Annonce

Annonce

Pasningsmuligheder


4. december 2013

Efter min artikel om ”vuggestue eller dagpleje?”​, har flere forældre skrevet og bedt mig fortælle lidt om, hvilke pasningsmuligheder, der ellers findes. Og derfor kommer her en artikel om forskellige pasningsmuligheder.

Mulighederne for pasning varierer fra kommune til kommune, så det er ikke nødvendigvis alt i artiklen, som er en mulighed, der hvor I bor. Hvilke muligheder I har, der hvor I bor, kan du se på din kommunes hjemmeside.

Forskellige typer dagpleje

Der finde mange forskellige typer af dagpleje, og det kan være en rigtig god idé at undersøge mulighederne, hvor I bor.

Almindelig kommunal dagpleje: Dagplejer passer 3-5 børn i alderen 6 måneder til 3 år i sit eget hjem.

Stordagpleje eller flerbørnsdagpleje: To eller tre dagplejere passer tilsammen 8 børn i den enes hjem, der er indrettet til den større gruppe børn, eller dagplejerne passer børnene i kommunens lokaler, der er indrettet til formålet. Det er varierer fra kommune til kommune.

Storbørnsdagpleje: Dagplejer passer 4 børn i alderen 3-6 år.

Deltidsdagpleje: Dagplejer passer 3-5 børn og har en ugentlig åbningstid på 32 timer - normalt skal børnene hentes før kl. 15.

Etnisk dagpleje: To dagplejere med f.eks. somalisk baggrund og en dansk dagplejer passer 10 børn i alderen 6 måneder til 3 år.

Basisdagpleje: Basisdagpleje er et supplement til den almindelige kommunale dagpleje. Basisdagplejen er til børn med særligt pasningsbehov. Det kan f.eks. være børn, der er født for tidligt, børn med medfødte sygdomme eller f.eks. børn med en psykisk syg forældre. Der er således tale om børn, der har glæde af at være sammen med andre børn, men hvor det er svært for dem at være i f.eks. en vuggestue på almindelige vilkår.

Privat dagpleje: En forældre passer sit eget barn og en anden families barn. Som forældre kan man også blive privat dagplejer, for sine egne børn, hvis man har f.eks. har tvillinger, trillinger eller f.eks. har to børn mellem 6 måneder og 3 år.

Passe sit barn hjemme

Ud over at du kan blive privat dagplejer for dine egne børn, så er der også flere muligheder for at dit barn kan blive passet hjemme.

Tilskud til selv at passe: Du kan vælge at gå hjemme med dit barn, og få tilskud for at passe dit eget barn. Du kan oftest modtage tilskud mellem 8 uger og 12 måneder. Barnet skal være mellem 6 måneder ...


Annonce

... og 3 år. Tilskudsperioden skal være én samlet periode, men man kan som forældre godt dele tilskudsperioden mellem sig. Der er visse betingelser for at kunne modtage tilskud – dem kan du læse mere om på kommunens hjemmeside.

Privat børnepasning: Hvis du venter på plads i vuggestue, dagpleje eller børnehave kan du benytte dig af privat børnepasning. Du kan også vælge at benytte privat børnepasning i stedet for en plads i kommunal institution. Privat børnepasning kan oftest bruges til børn i alderen 6 måneder til 6 år. Du kan få økonomisk tilskud til din børnepassers løn. Tilskuddet afhænger af, hvor mange timer du bruger din børnepasser, samt hvad alder dit barn har. Børnepasseren kan være en du ansætter, f.eks. en bedsteforældre eller en ung pige, eller du kan købe pasning hos en selvstændig børnepasser.

Være hjemmegående: Flere og flere forældre vælger at gå hjemme og passe deres børn – og ikke nødvendigvis med økonomisk tilskud, men fordi de træffer et bevidst valg om at være hjemme og i en periode (længere eller kortere) vælge karrieren fra. Det kan være et grundlæggende behov for at være sammen med sine børn hver dag alle døgnets 24 timer, slippe for den dårlige samvittighed, når børnene er syge, fordi du er hjemme og kan tage dig af dit barn, muligheden for at tilrettelægge hverdagen mere frit – følelsen af eller behovet for at være der hundrede procent for børnene hver dag, og få det maksimale ud af det, som hver dag bringer.

Reservebedste: Nogle kommuner tilbyder en reservebedste. Det er en ældre mand eller kvinde, der gerne vil hjælpe småbørnsfamilier i pressede situationer. Det kan være enlige forældre, der har svært ved at få hverdagen til at hænge sammen eller situationer, hvor barnet bliver syg, og det er umuligt for dig at tage fri fra arbejde. Nogle kommuner har en ”reservebedste-ordning”, andre steder findes dette ikke, men du kan naturligvis søge en reservebedste selv.

Anden form for pasning

Der er i flere kommuner også mulighed for at vælge private institutioner. Hvis man ønsker at benytte sig af et privat dagtilbud, skal man normalt kontakte institutionen direkte. Der findes i mange kommuner også private legestuer, hvor man kommer og deltager sammen med sit barn.

Jeg håber at ovenstående artikel giver lidt idé om, hvor mange forskellige pasningsmuligheder der er rundt omkring – ud over naturligvis vuggestue, integrerede institutioner, børnehaver osv., som der jo også er rigtig mange af.

Held og lykke med jeres valg!

Kærlig hilsen
Helen


Annoncer

Sponsorerede artikler

Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste

Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...

Læs mere her



Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og opdragelse, som giver dig praktiske råd til alt det, der er så svært.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen,

Tak for din altid rigtigt gode brevkasse, med masser af nyttige råd og gode, personlige og vedkommende svar.

Jeg glæder mig altid til at modtage svar fra dig.

Sebastians mor


Annonce