Også små børn får stress

Flere og flere rammes af stress. Undersøgelser vise​r, at ca. 15 procent af arbejdende voksne danskere føler sig stresset hele tiden eller meget ofte. Og også vores børn rammes af stress, og tallet stiger hele tiden. I 1995 fik 912 børn (0-18 år)  konstateret stress. 20 år efter, i 2015, var tallet steget til 4724  børn - og dette tal er uden tvivl betydeligt højere i dag. I hvet fald hører vi meget ofte om børn, som ikke trives, som har decideret skolevægring, som har det rigtig svært, får angst og meget mere.

Men ikke kun skolebørn, unge og voksne får stress. Faktisk får også små børn stress, og det er vigtigt også at være opmærksom på de yngste børn.

På et tidspunkt fik jeg et brev fra en mor, som var naturligt bekymret for sin datter. Pigen var 2 år og 9 måneder gammel, og da jeg læste moderens beskrivelse af den lille pige og hendes reaktioner, så tænkte jeg "den lille pige har stress ...". 

Men hvad er det for symptomer, de små børn har? Hvad er det, vi skal lægge mærke til? Og hvordan skal vi reagere?

Hvad kan udløse stress hos små børn?

- Børn har brug for ro i deres hverdag. Det betyder, at hvis man som forældre har en meget hektisk hverdag, hvis man har mange aftaler, er meget væk hjemmefra og i det hele taget har mange aktiviteter, så vil dette kunne påvirke barnet. For mange børn er det rigeligt at være i dagpleje eller i institution, de behøver ikke også skulle besøge venner, have gæster eller skulle gå til forskellige aktiviteter flere gange om ugen ... og bliver livsstilen for hektisk, så kan barnet få stress.

- Stress smitter. Børn bruger os forældre som et spejl, og det betyder, at børn kan blive smittet af forældres stress. Et barn der oplever, at forældre har svært ved at finde ro, slappe af og måske har "en kort lunte", fordi overskuddet mangler, vil barnet kunne blive påvirket af dette.

- Mangel på søvn, hvile og afslapning. Små børn har brug for at få afbræk i løbet af dagen, der hjælper dem med at bearbejde og lagre oplevelser. Børn har brug for stabilitet, en fast rytme, hvor de spiser, sover og er aktive på nogenlunde samme tid hver dag. En manglende rytme, hvor barnet ikke får den søvn, som barnet har brug for, kan udløse stress.

- Konflikter og dårlig steming. Hvis I som forældre har problemer, kan det udløse stress hos jeres barn. Konflikter, dårlig stemning og manglende harmoni er en udløsende faktor. Det lille barn forstår ikke nødvendigvis, hvad I diskuterer, men barnet mærker uroen, stemningen og på den måde bekymringerne.

- Flytning og start i institution. Store skift i barnets liv kan udløse stress. Små børn kan ofte ikke forholde sig til tider og steder og forstår ofte kun små korte forklaringer. Et lille barn kan derfor ikke på samme måde som os voksne forklares, hvorfor der sker skift, og det er også begrænset, hvor meget barnet kan forberedes. Samtidig er det begrænset, hvor meget et lille barn selv kan spørge, når det føler sig usikker og i tvivl, og det kan udløse stress.

- At få en lillebror eller søster. Det, at der kommer en lille ny baby i hjemmet, kan udløse stress hos det lidt større barn. Barnet kan blive usikker på sin egen rolle i familien og være i tvivl om, hvorvidt det er ligeså elsket som før. Det kan være svært at forholde sig til at "være stor", når man stadig er meget lille.

- For mange relationer. Børn, der oplever mange skift i dagpleje, skiftende personale i vuggestue eller børnehave, skiftende forældre (flytte fra hjem til hjem), mange sæt bedsteforældre osv. kan blive stressede. Børn har brug for faste tilknytningspersoner / omsorgspersoner, som de kan finde trøst, omsorg og nærhed hos, og hvis barnets omsorgspersoner skifter hele tiden, kan det udløse stress hos barnet.  

- Livskriser. Større kriser i familien, som kronisk sygdom, dødsfald og lignende vil naturligt påvirke de voksne og vil i høj grad også påvirke et lille barn. Det kan give små børn stress, og det er vigtigt, at der er voksne, der kan tage sig af barnet, hvis forældrene i en periode ikke magter det.

- For mange krav. Børn skal mødes med krav, som de kan håndtere og bør ikke mødes med for mange krav, som de har svært ved at leve op til. Et barn, der hele tiden oplever at skulle "leve op til" noget, som barnet ikke mestrer, vil føle sig forkert, og det kan udløse stress hos barnet. 

- ... og meget meget mere

Alle disse situationer behøver ikke opstå, for at dit barn bliver stresset. Nogle gange er det en enkelt ting, der udløser stress hos barnet, andre gange er det et samspil af flere ting. Om barnet får stress afhænger også af barnets alder og udviklingsstadie, og af hvordan barnet generelt er til at mestre udfordringer, ligesom det har betydning, hvordan I rummer jeres barn og støtter barnet i nye situationer. Om barnet får stress afhænger også af graden af den påvirkning, barnet udsættes for, og hvor lang tid påvirkningen varer.

Symptomer på stress hos små børn

Da børn er forskellige, så er deres symptomer på stress også forskellige. Helt ...

... overordnet, så må man sige, at det du skal reagere på er, hvis dit barn begynder at ændre adfærd og opføre sig anderledes, end det tidligere har gjort. 

- Barnet klager sig. Det kan være klager over at have ondt i maven, i benene eller i det hele taget "bare" klager, uden at du rigtigt kan finde ud af, hvad det er, og hvor det gør ondt.

-Barnet ændrer spise- og sovemønster. Barnet kan have madlede, spiser ofte ikke ret meget og kan have svært ved at overskue et måltid. Barnet vil ofte også have svært ved at sove. Barnet kan have svært ved at overgive sig til søvnen og kan også vågne om natten og være ked af det, barnet kan sove meget uroligt.

- Barnet vægrer sig mod at komme i dagpleje eller i institution. Det protesterer og er ked af det ved aflevering, nogle gange allerede før I er nået frem, bare I taler om, at barnet skal af sted, så udløser det gråd. Barnet græder ofte eller er meget stille i løbet af dagen.

- Barnet trækker sig væk. Barnet kan nogle gange trække sig fra andre og vil hellere lege for sig selv. Det søger ikke andre børn og viser ikke lyst til at ville lege og deltage på lige fod med de andre. 

- Barnet kan også være meget udadreagerende. Barnet slår, bider, skubber til andre børn. Det er højtråbende og markerer ofte, at det har svært ved at være sammen med de andre.

- Barnet er rastløs. Barnet virker til at have svært ved at koncentere sig, det virker nogle gange næsten hyperaktivt, urolig og har svært ved at sidde stille.

- Barnet græder meget let. Det skal ikke så meget til, før "dråben får bægeret til at flyde over". Barnet virker trist og modløs. Den naturlige latter, som du måske før har hørt dagligt, går der længere og længere tid imellem.

- Barnet er irritabel. Der skal ikke så meget til, før barnet bliver vred, og der opstår ofte mange konflikter.

- Barnet bliver let syg, det får let infektioner, og hvis barnet lider af børneeksem, astma eller lignende, så vil dette ofte forværres, hvis barnet er stresset.

- Og meget, meget mere ...

Dit barn behøver ikke være stresset, hvis I kun oplever et af disse symptomer, men hvis dit barn har flere af disse symptomer, så kan det være en god idé at overveje, om noget i hverdagen skal ændres, så barnet kan få det bedre. Oplever du nogle af disse stress-symptomer hos dit barn over længere tid, så drøft det altid med jeres læge. Tal også altid med dagplejer eller pædagogerne i institutionen om, hvordan de oplever jeres barn og oplever barnets hverdag.

Hvad kan du gøre?

- Lyt til dit barn. Prøv at finde ud af, hvad der ligger bag barnets handlinger. Hvis dit barn ændrer opførsel, så det pludselig virker mere ked af det, mangler overskud, og mistrives, så er der altid en grund til det, og du er nødt til at finde ud af, hvad der påvirker barnet.

- Vær en god rollemodel. Hvis I lever et hektisk liv, skændes meget, selv er meget stressede i hverdagen, så smitter det af på jeres børn. Overvej derfor hvordan I planlægger jeres hverdag, og hvad I prioriterer, så der også er mulighed for ro og pauser, hvor man "gør ingenting".

- Søvn og stabilitet. Sørg for at dit barn har et fast stå op tidspunkt og et fast puttetidspunkt hver dag, uanset om det er hverdag eller weekend. Jo mere struktureret hverdagen er, jo bedre vil barnet ofte have det, og søvn er vigtigt for at forebygge stress.

- Sund kost og ernæring. Sørg for at dit barn får mange små måltider dagen igennem og sørg for at kosten er sund og god. Jo bedre kost barnet får, jo mere stabilt bliver barnets blodsukker, og jo bedre vil barnet naturligt også kunne modstå hverdagens krav og belastninger.

- Nærkontakt og anerkendelse. Se dit barn og anerkend barnet, og det barnet kan og gør. Jo mere et barn føler sig lyttet til og forstået, jo mere barnet oplever at have nærværende voksne omkring sig, der vil barnet, jo mere tryg er barnet og jo mere forebygges stress.

- Lad barnet lege. Leg er en naturlig drivkraft i børn, de elsker at lege. Gennem leg får barnet ofte mulighed for at bearbejde mange af dagens oplevelser og dermed også bearbejde noget, som nogle gange er svært. 

- Realistiske forventninger. Stil ikke krav, som dit barn tydeligt har svært ved at håndtere. Børn må gerne udfordres, men de skal ikke paces. Mød barnet som det er parat til i forhold til udvikling og personlighed.

- Skab frirum. Det er vigtigt nogle gange "at kede sig". Du behøver ikke tage over, der hvor pædagogerne slipper. Lad barnet tulle rundt derhjemme, hygge, sidde tæt, læse i en bog, være med til at bage boller, lytte til musik, danse, gå en tur osv. Det er vigtigt med et frirum, hvor der kan tankes op.

- Samarbejde. Det er vigtigt at samarbejde med dagplejer eller pædagoger i institutionen. Tal også med barnets læge.

- Brug fantasirejser. Det kan hjælpe barnet til at slappe af, at du tager det med på en fantasirejse, hvor du f.eks. afspiller noget stille, afslappende musik og samtidig fortæller barnet en historie, masserer barnets krop - en del af kroppen af gangen, så barnet ligger stille, slapper af, kobler fra. 

- .... og meget mere ...

Bedste hilsner

Helen