Den traumatiske fødsel

At føde et barn er ubestridt nok er nok en af de største begi​venheder i en kvindes liv. Oftest er fødslen en berigende og styrkende oplevelse.For nogle kvinder bliver det at føde dog et mareridt som gentager sig selv efter at man har født. For nogle kvinder bliver fødslen en voldsom og sindsoprivende oplevelse.De kvinder som har haft en traumatisk fødselsoplevelse føler sig ofte alene med de følelser og reaktioner de har efter fødslen.

 

Det er ikke accepteret at man kan have det dårligt med sin fødselsoplevelse når man har fået et sundt barn.Der er dog al mulig grund til at tage traumatiske fødselsoplevelser alvorligt da det nu bliver mere og mere anerkendt i udlandet at en traumatisk fødselsoplevelse kan give psykiske problemer og forstyrrelser som man kender fra andre typer af traumer f.eks. trafikulykker, katastrofer m.m.Udenlandske undersøgelser har vist at ca. 2% af alle fødende udvikler det der hedder post traumatisk stress disorder og måske helt op til 25% udvikler post traumatiske stress reaktioner.

 

 

Post traumatisk stress disorder(PTSD) er nogle psykologiske ”efterveer” på traumatiske begivenheder. De fleste kender begrebet fra Vietnamkrigen hvor hjemvendte soldater havde psykiske mén af krigen. Der er en stigende interesse for fænomenet og man har i de senere år anerkendt at post traumatisk stress disorder kan ramme mennekser som har været udsat for mange forskellige former for traumer f.eks. vold, ulykker, sygdom, naturkatastrofer, voldtægt o.s.v.

 

Post traumatisk stress disorder karakteriseres af en række bestemte symptomer som skal have været tilstede i over en måned. Symptomerne er bl.a. søvnforstyrrelser, mareridt, flashbacks.En lettere grad hvor ikke alle symptomer er repræsenteret kaldes som oftets en post traumatsik stress reaktion eller tilpasningsreaktion.

 

 

Det der udløser en traumatisk reaktion er at personen under den traumatiske oplevelse har følt sig hjælpeløs, rædselsslagen, krænket, bange for at miste livet, magtesløs eller har følt at hun mistede kontrollen.Disse oplevelser kan også opstå under en fødsel.En traumatisk fødselsoplevelse behøver ikke at være en fødsel som ender med sugekop eller kejsersnit selvom det oftest er disse kvinder som er i en risikogruppe for at udvikle post traumatisk stress disorder.

 

En normal fødsel kan også virke traumatisk. Det at miste kontrollen over sig selv, at skrige og råbe kan være meget voldsomt for nogle kvinder.Min erfaring er, at en traumatisk fødselsoplevelse ofte skyldes flere forskellige oplevelser som tilsammen udløser en traumatisk reaktion. Et eksempel kan være en kvinde, oftest en førstegangsfødende, der har haft et meget lang forløb. Der har været mange jordemoderskift, der har været mange indgreb og fødslen er afsluttet med sugekop eller kejsersnit. Ofte har kvinden oplevet ulidelige smerter og svigt fra personalet ved at være meget overladt til sig selv. Nogle har sågar oplevet overgrebsagtige undersøgelser, hvor hendes grænser er blevet overskredet og hvor hun ikke er blevet respekteret.En anden meget traumatisk oplevelse kan være at man føler at man er ved at dø. Ikke at man nødvendigvis er i livsfare men man kan føle sig så langt ude følelsesmæssigt at man ikke kan klare mere og enten ønsker at dø eller føler at man bliver nød til at flygte ud af kroppen.

 

En anden typisk oplevelse kan være en såkaldt lynfødsel hvor veerne har været utrolig voldsomme og hvor kvinden slet ikke har nået at følge med i processen. Det er underforstået at en fødsel hvor barnet dør er en meget traumatisk oplevelse. Ind imellem ser man meget kraftige reaktioner på en fødsel som umiddelbart ikke burde vække disse reaktioner. Man må da huske at en kvinde som føder også har en historie bag sig. Et tidligere traume kan genaktiveres under en fødsel og dermed give en voldsom reaktion. Incest er f.eks. et traume som kan genaktiveres under fødslen.Det er kun den kvinde som har født som kan afgøre om hun har haft en traumatisk oplevelse. En kvinde som har haft en traumatisk fødsel skal derfor tages alvorligt og hendes oplevelser skal respekteres.

 

 

Efter en traumatisk fødsel er man meget sårbar. Selvfølelsen er ødelagt. Det behøver ikke kun være fordi man ikke føler at man har klaret den store kvindeprøve. Traumer i sig selv kan ...

 

De symptomer man kan udvikle efter en traumatisk fødsel er:- Søvnforstyrrelser, oftest stort besvær med at falde i søvn- Mareridt om fødslen- Flashbacks fra fødslen- Undgåelsesadfærd, at man undgår alt hvad der kan minde en om fødslen hvilket kan medføre at man undgår en ny graviditet eller er meget bange for at føde- Depression- Irritation/vredesudbrud- Isolation, man ønsker ikke at se venner og familie

 

 

Det kan være svært for pårørende at forstå, at reaktionerne efter en traumatisk fødsel kan strække sig over så lang tid. Ofte møder man bemærkninger som ”forsøg at glem det hurtigst muligt”, ”det var da godt at du fik et sundt barn”, ”det kunne jo have været meget værre”, ”du havde nok for store forventninger” o.s.v.Disse reaktioner fra omgivelserne gør ofte at kvinden skjuler sine reaktioner og får en stigende følelse af at være unormal endda måske ved at blive sindssyg.

 

Den uvidenhed der er om disse reaktioner er med til at øge traumets omfang idet manglende opbakning og forståelse fra omgivelserne er med til at cementere den i forvejen spinkle selvtillid som et traume medfører. Derfor er det vigtigt at man har støtte fra sine nærmeste og at de forstår reaktionerne. Det er også vigtigt at man selv forstår at reaktionerne skyldes en traumatisk oplevelse og at man ikke er ved at blive skør. Det er helt forståeligt at man er ked af det. Det er vigtigt at man prøver på at være god ved sig selv, at man giver sig selv omsorg og acceptere de følelser man har. Et godt råd er at lade være med at påtage sig for meget. Det er meget fristende fordi mange oplever at de på den måde kan undslippe følelserne men det kan give bagslag. At undertrykke følelserne kan gøre ondt værre. De fleste har et stort behov for at tale om oplevelsen igen og igen hvilket er en slags genoplevelse. Det er også det bedste middel til at komme over et traume – tal med nogen som du har tillid til og som du ved forstår og vil lytte. En anden god måde at bearbejde et traume er ved at skrive det ned så detaljeret som muligt.

 

Det er dog ikke altid nok blot at tale eller at skrive. Følelserne som man havde under fødselsforløbet skal også erkendes og bearbejdes. Disse følelser kan være sorg, vrede, angst, skyld, skam, forladthed og ensomhed. Dette kan kræve professionel hjælp.Jeg har selv været igennem en traumatisk fødsel og også været igennem mange af de følelser der knytter sig til sådan en oplevelse. Jeg har også selv været igennem en bearbejdning og ved at der lys på den anden side. Det nytter noget at mærke de følelser som opstod under fødslen og udtrykke dem. Det som satte gang i min bearbejdelsesproces var da jeg læste om disse reaktioner. Jeg følte en voldsom lettelse ved at finde ud af at der ikke havde været noget galt med mig og samtidig finde ud af hvorfor jeg havde reageret som jeg havde. Jeg havde ikke umiddelbart sat mine reaktioner i forbindelse med fødselsoplevelsen.

 

 

Det er vigtigt at man får hjælp til at bearbejde en traumatisk fødselsoplevelse. I nogle tilfælde kan hjælpen være at tale med en man har tillid til fra ens nærmeste omgangskreds. For nogle kræver oplevelsen en længerevarende bearbejdning varetaget af en med kendskab til disse reaktioner – det kan være en psykolog eller psykoterapeut.

 

Jeg ved både fra personlig erfaring og fra min erfaring som jordemoder og terapeut hvor vigtigt det er at få oplevelsen ud af kroppen så man kan vende sig mod livet igen. For nogen vil det også betyde at turde føde igen. Jeg har startet en rådgivning for kvinder som har haft traumatiske fødselsoplevelser og for kvinder som er bange for at føde fordi jeg føler at der er et stort behov for at legalisere disse følelser og fordi jeg føler at mange kvinder mangler et sted at gå hen når de har brug for at få sat ord på deres oplevelser og følelser omkring fødslen. For nogle kvinder er det nok at komme hos mig en enkelt gang og få fortalt sin historie og mærke at man bliver forstået og mødt med omsorg.

 

For andre kvinder kan det være nødvendigt med flere besøg fordi oplevelsen har sat så dybe spor og kræver en længer bearbejdning.