Svar: 4 korte spørgsmål
Kære Moar
Dejligt med korte spørgsmål:o) Jeg skal forsøge også at give korte svar og svare så godt som muligt.
Protein er vigtigt og er en af vores krops byggestene og det er helt essentielt at vi får protein, også når vi ammer. Det er dog sådan at man generelt anbefaler at sørge for at få sin protein gennem kosten og således ikke ved at indtage proteinpulver. Når man ammer, er det generelt meget vigtigt at man spiser sundt og sørger for at man via den almindelige kost bliver dækket godt ind. Det er vigtigt at de enkelte fødevarer er fint afstemt i forhold til hinanden.
Nu ved jeg jo ikke, hvorfor du vil indtage proteinpulver, om det handler om træning, ønske om slankekur eller hvad der gør sig gældende. Men umiddelbart vil jeg ikke anbefale dig at indtage proteinpulver når du ammer, men i stedet spise en varieret sund og god kost, som sagtens kan være rig på protein og fattig på fedt, men dog naturligt rig på protein.
Dette bringer mig jo så videre til dit næste spørgsmål omkring indtagelse af rødt/rådt kød og toxoplasmose. Teoretisk er det muligt at overføre smitte (toxoplasmosen) via modermælken til sit barn, hvis man som kvinde er smittet. Sandsynligheden for at det sker er dog meget lille og man anbefaler, så vidt jeg ved, normalt kvinder at amme, selvom de har fået konstateret en toxoplasmoseinfektion i graviditeten.
Som udgangspunkt synes jeg ikke du skal spise råt kød, når du ammer - altså ingen tatarmad, men at din bøf er lidt rosa indvendig tænker jeg ikke burde betyde noget.
Med hensyn til Pastinak og persillerod, så er dette nogle rigtig gode grøntsager at give til børn, da de ...
... indeholder god smag og børn kan tit godt lide mad, der smager af noget. Det anbefales dog normalt at vente til barnet er omkring 6 måneder inden man eksperimenterer med alt for mange af de grovere og mere smagsfulde grøntsager...
Det er helt bestemt en skrøne at børn kan komme til at stamme når de bliver ældre, af at være blevet kildet som mindre. Man ved at nogle børn stammer i periode, det er især i 2 til 5 års alderen at der er en del børn, der i forbindelse med den sproglige udvikling, har en periode med stammen. Man regner med, at det drejer sig om 4-5% af alle børn. Man kender faktisk ikke årsagen til at børn stammer, men mener at det både kan være medfødt og også skyldes psykologiske og sociale faktorer og så er det som sagt en meget naturlig del i mange børns sproglige udvikling.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Med hensyn til hårfavning så bør du ikke farve hår, når du ammer. Hårfarve indeholder kemikalier, der kan give alvorlige allergiske reaktioner. Stoffet resorcinol, som findes i nogle hårfarver, er desuden på EU’s liste over hormonforstyrrende stoffer, som du kan finde på siden www.babykemi.dk. Man mener også at visse af disse kemikalier kan virke kræftfremkaldende og blandt andet mistænkes permanent hårfarve at kunne give blærekræft.
Kemikalierne der findes i hårfarve kan optages i din krop og kan derved overføres til dit barn, både under graviditet og når man ammer. Det samme gælder uanset om man farver selv, går til frisøren eller bruger det, der kaldes "natur-farve" som f.eks. Henna-farve. Der findes på nuværende tidspunkt ingen hårfarver, som ikke indeholder problematiske kemikalier.
Fortsat held og lykke fremover:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:
28. oktober 2024 | Diverse | 4 mdr.
Kære Helen Tusind tak for dit sidste svar, det gav ro herhjemme! Men nu...
12. oktober 2024 | Diverse | 2 mdr.
Kære Helen Min veninde og jeg har fået vores drenge med kun en uges...
31. august 2024 | Diverse | 2 år, 6 mdr.
Hej Helen. Har lige brug for at hører dine tanker, omkring min bekymring til...
13. juni 2024 | Diverse | 2 år, 6 mdr.
Kære Helen. Min datter på 2 år og 6 måneder går i en vuggestue med cirka 25...
Viden om børn:
Kræsenhed
Når barnet er kommet i gang med skemaden, så er det meget vigtigt at introducere så meget forskelligt af familiens mad som muligt.
Når barnet først er blevet 1 år, så er appetitten og lysten til at smage noget nyt ikke særlig stor.
Prøv altid at servere det samme for barnet som I selv spiser og se altid ud som om I nyder maden. Lad være med at vise barnet for meget interesse, men lad det spise uden at presse det.
I må respektere at der er noget mad,...
Natamning
Mælkeproduktionen sker også om natten, og i den første tid efter fødslen er det en rigtig god idé at amme om natten. Faktisk er natamning med til at holde din mælkeproduktion igang, fordi du om natten producerer mere af det mælkestimulerende hormon.
De fleste børn vil i de første måneder have behov for amning om natten, og det er først efter 6 mdr.s alderen, at de fleste børn ernæringsmæssigt ikke længere behøver mælk midt nat. I 6 mdr.s alderen vil barnet kunne spise skemad om...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Tusind tak for din plan for dagen, både hvad angår søvn og mad. Det er lykkes os at overholde din plan og det har været guld værd. Nu sover vi alle sammen meget bedre om natten.
De sidste 3 uger, har han faktisk kunne sove fra kl. 20 til 06 hver nat - og det er fantastisk, før vågnede han en gang i timen!
Tak fra drengens forældre