Anne Marie Aggerholm, Danish Addiction Counselor
Jeg er født i 1957 som den ældste af tre søskende. Mine forældre var bønder, ligesom deres forældre og bedsteforældre havde været, og jeg havde en helt normal og tryg opvækst på landet. Min skolegang fulgte også normen for en almindelig, dygtig pige - nemlig folkeskole, realskole og gymnasium, hvorefter jeg uddannede mig til 2-sproglig korrespondent.
I ovennævnte forløb var alkohol på intet tidspunkt nogen fast bestanddel af min tilværelse. Mine forældre havde hverken barskab eller vinkælder, så når jeg oplevede min far indkøbe 4 øl i den lokale brugsforening, vidste jeg, at NU skulle der være fest. Jeg tror ikke engang, jeg smagte alkohol til min egen konfirmation - det var ikke noget, jeg efterstræbte. Så hverken i denne eller andre sammenhænge har jeg nogen social arv, jeg skal have brudt!
Først da jeg som 25-årig flyttede sammen med en mand, der rangerede et par trin højere end jeg på den sociale rangstige, blev jeg præsenteret for alkohol som en daglig foreteelse. I begyndelsen syntes jeg, det var spændende at være en del af et så fremmed og "efterstræbt" miljø, og jeg gjorde, hvad jeg kunne, for at leve op til min nye status.
I dag ved jeg, at der kun gik et par år, før jeg var afhængig af at drikke alkohol hver dag. Alkoholen gjorde noget ved mig - snigende, overrumplende og magtfuld - og flasken blev efterhånden min bedste og mest pålidelige ven. Naturligvis havde jeg ind imellem nogle tanker om, at jeg da vist drak mere end gennemsnittet, men benægtelse og selvbedrag fik mig overbevist om, at det nok ikke var så galt.
Mit forbrug af alkohol accellererede støt gennem årene, indtil jeg som 42-årig var ved at drikke mig ihjel. Takket være min mor og far, som utroligt nok holdt ud til det sidste, kom jeg i Minnesotabehandling på Behandlingscenter Tjele og fik værktøjerne og redskaberne til en ny, ædru tilværelse uden følgeskab af Kong Alkohol. Jeg er i dag dybt taknemmelig for at have et liv og en tilværelse, som jeg ikke troede eksisterede.
Allerede i min behandling blev jeg meget interesseret og dybt fascineret af mekanismerne i sygdommen kemisk afhængighed, som alkoholisme retteligen kaldes. Jeg har derfor efterfølgende uddannet mig til Danish Addiction Counselor (misbrugsrådgiver) og har arbejdet som rådgiver på Behandlingscenter Tjele indtil 1. august 2003.
Jeg har oplevet og opdaget, at på trods af mange gode og velmenende tiltag fra såvel de offentlige instanser som private initiativtagere er der stadig mange mennesker, der ikke ved nok om sygdommen alkoholisme og dens effekt på omgivelserne. Og frem for alt: mange ved ikke, hvad der kan gøres for at standse sygdommen, når problemet er opstået. Det håber jeg at kunne medvirke til at få ændret!
Artikler af Anne Marie Aggerholm
22. april 2004
Mor, er det min skyld, du drikker?
Jeg erindrer ikke, om min søn nogensinde har fået spørgsmålet ud over sine læber og stillet det højt. Det tror jeg ikke. Men jeg er til gengæld ikke i tvivl om, at han har gået med det for sig selv og haft enorme...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.