Svar: Brystbarn med maveproblemer
Kære Kristina
Det lyder som en rigtig god idé at I tager det stille og roligt med skemaden og ikke går for hurtigt frem. Nogle børn har et lidt mere umodent tarmsystem end andre og det kan jo sagtens være at jeres dreng hører til dem.
Det er helt normalt at børn har afføring dagligt og ofte flere gange dagligt de første 6-8 uger, når de ammes. Men derefter begynder tarmene at nedbryde mælken på en anden måde og da der ikke er ret mange affaldsstoffer i modermælk, så kan der godt gå flere dage imellem barnets afføringer uden at det betyder noget. Det er således ikke unormalt at nogle børn kun har afføring en gang om ugen og det behøver ikke være problematisk.
Nogle gange så får barnet dog meget ondt i maven, græder og har synligt smerter og ubehag, det påvirker barnets lyst til at spise og påvirker således hele barnets trivsel. Derfor vil det nogle gange være nødvendigt at behandle barnet med lidt laktulose selvom barnet bliver ammet - fordi det er vigtigt at barnets tarme holdes igen, så barnet trives, spiser og har det godt.
Det er altid en god idé at vente med skemaden så længe som muligt. Det betyder at nogle børn har behov for skemad allerede i 4-5 måneders alderen, men mange kan godt vente med skemaden til de er knap 6 måneder gamle og måske det er tilfældet hos jer? Der er jo flere ting som gør sig gældende for hvornår man skal starte med skemad, og måske jeres dreng ville have bedre af en blidere overgang som lidt vælling? Tit så anbefaler man jo ikke vælling, men siger at barnet kan gå direkte igang med skemaden, men jeg tænker at netop hos jer, hvor der er tale om en dreng som ikke er så gammel og som synligt ...
... har problemer med at kapere skemaden, så ville lidt vælling måske være godt.
Normalt anbefaler jeg også at, når man starter med skemad, at man så giver det om dagen - formiddag eller frokost - og ikke om aftenen. Netop fordi hans mave skal arbejde på højtryk for at nedbryde maden og derfor sover han mere uroligt. Mange forældre tror at man skal tilbyde barnet skemaden om aftenen for at få barnet til at sove ekstra godt - men det virker faktisk lige modsat. Det er langt bedre at sørge for at fylde barnet ekstra op i løbet af dagen.
Derfor vil jeg umiddelbart anbefale jer at stoppe med skemaden og afvente at han bliver lidt ældre. Det vil være rigtig godt, hvis du om dagen kunne forsøge at lægge ham lidt hyppigere til brystet, så han fyldes ekstra godt op i dagtimerne. Meget gerne amme ham fra begge sider - tilbyde ham det ene bryst, lade ham spise godt derfra, skifte ham og så tilbyde ham toppen fra modsatte side, hvorefter han så kan puttes til en lur.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Hvis du ønske at tilbyde ham noget ekstra om aftenen, så prøv med lidt vælling - af en flaske eller af en kop.
Det er i øvrigt helt normalt at man kan se når børn har afføring - de bliver nemlig røde i hovedet og man kan se at de presser. Det er ikke ensbetydende med at der er noget galt, - det er bare et af de signaler de sender, ligesom de sender signaler når de er kede af det, trætte, frustrerede osv. Hvis jeres dreng havde en forsnævring af tarmen, så ville I højst sandsynligt ikke være i tvivl og med den alder han har nu, så ville bare det at drikke mælk og tage på i vægt, have været et problem. Det er de spæde børn som oftest har tarmproblemer.
Fortsat held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:
28. oktober 2024 | Diverse | 4 mdr.
Kære Helen Tusind tak for dit sidste svar, det gav ro herhjemme! Men nu...
12. oktober 2024 | Diverse | 2 mdr.
Kære Helen Min veninde og jeg har fået vores drenge med kun en uges...
31. august 2024 | Diverse | 2 år, 6 mdr.
Hej Helen. Har lige brug for at hører dine tanker, omkring min bekymring til...
13. juni 2024 | Diverse | 2 år, 6 mdr.
Kære Helen. Min datter på 2 år og 6 måneder går i en vuggestue med cirka 25...
Viden om børn:
Kosttilskud - børn
Følgende kosttilskud anbefales til børn:
- D-vitamin tilskud gives til alle børn i alder 0-4 år. Der gives 10 mikrogram dagligt. Børn med mørk hud og/eller børn, som går klædt, så kroppen er tildækket om sommeren skal forsætte med D-vitamin gennem hele barndommen/livet.
- Calcium gives til børn, der har mælkeallergi eller til børn, hvor forældrene ikke ønsker at give deres barn mælkeprodukter. Der gives 500 mg dagligt fra 1 års alderen.
- Jerntilskud...
Efterfødselsreaktion
Både mænd og kvinder kan få en efterfødselsreaktion - i Danmark rammes ca. 10-15% af nybagte mødre af en fødselsdepression, og ca. 7% af mændene får en depression i forbindelse med at blive far. Faktisk mener man at tallet for fædre kan være betydeligt højere, måske endda højere end antallet af kvinder der rammes.
Nogle af symptomerne kan være ens for både mænd og kvinder - begge køn kan f.eks. føle skyld, selvbebrejdelse, håbløshed og en følelse af ikke at være en god nok...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.