Annonce

Annonce

Svar: Rød numse og ammeetablering


10. juni 2008

Kategori:
Alder:
0 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Amning.

Kære Puk

Tillykke med den lille pige, det er fint at du supplerer din amning med lidt prenan, men naturligvis ikke så godt at lillepigen får så rød mave ...

Et gammelt husmoderråd er kogtvands-klude. Princippet er at man tager noget blødt bomuldsstof f.eks. stof fra et gammelt forvasket lagen og klipper nogle firkantede stykker, som passer til at lægge på barnets numse.

Stofstykkerne koges, afkøles og vrides og lægges på og mellem barnets baller, der hvor barnets hud synlig er generet af syren fra afføring og urin. Du kan gemme de kogte klude i en lille bøtte med lidt kogt vand, som du har stående på puslebordet. Så kan du lave en ny portion klar hver dag.

Der bruges ikke nogen form for salve eller creme sammen med kludene og det er vigtigt at skifte kludene, smide ud og lægge nye på ved hvert bleskift.

Derudover tænker jeg at du naturligvis skal være opmærksom på om hun har en svampeinfektion. Da hun får flaske og sandsynligvis også bruger sut, så er det vigtigt at du er opmærksom på at dette renses og koges grundigt, så svampen ikke kommer derfra. Hvis du har mange smerter i brystet og hvis din datter har hvide belægninger i munden skal du være opmærksom på om I begge er smittet med svamp og skal behandles.

Med hensyn til ammeetablering, så kan det sagtens tænkes at Ingrid kan komme til at amme fuldt hos dig. Det afhænger naturligvis dog af, hvad årsagen er til at hun endnu ikke gør det .. :o)

Hvis det er fordi hun er født før tid og stadig mangler kræfter til at få mælken ud og arbejde rigtig med brystet, så kan der godt ske en ændring i takt med at hun bliver ældre og større. Hvis det er fordi dine brystvorter er flade og indadvendte, så vil det at hun bliver større og får mere vacuum også kunne hjælpe dig.

Det er dog sådan at du fortæller at din datter vejer 2600g og det betyder at hendes døgnbehov er ca 450ml i døgnet. Du fortæller også at du giver hende 50ml prenan x 8 dagligt - det vil sige at hun får ...


Annonce

... 400ml mme dagligt - altså faktisk hele sit behov ... Derfor er jeg nødt til at spørge dig om hvordan du føler din mælkemængde. Kan du mærke at hun dier godt og effektivt hos dig, kan du fornemme mælken løber til, kan du se mælk i mundvigene når hun dier, kan du høre at hun synker osv.

Hvis du oplever at hun faktisk spiser godt hos dig, du fornemmer at du har mælk og du kan hører at hun synker og se mælken i hendes mundvige, så kunne du forsøge at give hende lidt mindre mængde erstatning af gangen, så hun stille og roligt får øget din mælkemængde og sat mængden af mme ned. Det er jo en balance for hun skal naturligvis også have den mængde mælk hun har behov for og ikke pludselig komme i underskud.

Det vil derfor også være rigtig godt, hvis du kunne stimulere brystet hyppigere evt med en brystpumpe, så du får stimuleret til mere mælk. Altså stimulere og malke ud imellem to amninger og den mælk du malker ud kan din datter så få på flaske.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Der findes mange ting man kan gøre i forhold til amning, du kan skifte imellem forskellige ammestillinger, malke ud med en brystpumpe imellem amninger, sørge for at lægge din datter til brystet inden hun tilbydes flaske, man kan give dig medicin for at stimulere til øget mælkeproduktion, man kan forsøge med et "hjælpebryst" som er et lille system med en sonde ved brystet og den anden ende i f.eks. en flaske. Når barnet så dier ved brystet, så suger barnet både mælken op fra flasken samtidig med at barnet spiser ved brystet.

Da du har født 5½ uge før tid, så tænker jeg at du må have været omkring neonatalafdelingen? Har de ikke vejledt dig omkring amning der og fortalt dig om de forskellige muligheder?

Jeg vil meget gerne hjælpe og rådgive, men da det er første gang du skriver til mig er jeg ikke helt klar over hvordan tingene hos jer hænger sammen og hvor du selv er hende tankemæssigt i forhold til amning ...

Jeg håber du dog kan bruge mine tanker her lidt videre, fortsat held og lykke:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:

8. november 2024 | Amning | 2 mdr.

Kan baby være for stor?

Kære Helen. Vores lillebror er nu 10 uger og er en stor dreng - og mit...

Læs hele brevet og Helens svar


7. september 2024 | Amning | 11 mdr.

Søvn og ammestop - 11 mdr.

Kære Helen Jeg har en glad og nysgerrig dreng på 11måneder og 14 dage. Jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


23. juli 2024 | Amning | 3 mdr.

Vægttab under amning

Kære Helen Så er vores lille datter kommet til verden efter en langvarig men...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Epiduralblokade ved fødsel

En epiduralblokade bruges til fødende kvinder, når man ønsker at smertelindre dem fuldstændig under f.eks. udvidelsesfasen, hvorefter man så kan trappe bedøvelsen ned, og den fødende kan presse sit barn ud. Det kaldes også en rygmarvsbedøvelse.

Man har på danske fødesteder idag mulighed for at få en "walking epidual", hvor den fødende har mulighed for at bevæge sig lidt mere. Den tager toppen af smerterne, men er ikke så kraftigt bedøvende, som en egentlig epiduralblokade er.

Læs mere i Babylex

Lus hos børn

Rigtig mange familier oplever, at deres børn kommer hjem med lus, og det bedste du kan gøre er at kæmme dit barn. Kæmning gør du bedst således:

1. Først vasker du barnets hår almindeligt. Helt våde lus sidder stille, men hvis lusene er tørre eller kun let fugtige, så bevæger de sig rundt. Våde lus er derfor lettere at få fat i. Sæt barnet på en stol foran dig, så du sikrer dig en god arbejdsstilling. Det tager tid at kæmme hår.

2. Så kommer du en god portion balsam...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og sygdom, som giver dig ro og overblik, når dit barn har det dårligt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen,

Tusinde tak for en informationsrig hjemmeside og nogle virkelig fantastiske bøger om børn! Jeg har erhvervet mig hele din bog-serie og efter at have læst dem, bruger jeg dem stadig ofte som opslagsværk. Tak for dem!

Venlig hilsen
Cecilie


Annonce