De yngste børns vanskeligheder i trafikken

Børn har det ikke nemt i trafikken. Trafikken kan opleves som​ en uoverskuelig række elementer som er foranderlige, hurtige, truende og voldsomme, i hvert fald set med mindre børns øjne. Nedenfor kan du læse mere om hvad det er der gør det særligt vanskeligt for børn og hvad du som voksen kan gøre for at træne dit barn til at klare sig i trafikken.

Børn er små

Børns højde betyder at de ser trafikken fra en helt anden vinkel end voksne. Biler og andre ting er ofte i vejen for deres udsyn og de kan nemt være skjult for de andre trafikanter bag en bil eller andet.

Børnene skal gøres så synlige som muligt i trafikken. Det gælder både påklædning og adfærd. Farvestrålende tøj, og refleks i den mørke tid, hjælper med til at gøre børnene synlige. Lær også børnene kun at krydse vejen hvor de har gode mulighe-der for at se de andre trafikanter, og hvor andre tydeligt kan se dem.

Børn mangler erfaring

Børn har ikke samme kendskab til trafikken og dens lovmæssigheder og mønstre som voksne. Det er især et problem når de skal bedømme trafik med flere bevægeli-ge elementer samtidig, eller hvis de skal bearbejde flere sanseindtryk på samme tid (både lyd- og synsindtryk). De ved ikke hvordan de skal fortolke de ting der sker, og de kan have meget svært ved at overskue trafiksituationerne.

Voksnes valg i trafikken bygger på lang tids indlæring og erfaring i at vurdere. Det er derfor voksne som regel kan beslutte sig mere sikkert. Børnene kan være (for) længe om at beslutte sig, og de kan træffe usikre eller farlige valg hvis situationerne er komplicerede.

Erfaring får man kun efterhånden som man færdes i trafikken og bearbejder sine ind-tryk sammen med mere erfarne, for eksempel voksne. Hvis børn transporteres meget i bil, går de glip af de fysiske erfaringer fra oplevelser ude i trafikken. »Learning by doing« gælder også her! Forældre som kører deres børn meget i bil, hjælper altså børnene i første omgang, men tænker måske ikke på at børnene så går glip af træ-ning ude i trafikken. Målet er jo at børnene på lang sigt kan færdes sikkert i trafikken på egen hånd.

Husk at gå og cykle med børnene i trafikken i god tid inden de skal klare sig på egen hånd.

Børn tænker konkret

De yngste børn mangler viden og erfaring. De forholder sig til det de ser, her og nu. Det vil sige at de kan se faren når den er klart til stede, men de har vanskeligt ved at forudse at en farlig situation er ved at opstå. Det giver børn nogle vanskeligheder, bl.a. når de skal krydse en vej. De har svært ved at vurdere om det sted hvor de vil gå over vejen, er egnet.

De 5-7-årige børn er tilbøjelige til at mene at hvis der på et sted ikke er nogen trafik, så er det et godt sted at gå over vejen. Børn skal være noget ældre før de kan vurdere om et bestemt sted er egnet til at krydse vejen på.

Evnen til at generalisere udvikles gradvist, og denne udvikling står stadig på i de før-ste skoleår. Det vil sige at de erfaringer som de yngste skolebørn trods alt har med trafikken kan de ikke altid overføre til andre og nye situationer. Derfor udnytter de kun i mindre grad deres erfaringer og tager i højere grad konkret stilling i hver enkelt situ-ation.

Hjælp de yngste børn ved at udpege de steder hvor de skal gå over vejen. Vælg ste-der med godt udsyn og hvor børnene kan stå sikkert mens de venter og beslutter sig.

Børn oplever egocentrisk

De yngste børn ser verden ud fra deres egen synsvinkel og har svært ved at se tra-fikken med andre trafikanters øjne. De tænker ikke på hvornår de selv for eksempel er svære at få øje på for andre. De ser nemt en lastbil og regner så med at chauffø-ren i bilen lige så nemt ser dem. De regner med gensidighed: Hvis jeg har set chauf-føren i bilen, så har han nok også set mig.

Forklar børnene at de selv skal være med til at passe på og holde øje med trafikken; de må ikke stole på at andre trafikanter passer på dem.

Børns opmærksomhed går i mange retninger

Trafikken giver tit mange samtidige indtryk som man skal forholde sig til, og alle vo-res sanser er aktive når vi færdes som trafikanter. Børn har sværere ved at styre de-res opmærksomhed end voksne har. Deres opmærksomhed afledes let af noget nyt og spændende, også når de er ude på vejene.

Evnen til bevidst at rette sin opmærksomhed mod de vigtige ting i omverdenen og holde den der, uden at lade sig distrahere, er formentlig først udviklet omtrent midt i skoleforløbet. Men det er ikke muligt præcis at sætte alder på. Mange, også ældre skolebørn, kan blive distraheret eller opslugt af andet og glemme trafikken omkring sig.

Ser de for eksempel nogen de kender på den modsatte side af vejen, kan de måske fuldstændig glemme at se sig for inden de løber over til den anden. Her er det ikke et spørgsmål om at børnene ikke ved hvordan de skal gøre når de skal krydse vejen. Men de glemmer at bruge det de ved, fordi der er noget der afleder deres opmærk-somhed. Mange færdselsuheld med børn sker netop i sådanne situationer hvor et barn pludselig bevæger sig ud i trafikken ...

... uden at se sig for.

Lær børnene at holde øje med trafikken. Kantstenen betyder at de skal stoppe og se sig for.

Børnene skal lære at man ser sig for for sin egen skyld, ikke for de andres. Hver gang de vil ændre retning eller krydse andre trafikanter, skal børnene have øje på trafikken. Det gælder både når de går og cykler.

Børn er spontane, ikke mindst når de er i flok

Man kunne måske tro at flere børn sammen ville færdes mere sikkert end børn som færdes alene. Men det er ikke altid tilfældet; børn i flok er ofte mere koncentrerede om hinanden end om trafikken.

Lær børnene at de stadig har ansvar for sig selv, også når de følges med kammera-ter. De må ikke regne med at de andre i flokken påtager sig ansvaret, holder øje med trafikken eller træffer beslutningerne for dem. Børnene må gerne være bevidste om at de er i en mere usikker situation når de er flere sammen, og at de derfor hver især skal passe ekstra godt på.

Børn har svært ved at bedømme afstand og hastighed

Det er svært for børn at vurdere om biler, er for tæt på til at de selv må gå over vejen. Her har det dog vist sig at nogle børn er tilbøjelige til at skønne forkert "til den sikre side" de vil altså have bilen på længere afstand end voksne for at turde krydse vejen.

Bilers forskellige størrelse kan for mindre børn være med til at "sløre billedet" af hvad der er farligt. Hvis en bil der nærmer sig, er stor, er den farlig; hvis den er lille, er den mindre farlig, synes de at tænke – uden at tænke på bilens hastighed!

Det har vist sig at afstands- og hastighedsbedømmelse er noget af det der til en vis grad kan opøves gennem undervisning.

Fortæl børnene hvor langt væk den kørende trafik skal være for at de må gå over vejen. Brug evt. faste kendetegn: "bilen må ikke være tættere på end det gule hus når du går over vejen".

Lav iagttagelser sammen med børnene af biler som kører langsomt og hurtigt på den samme strækning. Tal om kendetegn som lyd, overhaling m.m.

Børn skal bruge lang tid til at beslutte sig

I trafikken ændrer forholdene sig hurtigt. Børn vil gerne aflæse en situation grundigt før de beslutter sig for at handle, og jo yngre børnene er, jo længere tid skal de som regel bruge til at beslutte sig. Det er tit en fordel og tjener som en slags sikkerheds-foranstaltning set fra barnets vinkel. Men trafikbilledet ændrer sig jo mens børnene iagttager det. Og det ændrer sig til den ene side hvor barnet allerede har set, mens det kigger til den anden side.

Lad børnene bruge den tid de behøver, til at orientere sig i trafikken før de går over en vej. Lær dem at se grundigt til hver side – og så hurtigt endnu en gang til hver si-de. Tal med dem om hvor de skal stå før de går over, og hvad de skal se efter.

Højre-venstre er svært

De yngste børn kan have svært ved at skelne mellem højre og venstre. Det er ikke ualmindeligt at børn er 10-12 år før de kender disse begreber godt, og selv mange voksne er usikre. Her skal man nok skelne imellem to måder at bruge ordene på: Kan børnene bruge udtrykket korrekt, eller forstår de indholdet i betegnelserne?

Hvad angår udtrykkene højre og venstre og evnen til at rette sig efter dem, så har mange børn problemer. Det betyder ikke nødvendigvis at de også har svært ved at forstå at der er forskel på den ene og den anden retning.

Prøv at sikre dig at børnene forstår en besked om retningen. Det er bedre at sige til børnene at de skal "se til begge sider", eller at "kædeskærmen på cyklen skal vende ind mod kantstenen, og "armen med uret skal vende ud mod trafikken" eller lignende, end det er kun at bruge begreberne højre og venstre.

Børn taler ikke voksensprog

Helt op til 9-10-års alderen har mange børn svært ved at forstå meningen med en mundtlig forklaring. Og ord som voksne måske regner for almindelige færdselsord, kan de misforstå, for eksempel lyssignal, fodgængerfelt, køretøj, at krydse kørebanen og at overhale.

Børn kan godt lære rim og remser, men de lærer dem tit udenad uden egentlig at forstå dem. Byg ikke forklaringer på rim og remser alene. Brug meget konkrete udtryk om trafikken, og forklar hvad du mener med dem. Gå ud og se på de steder I taler om. Lad børnene fortælle hvad de ser og hvilke tanker de gør sig. Lyt til børnenes forklaringer. Peg evt. på de enkelte ting.

Børn regner med at voksne overholder reglerne

Det kan være svært for børn at forstå at voksne ikke altid overholder reglerne. De er nødt til at lære selv at se sig for – også i situationer hvor det ellers er den anden part som skal holde tilbage. Det er desværre ikke sikkert nok at befinde sig i en fodgæn-gerovergang og gå over for grønt. Der kan komme nogen kørende bagfra som glemmer at se sig for, eller nogen som kører over for rødt på tværs – eller der kan komme en lastvogn hvis chauffør har svært ved at se barnet når han drejer.

Selv i situationer hvor børnene har retten på deres side, skal de lære at se sig godt for. Det er bedre at være forudseende og undgå en ulykke end bare at have ret.