Annonce

Annonce

Brev:

Hvor meget modermælkserstatning som minimum pr dag?


10. juni 2008

Alder:
4 mdr.

Hvor meget modermælkserstatning som minimum pr dag?

Hej Helen!

Jeg har tidligere skrevet til dig, da vores dreng ikke ville spise. Han er nu lige omkring 4 mdr. og vi kæmper stadig med at få mme i ham.

Vi har gået til kontrol ved lægen og han er nu begyndt at tage på igen, MEN det er nok udelukkende fordi jeg for godt 2 uger siden begyndte at introducere ham for lidt skemad. Jeg er udmærket godt klar over at man skal vente til de min. er 4 mdr. osv, og er også klar over hvorfor, men jeg måtte simpelthen få noget mad i ham.

Jeg startede med 1 tsk. sveskemos (han får stadig meget lactulose, så jeg tænkte det kunne være godt), for at se om han overhovedet ville have det, eller om drengen slet ikke nogen appetit havde. Det havde han... han gik fuldstændig amok da der ikke var mere, og da han tydeligvis var sulten gav jeg ham flasken igen.... men nej, så hellere sulte - den blev bare spyttet ud igen.

Jeg blandede så de efterfølgende dage lidt pære- og sveskemos, og øgede mængden lidt for hver dag. Da vi var kommet op på 4 tsk. og han stadig hylede og skreg når der ikke var mere, så begyndte jeg at lave en tynd "suppe" af hirsegrød og blandede også her lidt sveskemos i. Her er mængden nu øget til ca. 1 dl, hvilket stadig ikke er nok - han er stadig sulten og vil absolut ikke have mælken. Det skal lige siges, at han inden de to skemåltider får flaske og når vi har kæmpet en halv til hel time med den, så får han skemaden. Han får hverken mere eller mindre lactulose efter vi er begyndt med skemaden (2 gange 7 ml pr. dag - anbefalet fra lægerne på OUH). Han har ikke ondt i maven mere, og nogle dage kommer han endda af med afføring flere gange.

Vi bruger stort set al hans vågne tid på at få det mme i ham. I går brugte jeg en time og ti minutter på at få 130 ml. i ham, og så spiser drengen de 4 tsk. mos bagefter på 20 sekunder.... ?!?!?!?

For mig at se, kan han ikke lide det mælk. Vi har, som jeg tidligere har skrevet, prøvet alt for at få det i ham, men intet hjælper. Dine råd fra sidste gang er også prøvet, men desværre hjalp det heller ikke.

Jeg vil skyde på, at han frivilligt spiser 200 ml. om dagen (mest om natten) og resten skal i ham, hvor vi presser og sidder meget længe med ham. Alle steder i huset er prøvet af, alle mælkemærker, alle tænklige flasker og sutter på markedet, sukker i mælken, små doser ad gangen og leg indimellem, mørke rum, lyse rum, stille rum, rum med larm osv.

Når han får skemad, så sidder han enten ved os eller i hans skråstol, og der er han fuldstændig ligeglad med hvor han er eller hvem der gir ham det - han spiser bare. Han har fra starten været god med tungen, og sender også mad fra side til side af munden. Han sidder klar med åben mund når han skal have den næste ske, hvilket går rigtig hurtigt. Jeg har også prøvet at ...


Annonce

... stille en kop med mme ved siden af hans grød, og liste lidt mælk på skeen i stedet for grøden... den ske spyttede han ud!!!!!

Lægen mener ikke at han fejler noget som helst - og da slet ikke når han gerne vil spise - bare det ikke er mælk. Som jeg skrev sidste gang, så er han testet for mælkeallergi, hvilket han ikke havde.

Han dag ser nogenlunde således ud nu:

kl. 4-5 flaske mme (100-150 ml - går nogenlunde)
kl. 7-8 flaske mme (60-145 ml - meget drøjt at få i ham - det tager ca. 1 time) Hvis han får flasken senere er han meget træt og spiser endnu mindre.
kl. 8.30-9.30 formiddagslur i 1½-3 timer.
kl. ca. 12 flaske mme (100-150 ml. meget drøjt igen - det tager ca. 1 time.) Hirsegrød med lidt svesker bagefter (ca. 1 dl.) hvilket tager 3-5 min.
kl. ca. 12.30 eftermiddagslur i 1½ til 3 timer (afhænger af formiddagslurens længde).
kl. ca. 16 flaske mme (50-100 ml.) rigtig rigtig drøjt igen - den tager også ca. 1 time. Derefter 4 store tsk. pære-og sveskemos (2-3 min. på normale dage).
ca. Kl. 17.30 powernap i ½-1 time
kl. 19-20 flaske mme (100-150 ml drøjt og han falder ofte i søvn)
Kl. ca. 23 vækkes for at få flaske med mme i døsig tilstand (50-100 ml. - går nogenlunde men falder ofte i søvn)

Gennemsnitligt får han ca. 600 ml. pr dag og på rigtig gode dage, hvor vi har kæmpet længe får han 800 ml (kun sket 6 dage på de sidste 8 uger).

Jeg er som sagt godt klar over, at både du og sundhedsstyrelsen ikke vil give mig ret i, at han skal have det skemad før nu her, men jeg er egentlig rigtig glad for at vide, at drengen har appetit - endda masser af appetit. Lige nu går vi egentlig bare og venter på at drengen bliver klar til at få mere skemad, så vi kan slippe for at bruge alt hans vågne tid på det mme, og i stedet lege med ham.

Jeg har det egentlig rigtig dårligt med, at han skal have tvunget det mme i sig, og han er altid sur og tvær når vi kommer med den flaske. Han er normalvis meget glad og er, som jeg også tidligere har skrevet, fint med motorisk. Da han var 3 mdr. kunne han trille fra mave til ryg, flytte legetøjet fra den ene hånd til den anden, gå på vores ben og maver når vi holder ham i armene, løfte hovedet når han ligger på ryggen og kan rejse sig fra liggende stilling med hjælp. Han plydrer og "skriger" for sjov og griner og smiler hele tiden... det smil falmer så som sagt når han skal have sin flaske)-:

Mit spørgsmål er så - hvor meget mme skal han min. have pr. dag for at få dækket sit jern- og vitaminbehov, og har du et forslag til hvorledes hans kostplan kunne se ud, med særlig fokus på ikke at skulle bruge alt hans og vores tid på flasker (også vælling, hvilket han heller ikke vil have).

Tusind tak for en god brevkasse - den har vi virkelig brugt meget.

Hilsen Sanne

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste

Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

22. november 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.

Hvilket måltid, hvornår?

Kære Helen Vi har en datter på nu 4 måneder, som vi synes virker meget...

Læs hele brevet og Helens svar


17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.

Baby vågner hele tiden om natten

Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...

Læs hele brevet og Helens svar


28. oktober 2024 | Diverse | 4 mdr.

Rød i hudfolder

Kære Helen Tusind tak for dit sidste svar, det gav ro herhjemme! Men nu...

Læs hele brevet og Helens svar


27. oktober 2024 | Sovevaner | 4 mdr.

Søvnvaner

Kære Helen. Tusind tak for dit fine svar for et par uger siden. Vores dreng...

Læs hele brevet og Helens svar


26. september 2024 | Sovevaner | 3 mdr.

Græder sig selv i søvn om aftenen

Hej Helen, Så skriver jeg igen .. Efter mit sidste brev er min datter...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Bleudslæt

Bleudslæt ses som rødme på numsen. Det kan være små røde pletter, men det kan også være store røde skjolder på huden. Der kan gå hul og komme sår, hvis det er rigtig slemt.

Bleudslæt opstår ofte, hvis barnet har haft en ble på for længe, der har været for våd af tis eller afføring. Det er syren i urin og afføring, der så ødelægge barnets hud. Børn kan også blive røde i numsen i forbindelse med diarré, hvor man måske ikke når at opdage at barnet har noget i bleen og derfor ikke...

Læs mere i Babylex

Ymer og ylette

Sundhedsstyrelsen fraråder, at børn under 12 måneder får ymer og ylette, da proteinindholdet er for højt.

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Vi vil bare sige dig tusinde tak!! Det er uvurderligt, at du findes og giver så mange gode råd! Men det bedste er, at du er så anerkendende i dine svar om alverdens små og store problemer hjemme i de små familier. Det er en rigtig rar følelse, at man ikke behøver holde sig tilbage, når man skriver til dig, fordi du aldrig dømmer i dine svar. Så tusinde tak for en fantastisk brevkasse!

Hilsen drengens forældre


Annonce