Vuggestue eller dagpleje?

Mandag den 7. Oktober 2013 kunne man i stort set alle dage​ns aviser læse at ”Børn, der har gået i vuggestue fremfor i dagpleje, klarer sig bedre til folkeskolens 9. Klasses afgangseksamen” - og hvad så? Kan man overhovedet regne med sådan en undersøgelse, og hvad skal vi bruge den til?

Min umiddelbare tanke er, at den nok er mest interessant for politikere – og ikke for forældre. For som forældre, så skal dit valg af enten vuggestue eller dagpleje naturligvis ikke afhænge af, hvorvidt dit barn får 0,5 karakterpoint mere eller mindre i dansk eller matematik, når det går til eksamen i folkeskolen. De 15 år, der går fra dit barnet starter sit institutionsliv og til det går ud af skolen, er fyldt med udfordringer og alle år, måden dit barn mødes på, alt hvad der sker i dit barns liv, er naturligt med til at forme dit barn og også med til at betyde, hvordan dit barn senere klare sig til eksamen. Og derfor skal du som forældre vælge dagpleje eller vuggestue ud fra, hvad der passer bedst til lige netop dit barn og jeres familie.

Der er ikke noget der er ”bedst” eller ”dårligst”. Der er fordele og ulemper ved både vuggestue og dagpleje, der findes dygtige og engagerede pædagoger og der findes ligeså dygtige og engagerede dagplejere – heldigvis for det. I dag har jeg derfor skrevet en artikel, der handler om forskellene ved vuggestue og dagpleje, som måske kan hjælpe dig med at finde ud af, hvad der vil passe bedst til jeres familie og dit barns behov.

Vuggestue

Der findes små og der findes store vuggestuer. Børnene vil ofte være inddelt på stuer, hvor der kan være mellem 8-16 børn på en stue, det afhænger helt af den enkelte institution, hvordan stuerne er indrettet og hvor mange børn, der er hvert sted.

En vuggestue kan være integreret med en børnehave, så når barnet bliver omkring 3 år og normalt er parat til at skifte til børnehave, så bliver barnet i samme institution. Det kan have den fordel at du ikke behøver skrive dit barn op til anden institution. Dit barn kan blive samme sted indtil det skal i skole. Det kan også have den fordel, at søskende kan blive afleveret samme sted – du kan have et barn i børnehaven og lillebror eller lillesøster kan være i vuggestueafdelingen. Det kan være trygt for begge børn samtidig med at det også kan være praktisk for jer forældre kun at aflevere og hente ét sted.

I en vuggestue er ansat pædagoger og pædagogmedhjælpere, hvor mange afhænger af hvor mange børn der er i institutionen. Det, at en vis del af personalet er pædagoguddannet, er en fordel, da de har en stor teoretisk viden og baggrund bag sig, når hverdagen omkring børnene skal fungere. De vil også være gode til at vurdere om barnet udviklingsmæssigt er godt med, om barnet har brug for særlig støtte osv. og samarbejdet mellem institution og kommunens pædagogisk psykologiske rådgivning er ofte godt.

I en vuggestue vil der ofte være udvidede åbningstider – du kan aflevere tidligt om morgenen og du kan hente sent om eftermiddagen. Det at flere personaler er ansat gør naturligt at nogle møder tidligt og andre sent og det kan gøre hverdagen mere fleksibel for dig som forældre.

I nogle vuggestue er der madordninger, i andre skal dit barn selv medbringe mad til sit behov. I nogle vuggestue skal du selv medbringe bleer, i andre vuggestuer er der bleer med i betalingen.

I nogle kommuner varierer priserne mellem vuggestue og dagpleje meget, hvor i andre kommuner er prisen næsten den samme.

Du har mulighed for at besøge flere vuggestuer, før du beslutter om dit barn skal skrives op det ene eller det andet sted. Du har også mulighed for at besøge vuggestuen, når du har fået tildelt en plads, så du kan drøfte indkøring og hvordan det fungerer bedst, før dit barn så starter.

Der kan i den enkelte kommune være nogle overordnede principper og retningslinjer, som vuggestuen skal følge f.eks. at kun ...

... serverer økologisk mad eller lignende. Men den enkelte vuggestue har ofte mulighed for selv at lave planer og ønsker for, hvordan hverdagen skal være for børnene. Nogle vuggestuer har f.eks. en hygiejnepolitik, en mad-og måltidspolitik, en søvnpolitik osv. Alt sammen udtryk for at de har gjort sig nogle overvejelser omkring deres værdier og ønsker for børnene – hvilket naturligt kan spille ind på dit valg af institution.

Dagpleje

I en dagpleje er børnene hjemme hos en dagplejer privat. De er en del af dagplejers hjem og hverdagen er ”hjemlig”. Det betyder at børnene f.eks. kan være med til at bage boller, de kan være i haven og grave i sandkasse, de kan være med til at lægge tøj sammen eller andet – på samme måde som de ville være det hjemme hos sig selv.

I en dagpleje er der ofte 3-5 børn. En dagplejer har normalt kun ansvaret for 4 børn, men hvis en anden dagplejer er syg, så vil der kunne være et ”gæstebarn” og dermed passer dagplejer 5 børn.

På samme måde kan der også i dagplejen tages hensyn, hvis et barn har særligt behov. Det kan f.eks. være et barn, der er født for tidligt og som ikke tåler for meget uro og som ikke tåler for store skift i hverdagen. Et sådan barn kan nogle gange ”tælle for to”, fordi dette barn kræver lidt ekstra ro og opmærksomhed og i en sådan situation, vil dagplejen derfor nogle gange have 3 børn, selvom han eller hun er normeret til 4 børn.

De færre børn giver mere ro i hverdagen, hvilket kan være en fordel for nogle børn. Samtidig nedsættes risikoen for smitte med forskellige sygdomme også, når færre børn er samlet på lille plads og derfor anbefales dagpleje ofte til børn, der ikke tåler at blive udsat for mange forskellige bakterier og vira.

En dagplejer kan være uddannet pædagog, men behøver ikke være det. En dagplejer kan være både en mand og en kvinde. Nogle dagplejere har en speciel ”dagplejer-uddannelse”, andre har kurser. I nogle kommuner vil man have dagplejere til specifikke områder – der kan f.eks. være ”allergi-dagplejere”, som har fået kursus i, hvordan man passer børn med allergi, og hvor hjemmet er allergi-indrettet. Der kan på samme måde være dagplejere, som har særligt interesse og kurser i at passe børn, der er for tidlig født, børn med forskellige handicap osv.

Dagplejen har en tilsynsførende pædagog. Det vil sige en pædagoguddannet person, som besøger dagplejen og drøfter hverdagen og evt. udfordringer med den enkelte dagplejer. Den tilsynsførende pædagog skal sikre, at børnene bliver stimuleret og udvikler sig som de skal, og han/hun kan vejlede dagplejeren, hvis der er spørgsmål, tvivl eller andet. Den tilsynsførende pædagog vil normalt kontakte jer forældre, hvis han/hun og dagplejer har bekymringer omkring jeres barn, ligesom I også kan kontakt ham/hende, hvis I har nogen spørgsmål . Det er ofte også den tilsynsførende pædagog, der godkender, at man kan blive dagplejer, godkender dagplejerens familie og godkender hjemmet. Den tilsynsførende pædagog kan også efter aftale med jer forældre kontakte kommunens PPR Afdeling, hvis der skønnes behov for dette.

En dagplejer arbejder ofte 48 timer om ugen, normalt fordeles disse timer i tidsrummet 6.30-17.00 – arbejdstiden tilrettelægges efter dagplejebørnenes behov. Derfor vil nogle dagplejere godt kunne møde tidligere og andre senere visse dage – men samlet 48 timer om ugen. Dette betyder at dagplejers familie – børn og ægtefælle – naturligt være i hjemmet nogle af de timer, hvor dagplejebørnene også er i hjemmet. Hvis barnet er i gæstedagpleje, så er det denne dagplejers åbningstider der gælder.

Nogle kommuner tilbyder også deltids-dagpleje. Her vil åbningstiden ofte være i tidsrummet 6.30-15.00 – og den ugentlige arbejdstid ligge på 36 timer.