Nytter spædbarnsterapi?

Jeg vil jo som spædbarnsterapuet sige JA!. Jeg har efterhånde​n haft mange børn i min praksis og fælles for dem alle er, at noget af den fastlåste energi de bærer på frigøres.

Hele mantraet i denne terapiform er at alt usagt binder energi. Det ved vi som voksne også. Hvis vi går og bærer på en masse usagt, kan vi få fysiske symptomer som migræne, smerter i skuldrer og ryg, ondt i maven osv. Vi kan også blive så kede af det, at vi udvikler depression osv.Vi kender alle udtrykket ”at få renset luften”. Det giver en god følelse at få det sagt. Men det kan være utroligt svært at få det sagt. Vi er bange for konsekvensen og hvordan modtageren tager det. Uanset hvad, så er det frigivende at sætte ord på det der er.

Især når man som forældre måske sidder med en skyldfølelse over sit barns tilstand eller tror, at ved ikke at tale om det skete, skånes barnet. Man skal huske på, at et traumatiseret barn er hovedpersonen selv, så der er intet hemmeligt. Barnet ved alt. Jeg oplever mange forældre som kommer i afmagt men også med en god portion skepsis.De har ofte været en sej omgang igennem med lægetjek og andre alternative behandlere.Jeg hører ofte sætningen: ”Hvis vi havde vidst sådan noget her (spædbarnsterapi) fandtes, havde vi prøvet det for længe siden”.

Og hvad går det så ud på?

Spædbarnsterapien har sine rødder 50 ´ernes Frankrig. Francoise Dolto (1908-1088), fransk børnelæge og psykoanalytiker, grundlage børnepsykoanalysen i Frankrig.

Sammen med hendes elev, Caroline Eliascheff, benyttede de sig af spædbarnsterapien på utallige børn med mange forskellige traumer.

Det er en forholdsvis ukendt metode i Danmark. Vi er kun 21 psykoterapeuter der yder spædbarnsterapi i Danmark men mit håb er, at fremtiden vil byde på langt flere når viden om spædbarnsterapien forhåbentlig bliver så udbredt, at det vil være med i enhver forældres overvejelser, når det drejer sig om deres børn.

Forældre kan ofte opleve ikke at kunne nå barnet. De kan se det lider, men ved ikke deres levende råd for, hvordan de kan hjælpe barnet.Er der noget man som forældre kan blive dybt frustreret og ulykkelig over, er det når ens barn ikke ...

... trives.

Der er dog stor undren hos mange forældre, når jeg fortæller at barnet husker sit tidlige traume.

Spædbarnsterapien tager udgangspunkt i traumer affødt i den førsproglige alder.

Som spædbarnsterapeut taler jeg til barnet i korte og direkte sætninger. Jeg sætter ord på barnets følelser under traumet og nu. Jeg rummer og støtter barnet. Sammen med forældrene forfatter jeg et manuskript jeg fortæller til barnet. Der er altid håb i historien.

Et barn kan have mange forskellige traumer

De kan have været igennem en svær eller for tidlig fødsel med efterfølgende indlæggelse koblet til mange maskiner. De kan have oplevet et dødsfald i nær relation, en skilsmisse, sygdom, misbrugsforældre, overgreb, anbringelse uden for hjemmet adoption osv.

Adfærden kan ændres, der kan opstå store problemer med at spise og sove, barnet kan have svært ved at komme af med afførring fordi det holder på noget.

Når et barn oplever et traume sætter det sig i kroppen. Kroppen husker i stemninger og barnet er født med sproget i sig (Daniel Stern).

Når det lille barn så vokser op og skal igennem forskellige og nødvendige faser, kan det blive fastholdt i traumets alder. Altså forblive den alder det havde da traumet opstod. Et eksempel kan lyse sådan her: ”Lille Marie er 2½ år. Hun er født for tidligt og vil kun drikke mælk. Hun kan ikke indtage fast føde og dermed går hendes udvikling i stå”. Her kan hun være i en gråzone. Fordi hun har fået mad i sonde på neonathal og ikke selv har kunnet mærke og give udtryk for sult, kan hun nu ikke selv fortælle at hun gerne vil have mad. Hun er fastlåst og ved ikke hun ikke er baby mere, men en stor pige som selv kan sige til og fra”.

Ved at sætte ord på traumet og gøre hende opmærksom på, at hun nu godt selv kan, vil traumet give slip og hun vil forhåbentlig begynde at spise mad.

Spædbarnsterapi er en skånsom og meget effektiv terapiform og man kan måske undgå en diagnose og medicinering af sit barn, ved at tage fat der hvor det gælder og give sit barn muligheden for at udvikle sig og være et naturligt nysgerrigt og åbent barn, som gerne vil tage livet ind fordi det er godt, og ikke fordi det er nødvendigt!