Brev:
Pasning ude - 17 mdr.
Hej Helen
Tak for dit sidste svar, vores lille pige har det meget bedre og hendes diarré er helt forsvundet. Hun er nu 17 måneder og vi har lige været til kontrol, hvor hun vejede 9,5 kg og var 81 lang, så hun er stadig en lang slank pige, men trives godt. Hun snakker og går flot, løber og prøver at hoppe og så er hun meget optaget af sit eget spejlbillede, jeg tror hun synes det er mægtig skægt at kunne genkende sig selv. Hvis hun ikke får sin vilje smider hun sig på gulvet og skriger, så hun er alt i alt en rigtig god pige og helt med i sin udvikling :-)
Så et lille spørgsmål til dig igen. Dette om noget helt andet. Det handler om farmor og farfars pasning af vores pige. Jeg kan mærke det begynder at spidse lidt til og muligt blive et problem, som jeg gerne vil undgå.
De har fra starten været meget på og spurgte allerede da vores pige var 1½ måned hvornår hun skulle passes. Dengang sagde jeg altid for sjov, at det skulle hun når hun nåede konfirmationsalderen. Simpelthen fordi jeg synes det var et tåbeligt spørgsmål at komme med på det tidspunkt (jeg ammede fuld tid og hun var så lille).
Nå men de har skam passet, også med overnatning (et lille døgns tid) ca 3 eller 4 gange siden hun var 11 måneder. Nu presser de på igen. Og jeg er bange for, at min svigermor tror, at jeg ikke føler de er kompetente nok til at passe hende, men det er de skam. De er fulde af ressourcer og vil gøre alt for vores pige.
Jeg føler bare at jeg svigter hende, hver gang hun skal passes. Jeg har ikke nogen forældre selv. (Min far er død og min mor har jeg selv valgt ikke at have kontakt med pga hendes mangeårige alkoholmisbrug.) Dette er for mig gennemarbejdet gennem flere år og fylder egentlig ikke så meget i hverdagen længere. Du må endelig ...
... ikke opfatte det som om jeg er en stakkel, for det er jeg bestemt ikke. Jeg har et godt liv, er sygeplejerske og er ved at afslutte en Master uddannelse på universitetet, har en dejlig mand, et hus, et godt job og godt netværk. Men synes bare det er enormt svært at aflevere mit barn.
Det går fint med at aflevere i dagplejen, nu, men det har jeg også bare indset er en nødvendighed. (Vi arbejder begge fuld tid) Men nu er det blevet sådan, at farmor, styrter rundt når vi er der for at gøre vores pige tilpas eller måske for at vise os, at hun godt kan. Jeg synes generelt vores forhold er blevet besværligt efter de er blevet bedsteforældre. Der er kommet et misforhold i magtbalancen, hvor jeg (vi) pludselig får meget magt, da vi jo bestemmer alt vedrørende vores barn.
Jeg ved ikke om ovenstående helt hører ind under en sundhedsplejerskes berøringsflade, men måske du har erfaring med andre, hvor det er svært at aflevere sit barn til pasning.
Jeg har ikke talt med mine svigerforældre om dette, synes det er svært at verbalisere deres sårbarhed (og min egen) men jeg har da tænkt over en løsning. Måske at aftale at de passer vores pige hver 4 uge med en overnatning fx fredag til lørdag, så de kan glæde sig og jeg kan vænne mig til tanken.
Jeg ved jo at det er godt for min pige at få en god relation. Men så tænker jeg uha nej, så har de jo "krav" på hende hver 4 uge og er det egentlig så fikst? Eller skaber det bare flere problemer, hvis det så ikke passer nogle af "deres" dage alligevel.
Håber ikke det blev for rodet for dig, og ved ikke om du lige har en løsning, men måske nogle perspektiver som kan kaste lys på problemet. Eller måske bare berolige mig og sige, at hun godt kan tåle at være væk fra sin mor en nat :-)
Hilsner Tina
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
16. november 2024 | Udstyr | 14 mdr.
Jakke og flyverdragt i autostol?
Kære Helen Jeg har bare lige et kort spørgsmål, som jeg håber, at du kan...
18. oktober 2024 | Sygdom | 14 mdr.
Skoldkopper eller hånd- fod og mundsyge?
Kære Helen Vores datter på 14 måneder har fået enten skoldkopper eller hånd-...
13. oktober 2024 | Sygdom | 18 mdr.
Skoldkopper, bedsteforældre og smitte
Kære Helen. Vores søn på 18 måneder har fået skoldkopper og i den...
16. august 2024 | Opdragelse | 16 mdr.
Kære Helen Tak for din brevkasse og tidligere svar:) Vores søn er nu...
12. august 2024 | Sovevaner | 19 mdr.
Kun far kan putte - og det tager +1 time.
Hej Helen Vi skriver til dig da vi har udfordringer med putning til nat. Vi...
Viden om børn:
Barnepige
Hvis du har brug for at få dit barn passet, så vælg altid en person som barnet kender og en person du har tillid til.
Det skal være en person, som kan overskue situationen og bevare roen, hvis noget uforudset skulle ske.
Generelt bør man ikke lade sit barn passe af en under 12-13 år - men det afhænger naturligt af vedkommendes modenhed. Nogle piger er meget modne i denne alder, hvor andre er for umodne til at kunne tage det ansvar, det er at passe et lille barn....
Lattergas ved fødsel
Lattergas er en blanding af ilt og kvælstofilte, som man indånder gennem en maske.
Lattergas bruges som smertestillende og er et tilbud til kvinder, der er i fødsel. Jordmoderen vejleder kvinden i, hvordan masken bruges - lattergas virker bedst, hvis du trækker vejret i masken, når du mærker, at der er en ve på vej, og så lægger masken fra dig igen, når veen klinger af.
Lattergas virker på den måde, at kvinden mærker smerten, men ikke lader sig gå på af den, og den...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.