Når børn bruger sut

Mange børn bruger sut - sutten følger dem fr​a de er ganske små, og de elsker deres sut! Der er dog også børn, som vægrer sig mod at få en sut, de får nærmest kvalme, når man forsøger at give dem i en sut i munden.

I nogle familier er sutten en redning. Sutten giver ro for både barn og forældre, og hos børn med et meget stort suttebehov, kan den også nogle gange redde en amning. I andre familier er det slet ikke nødvendigt med en sut.

Børn og familier er forskellige, og du kan ikke altid vide, om dit barn får brug for en sut eller ej. Det kan dog være godt at gøre sig nogle overvejelser, før I begynder at tlibyde jeres barn en sut, og det kan også være rart at vide lidt om, hvad du skal gøre, når det er tid til at stoppe med sutten. Det handler min artikel derfor om i dag. 

Hvorfor bruge sut?

Det er godt at overveje, hvorfor man ønsker at tilbyde sit barn en sut. Når det lille barn græder, så kan det nogle gange være fristende at give en sut - det skaber ofte øjeblikkelig ro. Men det kan være godt i stedet at forsøge at sætte sig ind i, hvad det er, dit barn fortæller dig med sin gråd.

Når børn græder, så vil de sige noget, gråd er en måde at kommunikere et behov ud, og det er vigtigt, at man ikke automatisk bare giver en sut og på den måde lukker munden på barnet. Små børn har naturligt brug for at føle sig set, mødt og lyttet til. Har barnet f.eks. brug for en ren ble, brug for at blive taget op og snakket med eller måske brug for mælk... måske har barnet ondt og bør ses af lægen - i stedet for automatisk at få en sut. 

Hvor tidligt og hvornår kan man give barnet en sut?

Det anbefales, at du venter med at tilbyde dit barn en sut, til amningen er veletableret. Det betyder, at mælken skal være løbet til og have tilpasset sig dit barns behov. Det vil ofte sige efter ca. 3 uger - det kan dog variere, også her er børn og mødre forskellige.

Når det lille barn skal igang med at die, og amningen sættes igang, så styres dette blandt andet af barnets dien ved brystet. Jo hyppigere barnet dier, jo mere mælk produceres der.

Det, at spise ved brystet, er hårdt arbejde og kræver rigtig meget energi, og hvis barnet holdes hen med en sut, f.eks. på puslebordet, fordi det græder lidt under skiftning og dermed sutter på sutten før amning, så er der en risiko for, at barnet bliver for træt og ikke har kræfter nok til at die tilstrækkeligt ved brystet efterfølgende. Sutten bør derfor som udgangspunkt kun gives, når du er sikker på, at dit barn har spist tilstrækkeligt ved brystet og fået sit behov for mælk dækket.

Et lille barn har et medfødt suttebehov. Imens barnet har ligget i livmoderen, har det suttet. Det har suttet på sin tunge og også på sine fingre, og det at sutte virker naturligt beroligende på barnet, og samtidig sætter det gang i tarmbevægelserne. Det er derfor naturligt og også vigtigt for små børn at sutte. Som udgangspunkt skal barnets suttebehov dækkes ved bryst eller flaske, og nogle børn behøver ikke andet for at få dækket deres behov. Mens andre børn har stor glæde af at sutte og glæde af at få en sut.

Det kan være svært at vurdere, om ens barn har et særligt stort suttebehov. Nogle børn vil naturligt søge brystet ofte, fordi det dufter af mælk, og det sætter naturligt gang i lysten til at sutte, selvom barnet egentlig har fået sit behov for mælk dækket. Her kan det nogle gange hjælpe at give barnet en beroligende sut efter et mælkemåltid, og det kan hjælpe barnet med at falde i søvn. Hvis du er i tvivl om, hvorvidt dit barn søger brystet ofte, fordi det mangler mad, eller fordi det søger at få et suttebehov dækket, så drøft det altid med din sundhedsplejerske.

Vær opmærksom på, at børn naturligt i perioder vil vise behov for at sutte ekstra meget - både på flaske og på bryst. Det handler ofte om, at de har behov for at få sat deres mælkeindtag lidt ekstra op, og det er her vigtigt netop at skrue op for mælken og ikke fejlfortolke babys behov, give en sut og dermed risikere, at barnet får for lidt mælk.

Undersøgelser viser, at børn, der tilbydes sut, ofte spiser en gang mindre i døgnet end børn, der ikke får sut - og det kan være problematisk, hvis der er tale om et barn, der f.eks. kun spiser 6 gange i døgnet og kun knap og nap holder sin vægt. Er der derimod tale om et barn, der dier 12 gange i døgnet, så kan det være dejligt for både mor og barn med en sut, der giver lidt ro.

Forskel på børn, der ammes, og børn, der får flaske

Børn, der ammes, vil ofte have lettere ved at få deres suttebehov stillet, end børn, der får flaske. Når barnet ammes, så spiser det ofte i længere tid, det er ikke unormalt, at barnet kan ligge og die ved brystet i måske en halv time, hvor det ofte måske kun tager ca. 15 minutter at spise et måltid af en flaske. Det betyder, at børn der får flaske, nogle gange kan have ekstra behov for at få en sut. Og et flaskemåltid kan med fordel afsluttes med, at barnet tilbydes sutten. 

Alle børn kan dog - uanset om de ammes eller får flaske - have glæde af en sut. Det er igen meget forskelligt fra barn til barn, og uanset om du ammer eller giver flaske, bør du altid sikre dig, at dit barn er glad og mæt, før det tilbydes sutten. 

Sutteregler for tumlinger

Det er en rigtig god idé at have små regler omkring brug af sutten - ikke bare til de mindste børn, der ikke skal holdes hen med sutten, når de reelt har brug for mælk, men også i forhold til de større børn. Det skal være regler om, hvordan sutten bruges.

Sutten bør som udgangspunkt kun bruges, når barnet skal sove eller skal trøstes. Barnet skal ikke have den i munden hele tiden. Hvis et barn går rundt med sut i munden mere eller mindre hele tiden,vil det ofte påvirke barnets taleudvikling. Barnet skal bruge mange muskler i munden, kæben, tungen for at holde sutten i munden, og det er uhensigtsmæssigt for barnets tale. Samtidig er det svært at tale rigtigt, udtale ord korrekt, hvis man skal gøre det, imens man har en sut i munden.

Sørg for, at sutten har en fast plads. Et fast sted hvor den ligger, når den er rengjort, så den er klar, til barnet igen får brug for den. Så længe barnet er lille, styrer I forældre, hvornår jeres barn bruger sutten, men når jeres barn bliver ældre og begynder at gå rundt, så vil det selv kunne tage sutten i munden, og så er det ekstra vigtigt, at der ikke ligger sutter over hele huset, som barnet frit kan forsyne sig med.

Hvis sutten er for meget i barnets mund, er der også en risiko for, at sutten også skader barnets tænder. Børn kan få det, der kaldes suttebid. Er I i tvivl om, hvorvidt jeres barn har tendens til dette, så drøft det med tandlægen. Af samme grund anbefales det normalt, at børn stopper med at bruge sut, før eller omkring 3 års alderen. 

Afledning er en god idé

Er brug af sutten ved at tage overhånd, er sutten noget, som jeres barn bruger rigtig meget, så prøv at tænke i alternativer til sutten. Det kan være ene rigtig god idé at aflede barnets opmærksomhed og f.eks. hente bamsen i stedet for sutten. Da børn på et tidspunkt skal stoppe med at bruge sut, så er det generelt en god idé at introducere barnet for en substitut, som naturligt stadig vil være der, når sutten ikke længere er det - f.eks. en bamse eller putte-sutteklud. Ro, trøst, omsorg kan også stadig gives ved at tage barnet på skødet, vugge det, holde om det og lade det mærke, at du er der. 

Har dit barn tydeligt brug for at have noget i munden, så tilbyd barnet lidt frugt, brødskorper eller lignende, som du ved, at dit barn normalt gerne vil spise og synes om og giv så nærhed, lidt historielæsning, syng en sang eller lignende i stedet. Så barnet naturligt trøstes, behovet for trøst anerkendes, men uden at barnet automatisk også tilbydes en sut. 

Hvilken sut skal jeg ...

... vælge?

Du kan få sutter i mange former og størrelser, sutter der er runde, flade, brede, smalle, korte, lange .. osv. Og du skal vælge den sut, som du umiddelbart fornemmer, at dit barn vil være gladest for. Det kan være nødvendigt at prøve lidt forskellige for at finde ud af, hvilken model der passer bedst til dit barn. 

Generelt er der dog lidt råd:

- Udadvendt skjold. Det kan være at foretrække, at skjoldet vender udad og væk fra barnets ansigt. Børn savler meget, og hvis skjoldet sidder fast omkring barnets mund, så er er risiko for at barnet får udslæt og evt. svamp omkring munden. Vender skjoldet indad skal du sikre dig, at det ikke skærer barnet ind i huden og det vil også være godt, hvis der er "lufthuller" i skjoldet.

- Forskellig suttedel til forskellige børn. Det er vigtigt, at barnets sutterefleks rammes, når barnet har sutten i munden. Børns mundhule kan dog godt være forskellig, nogle børn har en høj gane, andre en fladere gane, og sutterefleksen sidder placeret tilbage i munden - mange børn har derfor glæde af en lang sut (og ikke en kort sut), ligesom børn med en høj gane kan have glæde af en meget rund sut.  

Den runde sut kaldes også en klassisk eller den gammeldags sut. Den er rund hele vejen igennem, og barnet skal rulle sin tunge omkring sutten for at holde den på plads i munden. Nogle børn har svært ved at finde ud af dette, men sutteteknikken gør, at mange anbefaler denne type sut til børn, der ammes, da barnet på samme måde skal svøbe med tungen omkring brystvorten.

Den flade sut er flad på det sted, der hvor barnets tunge er og også der, hvor barnets tænder sidder (eller kommer til at sidde), hvilket skulle forebygge tandproblemer (suttebid). Barnet skal holde sin tunge op mod ganen for at holde denne type sut i munden, hvilket kan være uhensigtsmæssigt i forhold til amning.

Den anatomiske sut er ofte en blanding mellem den runde og den flade sut. Den anatomiske sut er rund op mod ganen og flad, hvor barnet har sin tunge. Selve suttedelen, hvor barnets tænder sidder kan være både rund og flad. Den anatomiske sut skulle på en gang både kunne bruges til børn der ammes, og hvor man gerne vil skåne barnets tænder.  

Får dit barn flaske, vil det ofte være en god idé at vælge sut og flaskesut, som er nogenlunde ens, så barnet ikke skal bruge energi på at finde ud af at sutte på flere forskellige måder.

- Ring. Det kan være en god idé med en ring i sutten. Både fordi det giver en sikkerhed, du kan trække sutten ud af barnets mund, og samtidig kan du også trække en stofble eller lignende klud igennem sutten og på den måde lave en sutteklud. Det kan fungere som substitut for mor og evt. mors bryst. Og når barnet bliver så gammel, at det helt skal undvære sutten, så kan kluden stadig være der.

- Sut uden flere dele. Det kan også være en god idé at vælge en sut, som ikke består af flere dele, da det sikrer, at sutten ikke kan gå fra hinanden og dermed udgøre en sikkerhedsrisiko.

- Naturgummi eller silikone.Naturgummi er ofte blødere end silikone og kan derfor være lettere for barnet at sutte på. Du kan dog også købe ekstra elastiske silikonesutter, hvis du foretrækker dette. 

Naturgummi anbefales ofte til børn med tænder. Hvis dit barn har tænder og bruger en siliikonesut, så er der risiko for, at barnet får bidt hul i sutten.

Har I latexallergi i familien kan det være en god idé at vælge en sut i silikone.

Der kan være hormonforstyrrende stoffer og restkemikallier fra produktionen i sutter. Det er dog noget man holder øje med - både Miljøstyrelsen og også forbrugerrådet TÆNK tester jævnlig sutter. 

Slidtage og rengøring

Sutter bør altid udskiftes ved de første tegn på slid. Udskift sutter af naturgummi hver 4.- 6. uge, da gummiet kan mørne og udvide sig ved længere tids brug. Vær opmærksom på, at sutter i naturgummi godt kan blive mørkere i farven efter kort tid, uden at de behøver være dårlige.

Følg altid brugsanvisningen på pakken. Det vil fremgå af pakken, om sutten f.eks. skal koges, før den bruges første gang, og ofte også hvis den skal rengøres på en bestemt måde. 

Du bør have flere sutter i cirkulation, så der altid er én ren sut til barnet. Sutten skylles grundigt under rindende vand før og efter brug, og vand der er trængt ind i sutten, trykkes ud. Det kan være en rigtig god idé som en fast rutine at rense sutterne en gang i døgnet og have de rene sutter liggende klar. 

Det er ikke hensigtsmæssigt at rense sutten i egen mund, før man giver den til barnet, da dette medfører risiko for svamp i barnets mund. 

Slut med sut

For nogen går det med sutten helt af sig selv, de slipper den mere eller mindre fra den ene dag til den anden. Og for andre er det så kær en ven, at det er meget svært at tage afsked, og hvor det er nødvendigt at trappe brugen af sutten stille og roligt ned.

De fleste børn vil især have brug for sut det første leveår, mellem 12-18 måneder aftager behovet for sut ofte. Og de fleste børn vil være klar til at undvære deres sut, før de bliver 2.5-3 år gamle. Det er i denne alder, at børn ofte også træner renlighed, og mange børn oplever også at få mindre søskende, ligesom mange børn starter i børnehave, når de er omkring 3 år gamle.

Det er altid en god idé, at sutten fjernes på et tidspunkt, hvor der ikke sker en masse andre omvæltninger i barnets liv. Sutten er netop det, der for mange børn er det trygge, og det der hjælper dem igennem, de andre udfordringer de har. 

Det er vigtigt, at brugen af sutten skæres ned, så den kun bruges, når barnet skal sove. Når barnet bliver ked af det, så vis at I forstår, hvad det er barnet vil, at I forstår frustrationen og følelserne jeres barn har, og at I kan rumme det, der er svært. Brug alternativer, tilbyd andre ting end sutten.

Nogen bruger suttetræer - de findes rundt omkring i parker, ved kirkegårde, i bycentre, hos tandlægerne... Det er et træ, som bliver fyldt med sutter af alle børn i byen. Andre bruger julemanden og sender sutterne til Grønland, hvor nissebørnene kan have glæde af dem. Atter andre har en onkel, en morfar eller en i familien, som samler sutterne sammen og gemmer dem et særligt sted. Der er også visse legetøjsforretninger, som tager imod aflagte sutter, hvis man så køber en lille gave til barnet i butikken - som erstatning for sutten ... For nogle børn fungerer det rigtig godt at lave en sådan byttehandel eller at vide, at sutten nu er hos andre. 

For andre børn dur det ikke. De vil ikke forære deres sutter til nogen eller synes slet ikke, at det er rart, at andre skal involveres i, at sutten nu skal væk. Disse børn kan i stedet have glæde af, at man kort og godt siger det, som det er: "sutterne er blevet gamle, og de skal smides ud, de dur ikke mere!". Mange børn vil rigtig gerne deltage i denne proces og selv smide den ødelagte sut ud, hvilket de naturligvis skal have lov til. Alle sutter bliver sjældent for gamle på en gang, så det kan være en måde stille og roligt at få fjernet sutterne på.

Selvom man tager det i små steps, så vil man dog ofte opleve, at det kan gå rigtig fint om dagen, men når man så nærmer sig sengetid, så savner de naturligt alligevel deres sut. Her er det så vigtigt at holde fast i, at "sutterne er smidt ud, det er slut med sut". Det er sådan det er nu og barnet har selv været med i denne proces. Men samtidig naturligt anerkende savnet og behovet for at have et nyt ritual, og en substitut for sutten. Det er stadig hyggeligt og dejligt at komme i seng, der puttes med bamse, I er der stadigvæk, læser godnathistorie osv. Det hele er som det plejer, der er bare ikke nogen sut. 

Rigtig mange børn har også stor glæde af, at man læser bøger om at skulle af med sin sut. Det kan hjælpe at læse om andre og deres oplevelser. 

Bedste hilsner

Helen