Svar: Maveproblemer mv
Kære Berit
Tillykke med din lille dreng:o)
Du stiller mig spørgsmål om mave uro og amning og jeg vil starte med at fortælle lidt omkring amning. Det er sådan at mælken består af flere dele, den første del er meget vandholdig, og sidste del er meget tyk og fed. Det er vigtigt at din dreng dier forholdsvis længe på en side, for at få den fede mælk. Hvis han dier f.eks. 10 minutter på den ene side og så 10 minutter på den anden side, så får han for meget af den vandholdige mælk og det giver uro i maven.
En god ammerytme kan være at amme fra en side, når han har spist der, så skifte ham og så tilbyde toppen fra den anden side. Næste gang du ammer, så starter du der, hvor han har taget toppen, lader ham spise længe der, skifter ham og tilbydes toppen af modsatte side.
Måske hører han til de børn som falder meget hurtigt i søvn ved brystet, så kan det være en god idé at skifte ham imellem amning på samme bryst. Altså lægge til på den ene side, skifte ham og lægge ham til på samme side igen, så du er sikker på at han når ind til den mælk som ligger tungere i maven. Problemet med at han får lidt fra den ene side og lidt fra den anden side, kan være at han så får mere af den vandholdige mælk og dermed mere uro i maven.
Jo mere du kan få ham vedholdende ved brystet og jo mere vacuum han holder, jo mindre luft sluger han. Det kan være rigtig godt at du her skifter imellem forskellige ammestillinger, for at hjælpe ham med at stimulere dit bryst forskelligt og for at hjælpe ham til at spise uden at sluge for meget luft. Prøv at lægge dig ned med ham, eller at lægge ham til i det der hedder tvillingestilling. Det hjælper ham til at få fat om brystet på en anden måde og det kan hjælpe ham til at holde vacuum, så han sluger mindre luft under amningen.
Nogle børn er rigtig gode til at bøvse og komme af med den luft de får ind, når de spiser og andre børn slår flere prutter. Det lyder som om din dreng hører til de sidstnævnte og det er okay - det er bare synd, hvis han har svært ved at kapere luften igennem maven. Du kan hjælpe ham af med luften ved at holde ham lodret (hovedet op og benene ned), hvor du holder ham rundt om brystkassen og under armene, så skuldrene egentlig løftes lidt og så ryggen er lige. Sæt dig og løft ham på denne måde over dine lår.
Du kan også have ham over dine skuldre, men her skal han "hænge" så højt, at armene løftes og ryggen igen er ...
... lige. Hvis han ligger klemt sammen på din brystkasse, så klemmes luften sammen i maven. Når han "hænger" der, så klap ham blidt med små rytmiske slag på ryggen, fra lænden og op, så du på den måde hjælper luften op.
Hvis der ikke kommer en bøvs indenfor 5-8 minutter og han bare sover, så put ham. Så vil han sandsynligvis begynde at smaske lidt, klynke lidt osv. efter 40-45 minutter, så har luften fundet vej - tag ham op, lad ham komme af med luften og put ham så igen, evt. med en sut.
Det er også en god idé at cykle med hans ben og du kan også give ham mavemassage med to fingre i små cirkler i urets retning rundt og rundt - det er som du allerede gør. Du kan også lave et lunt omslag og vikle rundt om hans mave, - fold en stofble i 15 cm bredde og stryg den f.eks. varm. læg den uden på bodystockingen tæt om maven. Lær ham også at bruge sut. Træk evt. en stofble igennem sutten, så han får en sutteklud, som kan ligge ved ansigtet. Og sidst men ikke mindst svøb ham. Han har brug for at blive svøbt og pakket lidt tæt (kræmmerhus) for at kunne finde roen.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Det er fint at du har medtænkt om du spiser noget som kan give din dreng mavekneb, med i forhold til mavepinen, kan I også medtænke om der kan være en sammenhæng med når han får vitaminer. Da han er født 5 uger før tid, så får han sandsynligvis ACD dråber og der plejer ikke at være problemer med disse. Men får han D-vitamindråber, så er der nogle børn der reagerer på disse og her kan det være en fordel at skifte til ADC-dråber i stedet.
Med hensyn til din mælkemængde, så overproducerer man altid lidt i starten og samtidig er din dreng ved at være så stor nu, at han har behov for at få din mælkemængde sat lidt op igen. Derfor melder han sig måske hyppigere og du kan godt få fornemmelsen af ikke helt at kunne følge med. Jo mere du lægger ham til, jo mere mælk producerer du dog og især hvis du ammer ham, så han stimulerer begge sider ved hver amning, så får du hurtigt trappet mælkemængden lidt op igen.
Det er helt normalt at Dolly Parton brysterne ikke varer ved, men at spændingen svinder lidt efter nogle uger. Du skal naturligvis kunne fornemme, når dit bryst er fyldt med mælk og der skal være forskel på om han lige har spist eller skal til at spise, men voldsom brystspænding behøver du ikke have, hver gang du ammer.
Jeg håber ovenstående hjælper jer lidt videre. Rigtig meget held og lykke fortsat og rigtig god jul:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:
28. oktober 2024 | Diverse | 4 mdr.
Kære Helen Tusind tak for dit sidste svar, det gav ro herhjemme! Men nu...
12. oktober 2024 | Diverse | 2 mdr.
Kære Helen Min veninde og jeg har fået vores drenge med kun en uges...
31. august 2024 | Diverse | 2 år, 6 mdr.
Hej Helen. Har lige brug for at hører dine tanker, omkring min bekymring til...
13. juni 2024 | Diverse | 2 år, 6 mdr.
Kære Helen. Min datter på 2 år og 6 måneder går i en vuggestue med cirka 25...
Viden om børn:
Calcium
Calcium findes hovedsagligt i mælkeprodukter, herunder modermælk og modermælkserstatninger.
Calcium er vigtigt til opbygning af skelettet og er derfor af stor betydning for børn, der naturligt skal vokse meget. Hvis barnet ikke får calcium nok, vil der frigøres calcium fra skelettet for at opretholde koncentrationen af calcium i blodet.
Børn der ammes eller får flaske får dækket deres behov for calcium derigennem og det anbefales at børn får modermælk eller...
Morgenmad og børn
Børn har brug for et solidt morgenmåltid, efter at have sovet en hel nat, og så de har energi og overskud til at lege, lære og udvikles hele dagen. Det betyder, at f.eks. en portion yoghurt ofte ikke vil være nok.
Til børn i alderen 1-2 år kan du f.eks. give:
- Havregrød, øllebrød eller anden type af grød. Gerne med lidt frisk frugt og bær.
- A38, tykmælk eller neutral letmælksyoghurt med rugbrødsdrys eller havregryn.
- Grovbrød, grovere boller f.eks....
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.