som aldrig får skæld ud, oplever stressede forældre. Der er altså en sammenhæng mellem stress og skæld ud.
25% af de børn, der ofte får skæld ud, fortæller at de ...