Annonce

Annonce

Svar: Rytme, amning og søvn


30. april 2008

Kategori:
Alder:
3 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Puggi

Din dreng er stadig så lille at en helt fast rytme er svær at lave, men der er dog lidt generelle ting du kan gå ud fra.

I 3-4 måneders alderen vil de fleste børn ofte begynde at sove mere kortvarigt i løbet af dagen og være mere vågne. De vil rigtigt gerne følge med i verden og man kan godt have fornemmelsen af at de ikke 'vil sove tiden væk' - de vil ligesom ikke rigtigt gå glip af noget.

Det vil normalt være sådan at barnet sover 3 lure, en formiddagslur, en lur over middag og en lur sen eftermiddag eller tidlig aften. Den sidste lur ligger i denne alder ofte så sendt (omkring kl. 18) at den påvirker tidspunktet for natteputningen og derfor går mange børn i denne alder sent i seng. Til gengæld får man så lidt sammenhængende nattetimer og det er jo meget dejligt.

Om din dreng følger dette mønster tør jeg naturligvis ikke sige, men det kan give dig lidt at gå ud fra.

Dagslurene vil normalt vare ialt 5-6 timer og om natten vil din dreng sove 10-1 timer, dog afbrudt af mælkeindtag. I alt vil han sove ca 15 timer i døgnet.

I takt med at han bliver ældre og begynder med skemad, så bliver det lettere at lave en plan for dig, som du kan gå ud fra. Det vil her være hensigtsmæssigt at han får sin skemad på nogenlunde faste tidspunkter og derfor vil rytmen bliver mere tilrettelagt efter klokkeslet - det er ikke helt muligt endnu.

En nogenlunde plan kan dog se således ud:

Tidlig morgen: Amning og sover videre

Morgen: Ammes evt. igen i forbindelse med at han vågner. Det kan mange børn godt lide:o)

Formiddag: Ammes og puttes til formiddagslur

Frokost: Ammes, når han vågner af sin lur og evt. igen inden han skal middagslur

Puttes til middagslur

Eftermiddag: Amning

Sen eftermiddag/tidlig aften: Sover sin 3 lur, evt. ammes igen inden

Aften: Ammes efter behov og ammes inden han puttes.

Sen aften og nat: Ammes efter behov.

Det er helt okay at ud ammer ham når han skal sove og hjælper ham med at finde roen på denne måde. Svøb ham, så han ikke oplever skiftet fra jeres arme og ned i seng så tydeligt, som hvis han ikke er svøbt. Giv ham evt. en ...


Annonce

... sut eller en sutteklud ved ansigtet.

Læg ham fra dig inden han falder i så dyb søvn, at han ikke ænser at han bliver flyttet. Det er synd for ham og han vågner op og græder, hvis han sover godt og lige når han så ligger i vuggen bliver forskrækket fordi han mærker dette skift. Det er ikke rart at vågne op et andet sted end man er faldet i søvn. Derfor er det vigtigt at han lige når at følge lidt med i at han rent faktisk flyttes, men samtidig på et tidspunkt, hvor han er træt nok til at sove videre og ikke protesterer - det er svært, men det kan lade sig gøre.

Se og lyt til hans vejrtrækning, hans øjne. Prøv at lægge ham fra dig, når du fornemmer at vejrtrækningen er blevet roligere, langsommere og når du kan se at han er lige ved at falde i søvn og endnu ikke sover tungt. Stille og roligt putte ham fra din favn ned i egen seng. Han er stadig svøbt (du må meget gerne amme ham imens at han er svøbt)og flyt ham så langsomt fra din favn og ned i sengen. Stå lidt ved ham, hold dine hænder roligt på ham, så han fornemmer at du stadig er der. Lad dine hænder have lidt vægt på hans krop, så der er lidt tyngde, vug ham blidt imens han ligger ned, stille og rolige, rytmiske bevægelser.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Han skal altså næsten sove, dog ikke sove helt - det er måden at lære ham det på. Du kan ikke forvente at et barn på kun 3 måneder vil være i stand til at falde i søvn selv:o)

Du skriver at han efter bad sidder i sin stol. Hvad er det for en type stol han har? Jeg spørger fordi jeg tænker at det er vigtigt at han nu ligger så meget på maven som muligt. Han har bedst af at ligge på et tæppe på gulvet, han skal bruge sig selv fysisk og mentalt - det er også med til at give ham en ro og en tilfredsstillelse og dermed anden form for træthed:o)

Hvis han ikke har brug for brystet inden sengetid, så er det naturligvis helt okay, så kan en sut sagtens bruges. Og du skal naturligvis ikke putte ham, før han viser træthedstegn og behov for putning. Du ved også fra dig selv, hvor frustrerende det er at gå i seng og ikke kunne sove....

Jeg håber at ovenstående hjælper dig lidt videre, rigtig meget held og lykke:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

Putning og nattesøvn for tvillingepiger

Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...

Læs hele brevet og Helens svar


19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.

Natamning - snart 8 mdr.

Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...

Læs hele brevet og Helens svar


18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Putning og for meget natamning

Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...

Læs hele brevet og Helens svar


17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.

Baby vågner hele tiden om natten

Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...

Læs hele brevet og Helens svar


16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.

Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?

Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Bug Buster

Bug Buster er en metode til at fjerne hovedlus. Joanna Ibarra fra den velgørende organisation Community Hygiene Concern i London har udviklet denne metode og princippet i i Bug Busting er, at du i en og samme arbejdsgang får tjekket for hovedlus og også får fjernet lusene.

Metoden bygger på viden om lusenes adfærd og udvikling og på benyttelse af tættekam, almindelig shampoo og hårbalsam. Behandling med insekticider er således overflødig.

Du kan købe "Bug Buster"...

Læs mere i Babylex

Vedligeholdelse af barnevogn

Med det danske vejr skal en barnevogn kunne tåle lidt af hvert, men hvis man vil have at den skal kunne holde længe, så er man nødt til at gøre sig nogle tanker om vedligeholdelse og også medtænke at bruge tid på vedligeholdelse.

For eksempel kan kalecherne ikke tåle stærkt sollys, så vognen skal ind i skyggen, hvis man vil undgå, at den falmer. Stellet kan heller ikke tåle salt fra snesjappet og skal derfor skylles af, når man kommer hjem, hvis man vil undgå rust. Og kassen...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Hej Helen
For gud ved hvilken gang er jeg på din hjemmeside for lige at tjekke, hvordan det nu er med forkølelse og graviditet. Jeg har brugt siden så mange gange. Og hver gang har jeg fået højt kvalificerede og superpraktiske og tryghedskabende svar. Det vil jeg bare lige sige tak for.
Mvh Birgitte


Annonce