Annonce

Annonce

Længe i daginstitutionen – hvad betyder det for dit barn?


2. april 2014

Som forældre kan det være meget frustrerende at l​æse i medierne om børn, der er alt for længe i daginstitutionerne. Det er jo praktisk talt umuligt at hente sit barn efter 4 timer, hvis man samtidig skal passe et job. Så hvordan kan vi med god samvittighed forene vores barns institutionsliv med at gå på arbejde? – Det handler denne artikel om.

Hvor mange timer i institution?

Børnerådet lavede i 2011 en undersøgelse af børns tid i institutioner, og de så på, hvad betydning institutionslivet havde for børnene. I Danmark går 96 af alle børn mellem tre og seks år i børnehave, og de fleste børn er der i halvdelen eller mere af deres vågne timer, fem dage om ugen.

I gennemsnit er danske børn i institution i syv og en halv time hver dag. Hvert syvende barn er i institution i ni timer eller længere.

Hvad siger børnene?

Børnerådet har spurgt børnene, hvordan de har det og spurgt ind til, hvordan de f.eks. har det med at være længe i børnehaven. Børnenes svar viser at 33 procent synes, at de generelt er for lang tid i børnehave, ca. 25 procent synes det nogle gange, mens 43 procent ikke har denne oplevelse.

Børnene giver udtryk for at det især er svært, hvis ens legekammerat kommer senere, eller bliver hentet tidligere, så bliver den ”ekstra tid” ekstra lang.

Hvad er anbefalingerne?

Det kan være svært at give helt præcise anbefalinger for, hvor mange timer børn bør være i institution dagligt, men nogle af de anbefalinger, som jeg har kunne finde lyder:

Et barn under 1 år: Bør så vidt muligt være hjemme hos mor og far.
Et barn mellem 1-2 år: Vil ofte klare 3-4 timer dagligt rigtig fint. Barnet vil naturligt have glæde af at være sammen med andre børn. Men det er hårdt arbejde, at være i vuggestue, og jo flere timer barnet er væk fra mor og far, jo mere udmattende bliver det naturligt for barnet.
Et barn på 3 år: Her er det ofte optimalt med 4-6 timer dagligt.
Et barn mellem 4-6 år: Her vil det være optimalt med 5-6 timer dagligt.

Men hvad gør vi så? For de fleste børnefamilier vil naturligt ikke kunne leve op til dette og hvordan kan du håndtere denne situation med god samvittighed?

Her kommer 10 praktiske forslag:

1. Vælg en god institution til dit barn. Vær kritisk og mærk efter. Er det et sted, hvor du selv ville have lyst til at opholde dig flere timer dagligt? Spørg ind til, hvad pædagogiske principper stedet har, hvilke overvejelser de gør sig, se deres forskellige læreplaner osv.

2. Lyt til dit barn. Virker dit barn glad for sin institution? ...


Annonce

... Er det et barn, som nyder at komme af sted, som leger i løbet af dagen, som fortæller glad om sine oplevelser eller er det et barn, som protesterer højlydt, som har ondt i maven over at blive afleveret og som ikke virker til at ville være der?

3. Tal med pædagogerne om, hvordan de oplever dit barn. Savner dit barn dig i løbet af dagen eller trives dit barn med at være i institutionen. Oplever dit barn ”ekstra tid”, som virker ekstra lang, fordi bedstevennen hentes meget tidligt eller andet, som kan spille ind og kan du ændre noget i forhold til dette?

4. Overvej hvad I bruger tid på, når I er sammen. Det er vigtigt, at dit barn efter at have været i daginstitution oplever, at du prioriterer dit barn og gerne vil det. Når man har været adskilt fra mor og far i løbet af dagen, så er det vigtigt at mærke, at man bliver prioriteret, når man er hjemme.

5. Overvej om dit barn behøver at komme med op at handle eller om det måske er bedre at du handler før du henter dit barn – fordi I så kan være sammen, når du henter i stedet for at stresse rundt.

6. Overvej om du kan vise dig mere tilgængelig ved ikke at tale i telefon, tjekke computeren osv. når du henter barn og når I kommer hjem.

7. Inddrag dit barn i de daglige gøremål som madlavning, tøjvask, borddækning. Du behøver ikke overtage der, hvor pædagogerne slipper, det handler mere om at I er sammen og gør ting sammen.

8. Overvej om du nogle gange kan lave mad til to dage i træk, så du hver anden dag har mere tid til at lave noget sammen med dit barn og ikke står i køkkenet, fra I kommer hjem og til barnet skal i seng.

9. Overvej om dit behov for at komme ud at løbe, gå til fitness eller andet kan lægges på et tidspunkt, hvor dit barn sover.

10. Undersøg muligheden for at en bedste eller en anden kan hente dit barn tidligere en dag – ikke nødvendigvis som en fast rutine, men bare en gang imellem. Det vil skabe et stærkt bånd imellem generationerne, dit barn vil sikkert elske det og det vil naturligt nedbringe det antal timer, dit barn er i daginstitution.

Børn har brug for et tæt samspil med vigtige voksne for at udvikle sig i sund og god udvikling – og selvom mange pædagoger er meget dygtige, så kan de naturligt ikke være til stede på samme måde for barnet, som du som forældre kan, og de giver naturligt ikke barnet samme kærlighed. Derfor er det vigtigt, hvis dit barn er længe i daginstitution hver dag, at du stadig viser dig hundrede procent tilgængelig for dit barn, når I er sammen.

Håber dette kan give lidt inspiration til hverdagen.

Bedste hilsner
Helen :)


Annoncer

Sponsorerede artikler

Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste

Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...

Læs mere her



Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for dine altid gode råd... Din hjemmeside er til stor hjælp. Især for os udenlandsdanskere som ikke har en sundhedsplejerske til rådighed på samme måde som man har i Danmark.

Tak, for alt det du gør.

Udlandsdanskeren


Annonce