Annonce

Annonce

Brev:

Søvn med tvillinger - 6 mdr.


24. februar 2008

Kategori:
Alder:
6 mdr.

Søvn med tvillinger - 6 mdr.

Kære Helen,

Tak for din plan for måltider og sovetider for vores tvillingedrenge, som vi desværre ikke kan få til at fungere i praksis.

Det er blevet lidt af en ond cirkel af træthed, der påvirker hele dagsmønstret. Dagen starter med en amning/flaske ved 5-6-tiden om morgenen, og drengene vågner så mellem 6 og 6.30. Far står op med dem ved 7-tiden, og de er i fint humør indtil ved 8-tiden. Her begynder de at blive rigtig pjevsede og gnide sig i øjnene, og vi skynder os at lave havregrød med frugt til dem, som de spiser ca. 8.30.

Herefter en dobbeltamning kl. 9.15 og formiddagslur fra 9.30 til 11.30. Der er min erfaring, at de skal have to timers søvn om formiddagen for at kunne være i godt humør til frokosten. Så spiser de frokost kl. 12 (rester fra aftensmaden, dvs. grøntsager, kød, nogle agurkestænger i hånden) og vi leger indtil ca. 14.15, hvor de dobbeltammes.

Herefter sover de eftermiddagslur fra ca. 14.30 til 16.15, hvor de får lidt mælk og leger indtil aftensmaden kl. ca. 18. Leger indtil kl. 19.15, hvor de får bad eller synger sange og får nattøj på. Den ene dreng ammes til ro, og den anden får en flaske. De sover omkring kl. 20.00, og det er ikke noget problem at lægge dem i seng og få dem til at sove.

Problemet opstår om natten. De sover fint indtil kl. ca. midnat, hvor den ene ammes og den anden får flaske af far. Så er det meningen, at de skal kunne holde sig uden mad indtil kl. 5-6, men sådan går det ikke. Ham der får flaske vågner gerne hver time og skal trøstes og ...


Annonce

... vugges i søvn. Ham, der ammes, sover fint til kl. 3, hvor han vågner og er meget urolig og særdeles vågen. Han er vant til mad hver tredje time, og det er som om at han forventer en amning på det tidspunkt, men det får han ikke, for så kan han ikke spise morgenmad.

Men han er altså vågen og urolig fra kl. 3 og frem til morgenamningen ved 5-6-tiden og kan kun falde i søvn i mine arme. Så snart jeg lægger ham, vågner han. Så begge unger er altså meget urolige det meste af natten.

Det skal tilføjes, at de lægges til at sove i hvert deres rum, flaskedrengen i børneværelset og ammedrengen i fars og mors soveværelse. Når flaskedrengen vågner ved 24-tiden, giver far ham en flaske, men herefter vil han ikke sove i sin egen seng længere, og far må tage ham ind i sofaen i stuen (godt barrikaderet af puder så han ikke kan falde ned) og sove dér sammen med ham. Mor sover med ammedrengen i forældrenes soveværelse, og drengen kommer op i dobbeltsengen fra kl. 24 og sover hele natten dér.

Dvs. drengene sover ikke sammen, mor og far sover ikke sammen, og i det hele taget sover vi ikke særlig dybt og behageligt nogen af os. Alt det natteroderi gør, at de er dødtrætte om morgenen og når at blive overtrætte, så morgengrøden indtages under skrigeri og pjevsen.

Vores mål er, at begge drenge skal sove sammen i deres børneværelse, og far og mor skal sove sammen i dobbeltsengen. Har du nogen ideer til, hvordan vi kan nå det mål? Vores egen sundhedsplejerske har desværre ikke meget at bidrage med.

Tvillingemoren

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste

Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Vil ikke skemaden

Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....

Læs hele brevet og Helens svar


21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

Putning og nattesøvn for tvillingepiger

Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...

Læs hele brevet og Helens svar


19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.

Natamning - snart 8 mdr.

Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...

Læs hele brevet og Helens svar


17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?

Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...

Læs hele brevet og Helens svar


17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.

Baby vågner hele tiden om natten

Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Tidlig født

Når børn bliver født før termintidspunktet taler man om for tidlig fødsel. En graviditet varer normalt ca 40 uger.

Børn der er født mellem uge 33 og uge 37, betegnes ofte "moderat tidlig født". Disse børn er altså født mellem 3-8 uger for tidligt.

Børn der er født mellem uge 29 og uge 32, betegnes normalt som "meget tidligt født". Disse børn er født mellem 9-12 uger for tidligt.

Børn der er født før uge 29, betegnes normalt som "extremt tidligt...

Læs mere i Babylex

Opbevaring af modermælk

Hvis du malker ud og vil gemme din mælk til senere, så bør du straks efter udmalkning hælde mælken på en engangsflaske, der lukkes og mærkes med navn, dato og evt. klokkeslæt. Umiddelbart herefter placeres mælken i køleskab eller fryser.

Holdbarhed for ny udmalket mælk:

3 døgn i køleskab ved maks. +5 C
3 måneder ved min. -18 C
Mælk, der ikke er optøet ved hjælp af varme, d.v.s. optøet i køleskab, kan holde sig 1 døgn i køleskab
Mælk, der er...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og sygdom, som giver dig ro og overblik, når dit barn har det dårligt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tak for en fantastisk hjemmeside. Hvem er det egentlig udover dig som besvarer alle disse spørgsmål på denne side. For du kan da umuligt besvare dem alle ...

Tak for fantastiske guldkorn.

Mor til Mathias knap 8 måneder


Annonce