Annonce

Annonce

Svar: Hjælp til vores dreng


15. april 2024

Kategori:
Alder:
3 år

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

Kære Thomas

Tak for dit brev og fine beskrivelse af jeres dreng og alle dine tanker :) Jeg vil naturligvis meget gerne give lidt tanker med retur.

Det første jeg umiddelbart tænker er, at jeres dreng godt kunne lyde til at have nogle sansemæssige eller sensoriske udfordringer. Det vil sige, hvordan vi behandler sanseindtryk som syn, hørelse, lugt, smag, berøring og balance. Altså hvordan hjernen modtager, tolker, bearbejder og reagerer på de forskellige sanseindtryk.

Sansemæssige eller sensoriske udfordringer kan vise sig på forskellig vis:

- Nogle børn er f.eks. meget følsomme overfor lys, lyd, berøring eller lugte. De kan reagere med overdreven frygt for eller forsøge at undgå disse stimuli.

- Nogle børn har svært ved at spise. Madens tekstur, madens smag, lugt, temperatur osv. kan påvirke deres madvalg, så de undgår at spise forskellige fødevarer.

- Nogle børn har motoriske udfordringer. De kan have svært ved at koordinere deres bevægelser eller have problemer med at holde balancen. De kan f.eks. have svært ved at klæde sig selv på eller svært ved at spise.

- Nogle børn har vanskeligt ved at forstå og reagere på sociale signaler, og derfor svært ved at lege med og interagere med jævnaldrene børn.

- Nogle børn bliver meget let frustreret, og verden bryder let sammen, fordi deres sansesystem bliver overstimuleret, og så bliver de frustrerede eller måske bange.

Det er til en vis grad helt naturligt, at jeres dreng putter papir, pap, grus, sten osv. i munden. Alle børn undersøger ved at komme ting i munden - der skal slikkes, smages, tygges på alt muligt, og munden er en vigtig måde at undersøge, opdage og lære. Der er naturligt en grund til, at vi alle sammen godt ved, hvordan rust, jern, viskelæder osv. smager:)

Det er især i 1-3 års alderen, at børn undersøger med munden, og stille og roligt skal barnet gerne begynde at undersøge ting på anden vis. Når jeres dreng har en meget stor lyst til at komme alt i munden, så er det derfor vigtigt at finde ud af, om han f.eks. har brug for ekstra mundstimulation og sansestimulation - og der findes ergoterapeuter, som har specialiseret sig både at undersøge og også at støtte dette gennem forskellige øvelser.

Det er naturligvis en reel bekymring pædagogerne har, hvis jeres dreng kommer alt i munden, og han dermed risikerer at spise giftige ting som f.eks. svampe. Der kan naturligt også være dyreekskrementer, cigaretskod og andet i skoven, som han ikke må indtage, fordi det kan være farligt.

Når pædagogerne har sagt til jer, at I bør tage jeres dreng til lægen, så lyder det umiddelbart som om, at jeres drengs indtag af forskellige ting er mere hyppigt, end de ser hos andre børn - og derfor tænker de, at dette bør undersøges nærmere.

Der findes en tilstand, som kaldes Pica. Dette er en tvangsmæssig lyst til at spise ting, som ikke har noget med mad at gøre, og det er en sjælden spiseforstyrrelse. Det kan f.eks. være, at man spiser maling, ler, hår, sten, blyanter og lignende - altså ting som ikke er beregnet til at spise. Tilstanden kan naturligvis være farlig og skal behandles - og behandligen sker via psykolog eller psykiater. Diagnosen Pica stilles, så vidt jeg ved, normalt ikke hos 3årige børn, med mindre der er tale om en underliggende udviklingsforstyrrelse eller neurologiske problemer.

Det er derfor vigtigt, at I forsøger at finde ud af, hvorfor jeres dreng har en trang til at spise uspiselige ting og medtænker, om han har anden adfærd, som det vil være relevant, at I reagerer på. Jeg synes også, I bør tale med pædagogerne om, hvorfor de anbefaler jer, at I får jeres dreng vurderet af lægen... I er nødt til at spørge dem for at finde ud af, hvad deres bekymring rent faktisk går på.

I ...


Annonce

... forhold til at jeres dreng er introvert og helst kun vil lege med en enkelt anden dreng i børnehaven, så er det ikke ualmindeligt for børn på 3 år at have en foretrukken ven i børnehaven. Nogle børn udvikler stærke bånd til en enkelt eller få børn, og foretrækker at lege med dem frem for andre. Det kan skyldes deres deres personlighed, eller at de f.eks. har fælles interesser, eller det kan være trygheden i, at de to kender hinanden godt, så derfor holder de sig til hinanden.

Hvis vi medtænker, at jeres dreng måske har nogle sensoriske udfordringer, så kan dette som sagt gøre det sværere for ham at forstå og reagere på andre børns signaler, og derfor sværere ved at lege med dem. Hans sensoriske system vil fungere lidt anderledes end hos andre børn:

- Hvis vi forestiller os, at han f.eks. er overfølsom overfor lyd, så kan han blive overvældet af den støj, som de andre børn laver, hvorfor han søger væk og leger med sig selv.
- Han kan også have svært ved at bearbejde og tolke de signaler, som andre børn udsender via kropssprog, ansigtsudtryk, stemmeintonation osv.
- Han kan faktisk også være understimuleret, så hans søger søger specifikke sensoriske input (f.eks. spiser ting), hvilket jo så vil gøre, at han kan virke fraværende og uinteresseret i, hvad der foregår omkring ham.
- Han kan også opleve det svært at regulere sine egne følelser og reaktioner, og derfor opleve situationer stressende, hvorfor han ikke har lyst til at engagere sig i de andres leg.

Du spørger, hvordan I kan fremme, at han er mere åben overfor andre børn. Generelt er det en god idé at gå med ham og tage kontakt til andre børn. Ikke kræve f.eks. "du kan da også gå over og lege med de andre" - for det kan han ikke finde ud af. Men i stedet tage ham i hånden, guide og vise ham hvordan. Hvilket skal gøres igen og igen. Så I f.eks. går med ham over til et andet barn og siger "hej, hvad hedder du?". Kikke på din egen dreng og sige "du hedder x, ikk´" og på den måde give jeres dreng redskaber til, hvordan man kan tage kontakt. Vær i kontakten sammen med ham, måske kan I alle tre lege lidt sammen, og så kan du og din dreng gå væk, når I har snakket eller leget lidt, hvis han har det bedst med det. Stille og roligt opbygge lidt mod til at turde og vide, hvordan man kan tage kontakt.

Når jeres dreng siger, at han ikke vil holde hverken børn eller voksne i hånden, så kan dette faktisk også skyldes sensoriske udfordringer. Han kan godt føle berøring direkte ubehageligt, og derfor er det naturligt svært for ham at holde en anden persons hånd. Prøv at medtænke, om han generelt viser, at berøring er svært for ham - har han f.eks. lyst til at putte sig ind til jer, vil han gerne nusses, kærtegnes, have massage osv.?Hvordan har han det med fingermaling, leg med modellervoks, vil han være med til at ælte dej og forme bolledej i hånden?


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ HELENS BOG: "Helens bog om dit barns udvikling" - fra tilfreds baby til glad tumling

Det kan naturligvis også være udtryk for, at han har haft nogle tidligere negative oplevelser med at holde i hånden. Måske er han blevet trukket eller skubbet af en anden person, hvilket gør, at han ikke bryder sig om det. Måske har den anden person haft våde eller klistrede hænder...

Han har naturligvis også en alder, hvor han viser mere selvstændighed og egen vilje. Så at sige nej til at holde i hånden kan også være et udtryk for, at han gerne vil bestemme selv.

Jeg kan godt forstå, hvis I efter samtale med børnehaven er blevet lidt i tvivl om, hvad det er de tænker. Det lyder som om, at de har kastet en række bekymringer op i luften, uden rigtigt at sige, hvad der reelt bekymrer dem og uden at give forslag til, hvad de selv og I kan arbejde videre med....

Jeg håber, at mine tanker kan hjælpe lidt på vej uden at give yderligere uro:)

Rigtig meget held og lykke fortsat:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

17. maj 2024 | Udvikling | 6 mdr.

Triller kun til den ene side

Kære Helen Min søn er nu 6 måneder, og jeg syntes egentligt at han udvikler...

Læs hele brevet og Helens svar


11. april 2024 | Udvikling | 2 år, 2 mdr.

Toårig dreng og sproglig støtte

Kære Helen, Tak for din sidste svar. Jeg har nogle spørgsmål igen angående...

Læs hele brevet og Helens svar


5. april 2024 | Udvikling | 2 år, 2 mdr.

Jeg har en dreng på to år

Kære Helen. Tak for din mail og tak for de rigtig gode råd sidste gang, hvor...

Læs hele brevet og Helens svar


2. april 2024 | Udvikling | 2 år, 2 mdr.

Basker med armene

Hej Helen Er nød til at udtrykke en bekymring, som er kommet på det sidste....

Læs hele brevet og Helens svar


27. marts 2024 | Udvikling | 11 mdr.

Rykker hår ud af hovedet

Hej Helen Min dreng bliver et år i april og han virker umiddelbar til at...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Brystspænding

Brystspænding forekommer hos mange kvinder i graviditeten. Ofte er netop brystspænding meget tidligt i graviditeten, for mange kvinder, det første tegn på at de er gravide.

Brystspænding forekommer ofte også i forbindelse med at amning etableres. I begyndelsen producerer kroppen lidt ekstra mælk som vil regulere sig ind efter barnets behov, og samtidig kommer der også lidt ekstra væske i brystvævet.

Hvis brystspændingen i forbindelse med amning er meget smertefuld...

Læs mere i Babylex

Moderkagebiopsi, moderkageprøve

En moderkagebiopsi kaldes også for Chorion Villus Samling eller CVS. Moderkageprøven laves for at undersøge for kromosomsygdomme og visse arvelige sygdomme hos fosteret.

Moderkageprøve laves, når du er mellem 11. og 16. graviditetsuge. Prøven laves normalt ved, at der stikkes en tynd kanyle ind gennem maveskindet. Det føles ofte som at få taget en blodprøve, men kanylen bevæges ofte lidt frem og tilbage, fordi man derved kan få taget en lille bid af moderkagen ud. Man scanner før...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tusind tak for dit svar sidst. Jeg sprang ned og købte din bog "Sådan får du dit barn til at sove!" Den har virkelig hjulpet mig på rette vej. Det er en fantastisk bog.

Jeg kan virkelig mærke et meget større overskud ved at have forstået, at min søn bare mangler den tryghed i at være tæt på mig og mærke de vuggende bevægelser. Det hang mig langt ud af halsen før bare at tænke på det var puttetid. Nu glæder jeg mig faktisk, ved tanken om at min søn jo elsker at lægge i mine arme og putte, og at jeg kan lægge ham fra mig UDEN han sover, og han bare falder i søvn :)

Elias har trods kolik aldrig haft en nat hvor han ikke har sovet, så det gik lige op for mig at de søvnproblemer jeg troede han havde, slet ikke er så slemme. Hvis der da overhovedet er et problem!

Hilsen mor til Elias, 4 måneder.


Annonce