Det omskiftelige vejr i Danmark stiller store krav til dit barns påklædning og gør det ofte vanskeligt at vurdere, hvor mange lag du skal give dit barn på. Det ene øjeblik regner det, så skinner solen, så blæser det og er koldt og på et tidspunkt får vi også slud, sne og sjap.Hvis du giver dit barn for meget tøj på, kan det ikke bevæge sig frit - og dit barn har brug for at kunne bruge sig selv motorisk. For meget tøj på kroppen irriterer og frustrerer de fleste børn.Giver du dit barn for lidt tøj på, så fryser det og bliver koldt.
Børn registrerer ofte ikke selv, at de fryser og har brug for mere tøj. Derfor og bliver de let for kolde og våde og risikerer derved at blive syge.Børn har brug for tøj, der imødekommer det omskiftelige vejr, både når de er ude og når de er inde. De har brug for tøj der holder dem lune og tilpas om natten, når de sover. De har brug for tøj der holder dem tilpas om dagen, når de bevæger sig fra et rum til et andet, hvor rumtemperaturen kan være forskellig.Der findes ingen mirakel-løsninger, men der er god hjælp at hente. Undertøj og nattøj i uld har mange nyttige egenskaber både inde og ude.
Uld til en god søvn
En forudsætning for en god søvn er at dit barn ikke fryser eller får det for varmt. En bodystocking eller en natdragt i uld kan hjælpe dit barn til at regulere sin temperatur. Mange børn sover uroligt i de perioder, hvor de udvikler sig meget både motorisk og mentalt, og mange børn vil sparke dynen af i søvne. En natdragt i uld hjælper dit barn med at holde sig lun om natten - også selvom barnet skifter stilling og tumler rundt. Når du giver dit barn nattøj i uld, kan du undgå at dit barn fryser eller får det for varmt, når det sover.
Uld til motorisk aktive børn
Børn udvikler sig hele tiden og de er ofte i bevægelse. De triller, tumler, kravler, hopper, danser, løber - og ind i mellem sidder de også stille. Derfor har de brug for noget undertøj, der giver dem bevægelsesfrihed og som hjælper dem af med varmen, men som samtidig sikrer at de ikke bliver kolde. De skal kunne komme af med varmen, når de løber rundt og er aktive, men de skal samtidig holdes varme, når de sidder stille. Uldundertøj giver dit barn maksimal bevægelsesfrihed under leg og bevægelse og holder samtidig barnet varmt og tørt.
Uld hjælper på helbredet
Børn er aktive og kommer naturligt til at svede. De savler, spilder når de spiser, de elsker at lege med vand, sidde i en sandkasse eller lignende. Og dit barn har brug for at blive holdt tør på kroppen. Når du giver dit barn uldundertøj på, så hjælper du barnet med at holde sig tør. Uld har fantastisk fugtabsorberende egenskaber. I forhold til bomuld kan ulden absorbere fem gange så meget fugt fra barnets krop - uden at barnet føles fugtig. På den måde holdes barnet tørt og varmt. En bodystocking i uld sikrer, at barnet ikke skiller ad på midten og dermed får træk.
Myter om uld
Der er rigtig mange fordele ved at bruge uld. Desværre er der også mange myter og her får du lidt om myter og fakta:
1. Myte: Det er alt for varmt med uld!
Mange forældre siger at de har "et varmebarn" og at barnet altid tager alt tøjet af, fordi det får det for varmt. Derfor vil uld ikke kunne bruges til deres ...