Annonce

Annonce

8.000 børn kommer til skade på havetrampoliner


10. juli 2013

Har I en havetrampolin? Vidste du at hvert år kommer 8.​000 danske børn på hospitalet, fordi de har leget på en havetrampolin? – Og tallet har været støt stigende siden 2005.


Det er ikke trampolinerne, det er galt med, men børnenes adfærd på trampolinen, og derfor er Ulykkesfonden, Forbrugerrådet og Sikkerhedsrådet gået sammen om at lave en kampagne, der skal nedsætte antallet af børn, der kommer til skade på trampolinen.


Sol, sommer og store blå trampoliner i haven


Rigtig mange børnefamilier har efterhånden anskaffet sig en have trampolin. Og der kan bruges mange timer på at hoppe på trampolinen – og det har mange fordele. Børnene rører sig, de er ude i frisk luft, de får styrket deres balance og deres motorik. 


Derudover har trampolinen også et socialt aspekt. Børnene får styrket deres sociale kompetencer, de leger flere sammen og skal tage hensyn til hinanden. Alt sammen rigtig godt, men de fleste ulykker sker netop, når flere børn leger på trampolinen samtidig. Børnene rammer hinanden eller falder ud på eller over kanten af trampolinen og det kan give brud på arme, skuldre og albuer. 


Man skal som forældre være særligt opmærksom, hvis børn af forskellig størrelse og alder hopper sammen. Et fysisk stort barn, der hopper på en trampolin samtidig med at et mindre barn sidder på trampolinen kan sende det mindre barn højt op i luften og det mindre barn risikerer let at falde og komme voldsomt til skade.


Fem gode trampolinråd



  • Hop altid én af gangen. Jo flere børn der hopper samme, jo større er risikoen for at børnene støder sammen og kommer til skade. Risikoen for skader er større, hvis der er forskel i højde og vægt på de børn, der hopper.

  • Brug sikkerhedsnet. Trampolinen bør have et sikkerhedsnet, så barnet ikke ...


Annonce

... falder ud over kanten, når det hopper. Derudover sikrer nettet at mindre søskende ikke kan klatre op på trampolinen og komme til skade. Nette skal naturligvis være i orden og skal tjekkes igennem og det er vigtigt at tjekke at lukningen virker og holder. Børn bør ikke med vilje hoppe ind i nettet, men bør hoppe på midten af trampolinen.

  • Slå aldrig saltomortaler. Det kan være rigtig sjovt at slå koldbøtter eller saltomortaler på en trampolin, men det kan være meget farligt. Barnet kan lande på ryg eller nakke og komme voldsomt til skade.

  • Børn under 6 år skal have en voksen ved trampolinen. Et barn der er under 6 år, vil ofte ikke kunne styre sine hop og hvordan barnet lander. Samtidig er barnets knogler mere sårbare overfor bud og det er den aldergruppe, hvor man ofte ses flest skader på hoved og nakke. Når du som forældre står ved trampolinen imens dit barn hopper, så er det en god idé at forklare hvordan barnet skal hoppe og sætte nogle regler op for, hvordan hop på trampolin foregår.

  • Giv trampolinen et sikkerhedstjek jævnligt. Hop aldrig på en trampolin, der er gået i stykker. Hvis du kan se at fjedrene ikke er dækket, hvis der er huller eller revner i trampolinen, så kan den ikke bruges. Skruer og kantpuder skal være sikkert monteret. Rustne fjedre skal udskiftes. Dugen skal være uden huller og revner.Benene skal sidde ordentligt fast og samlingerne skal være sat ordenligt sammen. Trampolinen skal placeres på et blødt underlag f.eks. græs og underlaget skal være vandret. Grav evt. trampolinen ned. Det anbefales at et havetrampolin ikke står ude hele året og at man tager nettet af og lægger det indenfor efterår og vinter. 


  • Læs mere om Børneulykkesfondens kampagne på hjemmesiden hopmedhovedet.dk, hvor du blandt andet også se film og finde spil om trampoliner. 


    Annoncer

    Sponsorerede artikler

    Olívy - meget mere end bleskift

    Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...

    Læs mere her



    Svartidsbarometer

    Aktuel svartid

    Annoncer

    Gratis nyhedsbrev

    med nye præmier hver måned

    Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


    Annonce

    Læs mere om Helens bog om børn og sygdom, som giver dig ro og overblik, når dit barn har det dårligt.

    Det siger medlemmerne ...

    Kære Helen

    Tak igen for dine altid gode råd!! Herhjemme er du "Hende net-fidusen med de gode råd", som min mand kalder dig med stor veneration - hehe ;)

    Hilsen familien fra Frederiksberg


    Annonce