Annonce

Annonce

Godnathistorier og tid ved sengekanten


18. april 2012

Avisen 24 timer har, sammen med analyseinstituttet YouGov, la​vet en undersøgelse, der viser at i hver femte familie med børn i alderen 0-6 år, får børnene kun sjældent eller aldrig læst godnathistorie højt, når de skal sove. Og det er rigtig synd - for det er vigtigt at vi prioriterer at bruge tid på sengekanten hos børnene om aftenen. 


Jeg prioriterer dig


Det er vigtigt for alle børn at føle sig set og mødt. Det er vigtigt for alle børn, at de føler deres forældre prioriterer dem og gerne vil dem. Når dit barn mærker at du ser det og prioriterer det, så udvikler barnet selvværd. Selvværd er følelsen af at jeg er noget værd, fordi jeg er mig og ingen kan tage min plads. Det handler ikke om at være dygtig til eller at kunne noget bestemt, men handler om følelsen af at have værdi. Og det er helt oplagt at give barnet tid om aftenen, netop tidspunktet omkring putning, kan barnet føle sig set af sine forældre.


Især børn der er blevet storesøstre eller storebrødre og som skal finde ud af at dele mor og far med en anden, en rival til mors og fars kærlighed, kan have meget stort behov for at vi prioriterer og bruger tid på den ældste om aftenen. 


Jeg lytter til dig


Hvis dit barn ikke trives i institution eller skole, hvis dit barn bliver drillet, eller af forskellige årsager går og er ked af det, bekymrer sig om forskellige ting, så er det ofte når du sidder på sengekanten, at der er plads til og mulighed for, at dit barn fortæller, hvordan det egentlig har det. Hvis dit barn mistrives, så er det ekstra svært at skulle slippe dagen og alle de oplevelser og tanker som barnet har og så vil dit barn have svært ved at sove - som en pige engang sagde til mig "jeg kan ikke lide at sove, for natten går så hurtigt og så starter en ny dag med drilleri".


Giv dit barn mulighed for at blive lyttet til og giv dig selv mulighed for at få at vide, hvad der foregår, så du kan reagere og hjælpe.


Jeg hjælper dig med at bearbejde dagen


For mindre børn, der ofte mangler ord, kan det at bruge tid på sengekanten være en måde at tale dagen igennem på. Ingen kan sove med hovedet fuld at tanker og du kan hjælpe dit barn af med tankemylder ved at sætte ord på de ting der er sket: "I dag da vi stod op, så fik du havregrød, umm, det smager godt", "så væltede mor mælken og det løb ned af bordet og ned på gulvet - sikke noget!" og så griner I lidt af det. "Så kørte vi i vuggestue og du legede med X, det var sjovt", "Så faldt du og slog hul på knæet, AV! Det gjorde ondt", "Men så fik du plaster på og så blev det godt igen" - og så taler ser I på plasteret og mindes den episode. Og på den måde hjælpes barnet med at finde ro ...


Annonce

... og kan bedre overgive sig til søvnen.


Jeg lærer dig ord 


Når du læser en bog højt og barnet lytter til ordene og rytmen i din stemme, så udvikles dit barns ordforråd og dit barns evne til at forstå. Både små og lidt større børn vil have stor glæde af at du læser og viser billeder, så du sætter ord på samtidig med at barnet ser et billede af det du læser om. Barnet lærer også helt basalt, hvordan en bog bruges, at man læser en side af gangen, vender et blad og læser en ny side og lærer også at ting har en begyndelse og en slutning. Når bogen klappes sammen med et "snip, snap, snude", så er historien forbi.


Jeg hjælper dig (og mig selv) til at tale om svære ting


Det kan nogle gange være en god idé at læse om emner som barnet har svært ved at tale om og sætte ord på. Det kan være bøger om følelser, om at blive drillet, om at være ked af det, eller om hvordan man har det, når man er glad. Det kan også være bøger om hvordan kroppen fungerer, om renlighed, om at skulle smide sutten eller måske en bog om hvordan babyer kommer ind i maven ... 


Når I læser om personer i en bog, så kan det være lettere at forholde sig til og tale om karaktererne i bogen, end at skulle tale om sig selv. Og samtidig får I mulighed for at berøre emner, som du som voksen måske nogle gange også synes kan være svære at få talt om og ikke er helt sikker på, hvordan du skal gribe an.


Jeg styrker din fantasi


Når du læser højt, så styrker du også dit barn fantasi, fordi barnet naturligt selv skal skabe indre billeder af hvordan stedet I læser om ser ud, hvordan personen ser ud, hvordan han/hun føler, tænker osv. Og du kan appellere til barnets fantasi ved at spørge ind til nogle af disse ting "tror du hun har lyst eller mørkt hår?", "hvad tror du så der sker?" osv. 


Jeg lærer dig at bøger er godt


Selvom der er masser af mulighed for at downloade og lytte til historier, bladre på ipads og meget andet i dag, så er det stadig vigtigt at lære at læse og at vide, hvordan en bog skal bruges. Og det er vigtigt at dit barn får en naturlig interesse for bøger - i hvert fald, hvis du gerne vil have at dit barn skal synes at f.eks. skolebøger er interessante. Dit barn skal naturligt lære at læse og allerede når dit barn er omkring 1 år, vil det være relevant at I begynder at læse små bøger, kikker på billeder og læser om forskellige hverdagsting, som barnet kan genkende. 


Så rigtig god læselyst. Og mangler du idéer til gode børnebøger, så finder du masser af inspiration i min bogguide.


Annoncer

Sponsorerede artikler

Olívy - meget mere end bleskift

Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...

Læs mere her



Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Mange tak for dine mange meget gode og brugbare råd. Jeg er glad for at man kan skrive til dig. Ingen som jeg har mødt har så mange gode konkrete råd som du har og samtidig kan man altid mærke at det er med et stort hjerte. Tak! Persi


Annonce