Brev:
Overvejelser om sovevaner - 9 mdr.
Kære Helen
Jeg har nogle overvejelser omkring Noahs søvn rytme, som jeg gerne vil høre din vurdering af.
Jeg kunne godt tænke mig at han sov lidt længere om natten og så lidt kortere om dagen, men jeg er lidt i tvivl om vi bør begynde at ændre hans søvnrytme nu, hvor der kun er 14 dage til han starter i dagpleje. Tænker rytmen måske så ændrer sig af sig selv.
Noah sover ca. 10 timer om natten og 3-4 timer om dagen. Mine overvejelser går på hans formiddagslur, som for det meste strækker sig over 2-2½ time, nogle gange 3 timer kontra hans eftermiddagslur, hvor han sover 1-1½ time. Eller slet ikke sover, hvis han har sovet for længe om formiddagen.
Når jeg begynder at arbejde, passer det rigtig fint ind hele familiens rytme, hvis han vågner kl. 6, da vi for det meste skal ud af døren 7-7.15.
Hvis vi ønsker at ændre rytmen, hvordan griber vi det så bedst an?
Bonusinfo: han får i tiden 1 hosteanfald i løbet af natten i tiden. Det varer ca. ½ time og til sidst vågner han af det, og dermed får han jo afbrudt sin nattesøvn. Måske det er derfor han sover mere om formiddagen.
Ellers sover han rigtig godt om natten, nogle gange afbrudt af lidt gråd, hvor han har brug for at mærke vi er hos ham. Jeg tager ham op og holder ham tæt til kroppen, giver ham sutten og 1-2 min efter sover han igen.
Motorisk går det også fint. Han står så småt på alle fire, skubber sig lidt rundt siddende på enden og maver sig rundt.
Vores dag i dag så sådan ...
... her ud:
05.45 Flaske MME 175-200 ml
08.30 Grød m. frugtmos (stor portion 1½-2 dl.)
09.30 Formiddagslur (4 timer)
13.30 Frokost
15.00 Lille portion grød m. frugtmos og ¼ pære
18.00 Aftensmad (Jordskokkesuppe og rugbrødshapser)
19.30 Flaske MME 130 ml. – faldt i søvn med flasken i munden (drikker normalt 230 ml, hvis han ikke er for træt, men falder som regel i søvn med flasken i munden)
Som du kan se er dagen kørt noget af sporet, og vi vil gerne tilbage, da vi efterhånden ofte har en træt dreng sidst på dagen. Heldigvis er han ikke specielt pylret, men jeg mener ikke det er sundt for sådan en lille gut at have denne rytme.
Han bliver puttet i barnevognen og kørt ud og sove. Falder som regel selv i søvn meget hurtigt, mon vi trækker den for lang tid med at putte ham? Nogle gange sover han inden jeg når at give ham dynen på. Ikke at han så specielt træt ud inden men klokken viste mig at nok snart var klar til en lur. Andre gange skal vi lige trille lidt med barnevognen.
Vi forsøger, når han har sovet meget længe om formiddagen, at få ham til at sove en lille power-nab sidst på dagen, men den disciplin har han aldrig været særlig god til. Da han var mindre skulle han som regel trilles en tur i barnevognen for at det lykkedes. Samtidig skal vi tage ham på det helt rigtige tidspunkt til han lure, for kommer han for tidligt ud, bliver han sur og er derefter meget svær at få til at sove.
På forhånd tak for dine råd.
Med venlig hilsen
Mette
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....
19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...
18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Putning og for meget natamning
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...
17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?
Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...
16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?
Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...
Viden om børn:
Tænder
Der er stor forskel på, hvornår børn får deres første tænder. Nogle bliver født med en tand eller to. Andre er over et år før den første tand melder sig.
De fleste børn får dog deres første tænder omkring 6 mdr.´s alderen og vil have et komplet sæt tænder omkring 3 års alderen, dvs. 20 tænder.
Mange børn får ondt i gummerne, når tænderne bryder igennem. Her kan det hjælpe med en bidering, eller noget koldt at bide i f.eks. et stykke agurk. Skær en skive agurk på...
Steriltvandspapler
Steriltvandspapler bruges som smertestillende til fødende kvinder. Det er små indsprøjtninger af helt rent vand, som man lægger ind under huden i lænden.
Det svier, når de lægges ind og der lægges i alt 4 små steriltvandspapler ind. Når de først er lagt, oplever de fleste at de har god smertelindring. Virkningen kommer af, at stikkene afleder smerteimpulser, som netop er høje i lænden, når man har veer.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.