Annonce

Annonce

Svar: Tør hud og gåtræning


21. januar 2008

Kategori:
Alder:
3 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Diverse.

Kære Tina

Du har fuldstændig ret i at børn med tør hud nogle gange har behov for at huden får lidt luft. Det er som om at alt for meget olie lukker huden sammen, danner en hinde og nogle gange kan gøre det hele lidt værre.

Samtidig kan jeg så også høre at han er en dreng med lidt gode deller og måske tendens til lidt dobbelthage - skøøønt!, men her sveder han naturligvis og samler både lidt på fnuller og mælkerester.

Jeg synes du skal prøve at bade din dreng i noget flydende uparfumeret sæbe - som f.eks. Vivag eller Lactacyd. Måske du kan få dette hvor du bor eller finde noget tilsvarende. Det er som sagt uden parfume og pH-værdien er lav. Det er således lavet til særlig følsom hud. Du kan se på hjemmesiden: www.lactacyd.dk

Hvis du tager en skumklud og med lidt sæbe på så det skummer, så vask din dreng på kinderne og underhagen, under armene og i diverse hudfolder. Sørg for at vaske sæben godt af igen bagefter og tør så forsigtigt med et blødt håndklæde og måske en stofble. Du kan evt. føntørre ham lidt under hagen... Læg ham også på maven så der kommer luft til.

Hvis han fortsætter med at være rød under hagen og det udvikler sig yderligere, så kan det være svamp han har fået og så skal det behandles med svampemiddel.

Man kan faktisk også godt bruge lidt babypudder i folderne som du nævner. Fordi det tørrer huden lidt ud. Men det skal være meget lidt, da det ellers virker modsat og sidder og klumper og det hele bliver meget værre.

Du må se hvad tiden viser, hvordan hans hud reagerer. Måske skulle du prøve at smøre de udsatte steder med lidt creme i stedet for olie. Du kan få meget fede cremer og du kan også få lotion som er mere vandholdigt. Når du vælger noget, så tænk igen på at det skal være uden parfume og uden parabener. Her findes rigtig mange muligheder og fordelen ved creme fremfor olie er at der stadig kan komme lidt luft til. Det giver huden fugtighed, men laver ikke på samme måde en hinde og lukker ikke på samme måde af.

Med hensyn til din drengs 'gåtræning', så skal han naturligvis ikke gå hen over bordet eller hen af gulvet, men det er helt okay at din mand leger med ham og også laver bevægelege med ham.

Nu kan jeg jo ikke se, hvor stærk din dreng er, men han lyder rimeligt stærk i kroppen af sin alder. Det lyder også som om han efterhånden har rimeligt godt styr på at holde hovedet selv. Det bedste for ham er ...


Annonce

... fortsat at ligge så meget på maven som muligt, og derudover må I også meget gerne hjælpe ham med at trille.

- Din dreng ligger på ryggen og du cykler med hans ben imens du f.eks. synger 'hjulene på bussen drejer rundt'
- Han ligger på ryggen, grib om hans hænder og håndled og lad ham selv være med til at trække sig op. Først op i siddende stilling og derefter op at stå
- Han ligger på ryggen, tag fat om læggen og bøj i hans hofte og knæ. Lad hans underkrop rulle fra side til side.
- Hjælp ham med at dreje fra side til side, ved at lade ham række efter noget legetøj.

Man kan købe ranglesokker til at komme på barnets fødder, så han, når han bevæger sine ben, kan høre at de frembringer en lyd og måske det kan gøre ham mere opmærksom på at de er der og ønske at tage fat i benene. De fleste børn er dog omkring 6 måneder inden de er i stand til at løfte benene så højt at de kan tage fat i deres egne tæer.

Det hjælper og giver lidt mere lyst til at ligge på maven, hvis du giver ham en pude ind under brystkassen, lægger ham hen over ammepuden eller hvad I nu har. Det hjælper også ofte at sætte et spejl op foran ham, man kan gøre det, hvis puslepuden står op af en væg og udnytte pusletiden til det, men I kan også købe spejle som 'babylegetøj' der kan stå foran barnet, når barnet ligger på gulvet, så barnet kan se sig selv og på den måde er lidt mere motiveret til at ligge der lidt længere tid af gangen.


Helens bog om børn og opdragelse
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og opdragelse" - tydelige voksne giver trygge børn

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Legetøj kan være: Dig selv, barnet selv, spejl, luftture og gyngeture i f.eks. et lagen, sansetæppe, ting/rangler ophængt, legetøj som ruller. Legetøj med farver og lyde. Prøv at se i butikkerne, der er ofte sat alder på legetøjet, så man kan finde noget som passer til ens barn - for jer vil det være relevant at kigge efter legetøj, der passer til børn på 3-4 måneder.

Hvis I har mulighed for at gå til babysvømning hvor I bor, så er det også rigtig godt.

Med hensyn til udmalkning, så er det helt normalt at man ikke malker så meget ud, som barnet reelt får. Barnet arbejder meget anderledes ved brystet end malkemaskinen gør og det lyder jo ikke umiddelbart som om din dreng mangler mælk:o) Du kan malke fra en side, du kan også malke ud fra begge sider - det er som du synes det er bedst.

Læs min artikel "Udmalkning og opbevaring af modermælk", som du finder i min artikelsamling.

Håber du hermed er hjulpet videre på vej, fortsat held og lykke:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste

Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:

28. oktober 2024 | Diverse | 4 mdr.

Rød i hudfolder

Kære Helen Tusind tak for dit sidste svar, det gav ro herhjemme! Men nu...

Læs hele brevet og Helens svar


12. oktober 2024 | Diverse | 2 mdr.

Er fontaneller forskellige

Kære Helen Min veninde og jeg har fået vores drenge med kun en uges...

Læs hele brevet og Helens svar


31. august 2024 | Diverse | 2 år, 6 mdr.

Uro i kroppen - 2 år, 6 mdr.

Hej Helen. Har lige brug for at hører dine tanker, omkring min bekymring til...

Læs hele brevet og Helens svar


13. juni 2024 | Diverse | 2 år, 6 mdr.

Mistrivsel i vuggestue

Kære Helen. Min datter på 2 år og 6 måneder går i en vuggestue med cirka 25...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Nakkefoldsscanning

En nakkefoldsscanning foretages i 11.-13. graviditetsuge, og her kigger man via et ultralydsapparat, som køres rundt på den gravides mave, på barnet inde i livmoderen.

Denne scanning kaldes også 1. trimester-scanning, og man ser efter:
- om der er liv
- om der er mere end ét foster
- hvor langt du er henne - man fastsætter datoen for forventet fødsel.

Hvis du ønsker at vide, om dit barn kan have en kromosomafvigelse som f.eks. Downs Syndrom, så...

Læs mere i Babylex

Tvillinger og trillinger

Du er berettiget til børnetilskud, hvis du føder tvillinger og trillinger. Du får også automatisk udbetalt børnetilskud, hvis du har adopteret flerlinger. Du kan få børnetilskud til og med det kvartal, hvor dine børn fylder 7 år.

Tal også med din sundhedsplejerske om muligheden for at komme med i en gruppe for mødre/fædre med flerlinger. Det kan være rigtig rart at møde ligestillede, drøfte de forskellige glæder og udfordringer, som børn giver, og rigtig mange har også stor glæde...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om dit barns udvikling. Bogen er propfyldt med nyttig viden for alle forældre!

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen.

Tusind tak igen for dine svar, jeg bliver så meget klogere :-).

Du rammer så præcist!

Glad påske til dig :o)

Mor til pige på 2 måneder


Annonce