Nej, faktisk ikke. Men det kræver, at du selv tror på det og lever efter det. At du selv er positiv når du går i gang med en opgave. Og ikke står og hænger med hovedet og siger: ”Det her er svært, det kan jeg nok ikke.”
Nogle mennesker behøver ikke engang at sige de ord, man kan se, at det er deres indstilling. Og det er tydeligt, at deres børn tit har det lige sådan. Den slags smitter nemlig af.
Nogle børn har en vranten, muggen indstilling til stort set alt i livet. Noget med, at det nærmest er ligegyldigt, hvad man gør, så er det hele noget skidt. De kan stå op om morgenen og være vrantne. De kan komme hjem fra skole, og alt er i vejen. Lærerne, kammeraterne, det, de har lavet i skolen, alt. Kedeligt, dumt, umuligt.
Måske har Peter gået rundt med den slags sorte briller hele sin barndom. At se tingene negativt kan blive et mønster. Men mønstre kan brydes og vaner ændres.
Det er vældig givende at være sammen om øvelsen i at se det positive i enhver situation. Snakke sammen om, hvad man kan gøre, så det hele bliver bedre. Voksne og børn. Finde på ideer. Gøre det til en opgave at vende så meget som muligt til det lyse. En negativt ladet situation kan altid forandres.
Måske ser man som forældre ikke, at ens børn er blevet sådan nogle negativ-bomber. I mange kan det være fordi forældrene også er negative. Tit er vi som forældre slet ikke bevidst om, at børnene, lige siden de var små, har måttet høre på en masse negativt, der kom ud af mors eller fars mund. F.eks. at det var noget skidt, de så i fjernsynet. At speakeren så dum ud. At vejret var dårligt. At der ikke er noget ved det hele. At forældrene havde et rigtig kedeligt og alt for hårdt arbejde med dumme arbejdskammerater. At familien havde for få penge og for meget besvær i livet. At man var for træt. For tyk. For grim. Men at man ikke kunne gøre noget ved det, for sådan var det nu engang.
Der er bare en hage ved den indstilling, nemlig at dette øv-syndrom overfører de voksne, uden at vide det, til deres afkom. Så Peter også synes, det hele er noget skidt. Han bliver vranten.
Dén fanger Peter. Og det bliver let sådan, at lige meget hvad du gør, så er du bare stakkels lille Peter. Den indstilling er nok noget af det mest hæmmende og lammende, der kan ligge i et barns bevidsthed. Men man kan arbejde på en ændring, så snart de voksne er tilstrækkelig klar over, hvad det handler om.
Når den voksne bliver bevidst om, hvordan det forholder sig, kan den vendes, både for den voksne og barnet. Med tanken: Jo, vel kan du gøre noget ved det, Peter! Det er dig, der bestemmer i dit liv. Du bestemmer, om du vil have det godt eller skidt, kedeligt eller ...
... spændende. Ingen kommer og gør det for dig. Udtænk selv nogle muligheder, sig til dig selv, at det hjælper, og gå så i gang.
Når forældrene gerne vil ændre både deres egen og Peters indstilling, er det nødvendigt, at de voksne først ændrer sig selv. Træder et skridt tilbage og prøver at tage et overblik ved at spørge: Hvad er det egentlig, der er så skidt?
Gør det til en vane, at hver gang du tænker eller udtaler, at noget er skidt, skal du bagefter finde noget, der er godt ved samme sag. Kan du ikke det, da i det mindste give en forståelig forklaring på, hvad årsagen kan være til, at tingene er, som de er. Udtænk derefter en måde at løse problemet på. Lav reglen: Brokker du dig, kommer du bagefter med en anderledes måde at se det på. Den ene side, og derpå den anden side. Værsgo’! Det er en udfordring.
Noget godt? Hvor i alverden finder man det? Men, øvelse gør mester, og det gælder også her.
Mener du virkelig, at du er for tyk eller for grim, kan du selvfølgelig vælge at skvatte sammen ved tanken om det. Men du kan også vælge at sige: ”Nu skal det være slut. Jeg gider ikke mere være tyk og grim. Til kamp! Ud at, cykle, gå lange ture med mig selv eller familien, i kondicenter, til sport, til frisør. Jeg bliver så glad af det. Men jeg skal selv gøre det. Jeg udfordrer mig selv og viser mig selv, at jeg kan!
Peter vil bemærke den indstilling. Han ser, at den fører til handling. Det vil smitte af på ham.
Tal med barnet om, at det virkelig hjælper at tage hånd om sin egen triste, nedadgående situation. At det tunge og sure er noget, vi selv skaber. Noget, vi tillader at være der.
Tal om, hvordan I bliver lettere og gladere indeni. At det kan lade sig gøre at smide det tunge ud af sit system. Simpelthen ved at tage bestemmelsen. Når negative billeder viser sig bag øjnene, så erstat dem lige præcis dem, du ønsker at se. Og arbejd samtidig på at skabe den ønskede situation. Slip det gamle mønster og koncentrer dig i stedet om nu.
Man kan øve sig i at forestille sig, at alt, hvad man rører ved, bliver godt. Ser det ikke godt ud i starten, så skab dig en ukuelig tro på, at det bliver det, når du sætter ind på det. Se det for dig. Arbejd på, at det bliver sådan. Sig højt til dig selv, at alt udvikler sig, som du vil have det. At sige ordene betyder utrolig meget.
Vores børn skal lære, at det er i deres egen magt at gøre alting på en god måde. Eller i det mindste at blive bedre og bedre. At det handler om vilje og gå-på-mod. Ikke om, at andre kuler dem ned, og så er de altså bare fanget. Ingen kan fange dig i noget som helst, undtagen du giver lov.
Disse tanker er baseret på bogen ”Få dig et liv” af Irma Lauridsen. Du kan læse en anmeldelse af bogen her på NetSundhedsplejerske.dk.