Annonce

Annonce

Brev:

Når far og mor er uenige om opdragelsen


22. januar 2008

Kategori:
Alder:
3 år, 10 mdr.

Når far og mor er uenige om opdragelsen

Hej

Jeg skriver fordi min mand og jeg er meget uenige om opdragelsen af vores datter på snart 4 år.

Særligt er den "gal" omkring aftensmaden. Min datter spiser godt om morgenen (havregrød eller tykmælk) og hun har spist hele sin madpakke + frugt i børnehaven. Når hun kommer hjem er hun sulten, men her opstår så den første uenighed. Min mand mener ikke, at hun skal have noget, da hun jo så er for mæt til at spise aftensmad, mens jeg ikke mener, at det gør noget, hvis hun får frugt, en gulerod, en riskiks eller et stykke knækbrød med ost.

Hun vil ikke altid sætte sig til bordet sammen med os andre, men fjoller rundt, hvorefter min mand siger, at hun skal gå ind på sit værelse og ingen mad vil få, eller han hiver hende hen på hendes stol under skrig og hyl. Jeg er principielt enig i, at vi spiser sammen.

Min mand øser mad op til hende, og det er et af hans grundprincipper, at hun spiser nøjagtigt det samme som os, og at hun spiser op. Hun må ikke spise med fingrene og hun skal sidde pænt og bære sin tallerken ud efter maden.

Min datter kan godt lide grønsager, og når hun er færdig med dem, vil hun gerne have flere, men her siger min mand, at hun ikke må få flere før hun har spist sine kartofler op. Der kan så gå 30 min., hvor han nøder hende konstant med kartoflerne, til de er spist - ikke videre hyggeligt.

I går fik vi ærter, og da min datter forgæves havde jagtet de sidste rundt på tallerkenen med en ske uden held, spiste hun dem med fingrene. Straks var han over hende, for hun må ikke spise med fingrene. Jeg tænkte "Herregud" og forsøgte, at vise hende, hvordan hun kunne få ærterne op på skeen med en gaffel, hvilket var ret svært.

Vi skulle også have oksesteg, og da jeg ved at den kan være svær at tygge i, særligt for en lille pige, havde jeg varmet to frikadeller til ...


Annonce

... hende, som vi havde tilovers fra dagen før. Min mand blev sur, for han mener at hun er stor nok til 100% at spise det samme som os - hun skal ikke have særbehandling. Det mener jeg principielt heller ikke, men nogle gange synes jeg godt, at vi kan gøre en undtagelse.

Jeg har forsigtigt prøvet, at tage de her ting op med min mand, men han er meget stejl, og synes at hans regler og opdragelsesprincipper er gode, og at de vil gavne hende i fremtiden. Jeg synes måske nok, de er lidt gammeldags, og stærkt præget af hans egen barndom, men det har jeg ikke sagt (jeg kender jo hans plejeforældre).

Når jeg spiser alene med min datter, går det ret gnidningsløst, men jeg hænger mig heller ikke i, om hun spiser alt, spiser op, spiser lidt med fingrene osv. osv. Faktisk synes jeg, at hun er ret dygtig, og er lidt stolt af, at når hun plager om noget spiseligt, så er det frugt eller grønsager!

Jeg ved, at du nu kun har fået min side af sagen, og jeg er villig til at gå på kompromis omkring opdragelsen, fx spiser vi varm mad hver dag kl. 18, selvom det ikke er mit behov, mere min mands, men jeg synes heller ikke, at jeg bevidstløst bare vil overtage alle min mands opdragelsesprincipper, som er mig meget fremmede.

Jeg har både læst om og set flere opdragelsesprogrammer i TV, hvilket gør, at jeg reflekterer en del over det, mens min mand mener at det er latterligt, man skal bare bruge sin sunde fornuft. Alt hvad jeg kommer med, er vel bare noget jeg har læst. Jeg har også prøvet at forklare, at jeg altså kommer med en anden baggage fra en anden familie end lige den han er vant til.

Håber at du kan give et godt råd, særligt mhp hvordan jeg kan tage de her ting op med min mand, uden at han bliver meget sur og irriteret. Han føler sig meget kritiseret, når man tager disse ting op med ham.

Lotte

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste

Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

13. november 2024 | Opdragelse | 3 år, 4 mdr.

Konflikter - 3 år, 4 mdr.

Hej Helen. Jeg har en skøn dreng på 3 år og 4 mdr. Han er sød og kærlig,...

Læs hele brevet og Helens svar


2. november 2024 | Renlighed | 3 år, 10 mdr.

Blefri

Hej Helen. Jeg har en kæmpe udfordring med min søn på 3 som bliver 4 til...

Læs hele brevet og Helens svar


18. juni 2024 | Sygdom | 4 år, 2 mdr.

4-årig med kæmpe nedsmeltninger og anderledes adfærd

Kære Helen, Jeg har med stor glæde læst dine bøger og mange brevkassesvar...

Læs hele brevet og Helens svar


23. april 2024 | Opdragelse | 3 år, 6 mdr.

Leg med voldsomme ord

Hej igen Helen, Jeg sender dig et til brev med det samme med et helt andet...

Læs hele brevet og Helens svar


28. marts 2024 | Opdragelse | 3 år, 7 mdr.

Selvværd og selvtillid

Kære Helen Jeg skriver til dig fordi jeg har en pige på 3 1/2 år, som jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Smile

Der er ikke noget bedre end at få et smil fra sit barn!

Allerede få timer efter fødslen ligger barnet og kigger på sine omgivelser og på mor og far. I et sådan øjeblik kan man godt opleve sit barn smile. Det er dejligt, men er dog endnu ikke det bevidste smil.

Først når barnet er ca 6 uger gammelt kan man opleve det mere bevidste smil, hvor det er synet af mor, far, storesøsters ansigt, som får lillebror til at smile.

Jo mere du kan smile, pludre og...

Læs mere i Babylex

Tommelfinger - sutte på

Allerede mens barnet ligger i mors mave under graviditeten, øver det sig i at sutte på finger. Derfor ser man ofte, at nyfødte og småbørn ligger og sutter på deres fingre - det har de også gjort inde i maven.

At sutte på tommelfinger har akkurat samme beroligende effekt som al anden sutten hos spædbørn. Suttebehovet er naturligt og må ikke undertrykkes, da det giver barnet en form for tryghed. Det er dog stadig vigtigt, at barnet får den tryghed og opmærksomhed, som det har...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om dit barns udvikling. Bogen er propfyldt med nyttig viden for alle forældre!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen,

Tusind tak for dine lange svar, du er så dejlig fornuftig :) Jeg er glad for at læse, at du i det store og hele kan understøtte det, vi i forvejen har gjort.

Tak skal du have for dine svar

Venlig hilsen, mor til Sofia 8 måneder


Annonce