Brev:
Putning om aftenen – vil ikke overgive sig
Først og fremmest mange tak for dit seneste svar til mig og i det hele taget alle dine meget brugbare svar i denne brevkasse.
I forhold til mit sidste spørgsmål, kan jeg kort opdatere, at jeg valgte at tage to nætter i sengen med min datter (som nu er lidt over 6 uger ), hvor jeg ammede så meget som overhovedet muligt og bare slappede af. Det resulterede i, at jeg ikke behøvede at give flaske de efterfølgende tre dage og at hun har sovet meget bedre om dagen (dog noget af tiden i min arm hvilket hun elsker).
Men aftenen er stadig et stort problem mht. at falde i søvn, hun vil simpelthen ikke overgive sig og selvom jeg ved, at hun har fået rigeligt at spise og kan se på hende, at hun er dødtræt, så kan det tage mig 2-3 timer at få hende til at sove.
Jeg havde besøg af sundhedplejersken i går som vejede hende og hun havde på 10 dage taget 400 g på, så hun får den mad hun skal have. Sundhedsplejersken viste mit så igen ”svøbe-tricket”, hvor hun svøber dynen stramt om hende, lægger hende i liften, vugger hende og aer med en finger på panden. Min datter græd rigtig meget i noget der føltes som en evighed, men reelt var det måske 3 min. inden hun ligesom ”gav op” og bare lå og kiggede og så faldt til ro og faldt i søvn af sig selv.
Jeg prøvede så samme putte-metode her til aften, men forinden havde jeg været nødt til at give hende en flaske fordi hun virkede ekstremt sulten og jeg følte, at jeg ikke kunne følge med med amningen. Jeg havde ammet inden flasken og også meget længe efter flasken for at få hende til at falde i søvn, hvilket hun også gjorde, men vågnede ligeså snart jeg lagde hende fra mig. Og det hjalp ikke at vugge hende, hun var bare fuldstændig vågen.
Jeg havde prøvet at amme hende i søvn i sengen, gået rundt med hende og vugget hende etc. etc. Jeg kan godt få hende til at falde hen meget kortvarigt, men der skal ingenting til, den mindste lyd, så vågner hun med øjne så store som tekopper og så kan jeg starte forfra. Efter dette lange scenarie, prøvede jeg så min SP’s metode. Grunden til at jeg var så længe om det er, at jeg ikke har det så godt med det, da min datter bliver SÅ ekstremt ked af det og græder mere end jeg ...
... egentlig synes jeg kan bære. Hun begyndte allerede at græde da jeg svøbte hende og så tog gråden bare til, i korte perioder så meget, at hun dårligt kunne trække vejret. Alt i alt græd hun måske i 5 min., med korte pauser, hvor hun ligesom ”resignerede”. Alt imens sad jeg med tårer i øjnene. Efter de 5 min. blev hun helt stille og lå bare og kiggede og brugte vel så 10 min. på at falde i søvn selv.
Altså jeg kan jo godt se, at metoden virker, men jeg har det meget dårligt med processen. Er det i orden, at et barn på hendes alder græder så voldsomt, bliver putteritualet så ikke noget negativt for hende?
Hun græder på samme måde når hun kommer ned i barnevognen, det har så gjort, at jeg hele sidste uge simpelthen ikke orkede, at gå nogen steder med hende. Men i dag skulle jeg ordne nogle ting og hun græd sig i søvn et par gange.
Er det bare noget hun skal lære eller hvordan skal jeg tackle det?
Jeg ville sætte stor pris på dine tanker omkring dette, både det at putte herhjemme i liften og at få hende til at sove i barnevognen.
Det skal også lige tilføjes, at hun nægter at tage en sut. Jeg har prøvet flere forskellige, men når jeg prøver at give hende den, ligner hun enten en der har smagt en sur citron eller hun lukker munden meget stramt og bestemt og nægter i det hele taget at prøve. Det synes jeg er meget ærgerligt, da jeg har på fornemmelsen, at det ville lette det hele betydeligt, hvis hun kunne få dækket sit suttebehov på anden vis end hos mig.
Jeg bliver nødt til at komme med endnu en tilføjelse som meget fint illustrerer hendes lydfølsomhed. Mens jeg har siddet og bl.a. skrevet dette til dig, har hun sovet lidt over en time. Jeg mener således, at hun burde være kommet over i den dybe søvn. Jeg har så netop været inde og se til hende og bare det at jeg løfter dynen lidt og kommer til at røre kanten af liften med en finger (hvilket giver en svag lyd) gør, at hun åbner øjnene. Min mening var, at mærke hende i nakken for at finde ud af, om hun havde det for varmt, men det tør jeg da slet ikke nu for jeg er sikker på at hun vågner.
Nå, det blev igen en meget lang smøre ?. På forhånd tusind tak for dit svar.
Mange hilsner
Lula
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
8. november 2024 | Amning | 2 mdr.
Kære Helen. Vores lillebror er nu 10 uger og er en stor dreng - og mit...
7. november 2024 | Udstyr | 0 mdr.
Kære Helen. Jeg har termin om 14 dage og tror, at jeg efterhånden er så...
12. oktober 2024 | Diverse | 2 mdr.
Kære Helen Min veninde og jeg har fået vores drenge med kun en uges...
3. oktober 2024 | Transport og ferie | 0 mdr.
Kære Helen Vi er for 3 uger siden blevet forældre til en lille dreng, og vi...
30. september 2024 | Udstyr | 0 mdr.
Kære Helen Graviditeten skrider fremad og vi er efterhånden ved at have styr...
Viden om børn:
Æg
Hårdkogte æg, eller æggepandekage, kan gives fra 6 måneders alderen. Men i små mængder. Æg kan således gives som en del af en varieret kost og mange børn kan godt lide smagen af æg.
I æggeblommen findes et relativt højt indhold af kolesterol, det er dog først og fremmest madens indhold af mættet fedt, der påvirker blodets kolesterolindhold.
Man ved ikke præcist, hvor meget æg man kan tåle før det ses på kolesterolindholdet. Nogle mennesker kan spise meget æg og...
Rosiner
Børn under 3 år må gerne spise rosiner, men ikke i ubegrænsede mængder. Det anbefales at børn under 3 år max spiser 50 gram rosiner om ugen.
Rosiner indeholder en svampegift, som hedder Ochratoksin A. Dette tåler barnet kun i meget små mængder. Det er det totale indtag over en længere periode der betyder noget. Derfor sker der ikke noget ved, hvis barnet spiser mange rosiner en dag og i dagene derefter ikke spiser rosiner.
Svampegiften findes også i økologiske...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.