Svar: Tvillinger vil ikke spise - 12 mdr.
Kære mor til tvillinger
Det er meget naturligt at børn omkring 12 måneders alderen begynder ikke at spise så meget samtidig med at de ofte bliver lidt mere selektive i deres madvalg.
Jeg ved fra dit tidligere brev, at dine piger altid har været forskellige når det drejede sig om indtag af mad. Den ene have behov for det ene og den anden det andet og at skulle tage hensyn til to så forskellige børn, når det drejer sig om mad, det er naturligvis rigtig hårdt.
Derfor synes jeg også med den alder pigerne har nu, at du må forsøge at servere det samme for dem og så må de spise det der er. Det er derfor rigtig godt at du skriver at de spiser stort set som jer - det er helt alderssvarende og fint. Hvis du oplever at de har problemer med familiemaden i en periode på grund af tandfrembrud, sygdom eller lignende, så kan du evt. supplere op med en portion frugtgrød med mælk til dessert om aftenen eller indføre en "godnat-grød". Det har mange - både børn og forældre glæde af og så går natten måske lidt bedre.
Din tvilling B har jo hidtil spise godt og varieret og det lyder som om at hun lige nu er inde i en periode, hvor hun på den ene side både har alderen til at vise mere selvstændighed og egen vilje og på den anden side måske heller ikke er helt frisk til store måltider mad der skal tygges og så må det være sådan - hun er jo i øvrigt glad, bruger sig selv og udvikler sig godt.
Jeg regner med at pigerne skal til læge undersøgelse, når nu de bliver 12 måneder og jeg tænker at det vil være helt relevant at du drøfter deres varierende indtag af mad, deres vækst osv. med lægen.
Mit råd er altså at du tilbyder din datter familiemad, men spiser hun ikke nok af dette, så kan du godt supplere op med lidt grød efterfølgende, - især om aftenen, så du er sikker på at hun ikke går sulten i seng.
Det kan sagtens være tænder der gør sig gældende, har hun ondt for tænder, så er det ikke rart at tygge for meget. Det kan også sagens være alderen og den spirende selvstændighed du mærker. Når man har tvillinger så kan man jo virkelig mærke hvor forskellige børn kan være...:o)
Du skal naturligvis holde øje med det der hedder hendes almene tilstand.
Et tegn på at barnet er sygt og ikke trives er:
1. Barnet er sløv og apatisk. Det vil ...
... sige at barnet ikke reagerer på skiftning, bare ligger i sengen, ikke gider lege og er svær at aktivere eller aflede med forskellige ting. Barnet ligger bare og vil ikke nogen ting.
2. Barnet drikker ikke nok. De fleste syge børn vil ikke så gerne spise, men kan godt lokkes til at drikke lidt. Væske er vigtigere end mad og man skal holde øje med barnets væskeindtag. Hvis barnet ikke drikker nok så tisser det heller ikke nok og kommer barnet i væskeunderskud er det problematisk.
3. Læg mærke til hvordan barnet reagerer på omgivelserne. Virker barnet irritabelt overfor lys og lyd, er barnet kontaktbar, falder barnet til ro og kan trøstes eller virker det som om at barnet er 'i sin egen verden'.
4. Læg mærke til barnets farver. Barnet må ikke være gusten i kuløren. Barnet må heller ikke være bleg eller blålig. Barnet kan godt have røde kinder og blanke øjne når det har feber.
5. Læg mærke til hvordan trækker barnet vejret. Hvis barnet har feber vil det naturligt trække vejret lidt hurtigere end ellers men barnet må ikke virke til at have svært ved at trække vejret. Det kan være tegn på at barnet har f.eks. en lungebetændelse.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
6. Er barnet nakkestiv. Det betyder om barnet er i stand til at bukke hovedet ned mod brystkassen. De større børn kan man bede om at se ned på navlen, så får man en idé om hvorvidt barnet er stiv i nakken eller ej. Nakkestivhed kan være tegn på meningitis.
7. Har barnet petecchier. Det er små røde prikker i huden, som ikke forsvinder hvis man trykker på dem. Man kan tage et gennemsigtig glas, f.eks. et brilleglas og lægge det på huden, hvis man kan se de røde knopper er der, selvom man trykker, så kan det være petecchier og det kan være tegn på meningitis.
Disse 7 ting jeg har nævnt her er dårlige tegn og ting man skal reagere hurtigt på. Her er det et spørgsmål om at ringe til lægen med det samme.
Hvis din datter trives som du beskriver, drikker væske og i øvrigt virker frisk og glad, så må du tage det roligt at hun i øjeblikket ikke er så interesseret i at spise fast føde og så må du give hende noget af det, hun er interesseret i - så længe det er sundt og i orden og du ikke fylder hende med kager og saft, så må det være sådan:o)
Jeg håber du hermed er hjulpet lidt videre og har fået lidt ro:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
22. november 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.
Kære Helen Vi har en datter på nu 4 måneder, som vi synes virker meget...
22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....
17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?
Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...
8. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Jeg vil gerne høre, om du har nogle idéer til, hvordan jeg kan...
6. november 2024 | Kost og ernæring | 2 år, 2 mdr.
Kære Helen Jeg læste netop dit nyhedsbrev om de forskellige virusinfektioner...
Viden om børn:
Ører - øreproblemer hos baby og børn
Siden 2005 får alle nyfødte i Danmark tilbudt en screening for hørenedsættelse få dage efter fødslen. Hvis det viser sig, at barnet har en medfødt hørenedsættelse, er det vigtigt, at man får startet behandling så tidligt som muligt.
Mange børn vil have nedsat hørelse i en periode f.eks. på grund af mellemørebetændelse eller væske i mellemøret. Et barn, som gennem længere tid har nedsat hørelse, vil ikke reagere på lyde og vil have langsom eller manglende sprogudvikling. Hvis...
Udvikling - børn
Børns motoriske udvikling er forskellig, men du kan bruge følgende rettesnor:
1 mdr.: Barnet prøver at løfte hovedet fra underlaget, når det ligger på maven
2-3 mdr.: Støtter på underarmene og løfter hoved og bryst fra underlaget.
4 mdr.: Kan selv holde hovedet i siddende stilling. Begynder at trille rundt fra mave til ryg. Rækker ud efter ting.
5 mdr.: Hvis barnet får hjælp til at sidde op, vil det sidde med rank ryg og hovedet i fin...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.