Annonce

Annoncørbetalt Indhold Direkte

Annoncørbetalt Indhold Direkte er artikler og billeder, der er leveret direkte og uredigeret af annoncøren selv. Netsundhedsplejerske.dk er således ikke involveret i udviklingen af indholdet. Se flere.

Bæresele, vikle eller slynge? Sådan får du bedst frie hænder

Som forælder og i særdeleshed forælder til et spædbarn tænker man ofte, at alting ville være meget nemmere, hvis blot man havde otte arme ligesom en blæksprutte. Samtidigt tænker man nok, at det er naturstridigt og at det heldigvis ikke er videnskabeligt muligt endnu. I mellemtiden er der dog blevet udviklet forskellige løsninger til, hvordan du kan få frie hænder igen uden at lægge dit barn fra dig. Nogle af disse muligheder er bæreseler, vikler og slynger og hvis du læser med videre i denne artikel vil du blive klogere på dem hver især - og måske klogere på hvilken løsning, der kunne passe dig.

Bæreseler

Bæreseler er meget simpelt forklaret en slags rygsæk, hvori du kan have dit barn. Dog er bæreseler designet og formet efter at kunne passe til både bæreren og barnet. Fordelen ved en bæresele eller, at den meget nemt tages på og barnet nemt passes ned i den, hvor den typisk klikkes sammen til sidst. Man skal dog være opmærksom på, at bæreseler anbefales til at bære børn, som selv kan holde deres hoved og den optimale måde at bære på er ved at være mave-til-mave med barnet.

Vikler

En meget populær løsning til at bære sit barn er en vikle, hvoraf der overordnet findes to slags. Den første slags vikle er en strækvikle, som typisk produceres i bomuld, jersey eller lignende blødt og elastisk stof. Ideen med elasticiteten i en strækvikle er, at man først binder den om sin overkrop og efterfølgende placerer barnet i viklen. Begrænsningen ved en strækvikle er, at børn over ti kilo ikke bør bæres i dem. En anden slags vikle er en fastvikle, som modsat strækviklen, er lavet af et tæt og fermt vævet stykke stof. I opstartsfasen kræver denne mere tålmodighed, fordi stoffes skal “gåes til”, men bindemetoden skal også læres, da denne kræver, at barnet sidder på dig først, hvorefter man så binder viklen. Dog kan man med denne vikle bære børn med en vægt på op til tyve kilo. Til begge slags vikler findes der flere forskellige instruktioner og online tutorials til at binde dem.

Slynger

En mulighed for at bære dit barn er også en slynge. Slyngen minder på sin vis om viklerne idet, at den er lavet af stof, men adskiller sig fra dem ved at den og barnet bæres på en anden måde. Slynget sidder rundt om din overkrop barnet, men barnet er i stedet placeret på siden af dig. Rygsøjlen belastes ikke på samme måde, men denne metode kan stadig være belastende, da man bærer barnet på en måde, der er asymmetrisk for din krop.

Galleri

Klik for større udgave


Annonce