Annonce

Annonce

Svar: Ondt i maven og søvn


30. oktober 2007

Kategori:
Alder:
2 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Diverse.

Kære Karen

Det lyder ganske rigtigt som om at din dreng har problemer med sin mave og det er der jo desværre nogle børn som har, uden at man kan finde en egentlig årsag.

Jeg har tidligere henvendt mig til både sundhedsstyrelsen og fødevarestyrelsen for at høre, hvordan vi forholder os til brug af fennikelte til børn i forbindelse med kolik. Jeg har her fået at vide, at Sundhedsstyrelsen og Fødevarestyrelsen i samarbejde udgiver "anbefalinger for spædbarnets ernæring -vejledning til sundhedspersonale" og at de ikke anbefaler kamillete og fennikelte til spædbørn, heller ikke i forbindelse med kolik. Fødevarestyrelsen har dog sendt min forespørgsel videre til Danmarks Fødevareforskning med henblik på, at få en vurdering af, om brugen af fennikelte bør frarådes.

Du nævner et produkt som hedder "Gripe Water" og det er ikke noget vi anbefaler i Danmark. Jeg ved desværre ikke hvad det indeholder af stoffer og kan derfor ikke hjælpe dig med dette. Mylicondråber som du nævner er i Danmark noget der skal lægeordineres og sådan er det med de fleste ting til børn.

Helt overordnet og mere generelt, så tænker jeg at der jo kan være mange årsager til at små børn græder rigtig meget og har det man kalder for kolik. For det første er det mit indtryk at nogle børn fødes med et meget umodent tarm system, hvilket gør at de har rigtig svært ved at nedbryde den mad de får. Nogle børn sluger også meget luft, som så skal sendes igennem systemet. Endten når de spiser eller fordi de græder så meget som de gør. Netop sutten hjælper ofte på dette.

Nogle gange så ser man også at moderens indtag af forskellige fødevare kan give barnet kolikagtige symptomer. Der er bestemte fødevarer som man ved børn kan reagere på - det er især kaffe, cola, rødvin, gløgg, chokolade, jordbær, kål af forskellige slags - grønkål, rosenkål og lignende, spinat, porrer, løg både friske og ristede mv.

Det sker at børn med mælkeallergi kan reagere på den komælk som moderen indtager og som således udskilles i modermælken, men her vil barnet ofte også få eksem og udslæt og ikke kun mavekneb. Generelt siger man jo at man som ammende kvinde kan spise lidt af alt og at der ikke er bestemte fødevarer som man skal holde sig fra, hvis man vel at mærke spiser sundt og varieret. Vin/alkohol bør man dog ikke indtage.

Jeg synes dog at det vil være relevant at du forsøger at eliminere visse fødevare i din kost for at se om det kan gøre en forskel. Prøv at skrive ned, hvad du indtager og se om der er et mønster - har din dreng mere ondt i maven, når du har spist noget bestemt så prøv at fjerne dette i en periode, hold en pause på en uges tid og spis det så igen og se hvad der sker.

Nogle børn græder naturligvis også meget fordi de bliver overstimulerede, ikke sover nok og slet ikke kan finde roen og overgive sig til ...


Annonce

... søvnen og der er derfor en stor opgave i at forsøge at få jeres dreng til at sove.

Børn der græder meget og som har kolik har rigtig meget behov for fysisk kontakt og nærhed. Det er ofte en rigtig god idé at anskaffe sig en slynge, så man kan gå med sit barn ind til kroppen stort set hele tiden og barnet kan så sove i den, når der er mulighed for det.

Det er svært at etablere en rytme med et barn er kun er 2 måneder gammel. Jeres dreng har behov for fortsat at være rimeligt selvstyrende og dermed styre sit behov for søvn selv, men når det er sagt er det også uhensigtsmæssigt, hvis han kan græde og være vågen i 5-6 timer af gangen og det vil være vigtigt og helt fornuftigt at I således forsøger at skærme ham og hjælpe ham til at sove, når der er gået et par timer. Han bør ikke være vågen i længere tid end det.

Du skal regne med at han har behov for at sove 3-4 gange i løbet af dagen - ialt 5-6 timer og om natten behov for ca 10 timer søvn - han vil således sove ca 15 timer i døgnet, nogle sover lidt mere og andre lidt mindre, her må du være fleksibel. Det vil være godt og helt relevant at tænke på en fast måde at putte ham på, et fast putteritual, at du f.eks. altid putter ham med sut og sutteklud, bestemte kærtegn, bestemt måde at vugge ham på, gå med ham i barnevognen, svøber ham i dynen osv. så du på den måde får skabt noget genkendelighed, der vil give ro og tryghed fremover.

Så en rytme kan ikke forventes, men er en god idé at arbejde lidt på i forhold til den dreng I har:o)


Helens bog om børn og opdragelse
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og opdragelse" - tydelige voksne giver trygge børn

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Derudover vil det være rigtig godt, når du ammer, at du forsøger at holde ham til samme bryst, så han så vidt muligt for mest af den fede mælk. Hvis du skifter side for hurtigt, så risikerer du at han får for meget af den vandholdige mælk som giver mere uro i maven. Prøv derfor når du ammer, at du starter med at amme fra den ene side, når han slipper, så skifter du ham, så han vågner lidt op til dåd igen og så lægger du ham til samme siden igen - dog i tvillingestilling. Har han brug for mere mad, kan han derefter tilbydes toppen fra den anden side og næste gang du ammer, så starter du der, hvor han har taget toppen.

Cykle med hans ben er også godt og hjælpe ham med at prutte og få luften ud den vej. Hjælp ham også med at bøvse og brug så i øvrigt sutten, når du putter ham. Det at sutte uden at der følger mælk med, hjælper luften igennem systemet.

Lad ham ligge på maven, både på din arm, når du bærer ham, men også gerne lægge ham på maven hen over ammepuden. Det at ligge på maven får ofte barnet til at slappe lidt mere af i kroppen.

Det samme gør et lunt bad, så hvis han er glad for vandet og nyder at blive badet, så gør dette lidt hyppigere end I ellers ville gøre, så han der får slappet af i sin lille krop.

Rigtig meget held og lykke med ham fortsat, håber du er hjulpet lidt videre på vej:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:

28. oktober 2024 | Diverse | 4 mdr.

Rød i hudfolder

Kære Helen Tusind tak for dit sidste svar, det gav ro herhjemme! Men nu...

Læs hele brevet og Helens svar


12. oktober 2024 | Diverse | 2 mdr.

Er fontaneller forskellige

Kære Helen Min veninde og jeg har fået vores drenge med kun en uges...

Læs hele brevet og Helens svar


31. august 2024 | Diverse | 2 år, 6 mdr.

Uro i kroppen - 2 år, 6 mdr.

Hej Helen. Har lige brug for at hører dine tanker, omkring min bekymring til...

Læs hele brevet og Helens svar


13. juni 2024 | Diverse | 2 år, 6 mdr.

Mistrivsel i vuggestue

Kære Helen. Min datter på 2 år og 6 måneder går i en vuggestue med cirka 25...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Vedligeholdelse af barnevogn

Med det danske vejr skal en barnevogn kunne tåle lidt af hvert, men hvis man vil have at den skal kunne holde længe, så er man nødt til at gøre sig nogle tanker om vedligeholdelse og også medtænke at bruge tid på vedligeholdelse.

For eksempel kan kalecherne ikke tåle stærkt sollys, så vognen skal ind i skyggen, hvis man vil undgå, at den falmer. Stellet kan heller ikke tåle salt fra snesjappet og skal derfor skylles af, når man kommer hjem, hvis man vil undgå rust. Og kassen...

Læs mere i Babylex

Arp

Arp er betegnelsen for nogle gulbrune skæl, som mange børn får i hovedbunden, på panden eller i øjenbrynene. Det er døde hudceller som bliver afstødt. Det smitter ikke og det har intet med hygiejne at gøre.

Arp i hovedbunden kan fjernes ved hjælp af en lusekam. Du kan med fordel massere lidt uparfumeret babyolie ind i barnets hovedbund. En let massage stimulerer blodcirkulationen i hovedbunden, hvilket er godt både for forebyggelse og helbredelse af arp.

Evt. arp...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens babydagbog som er en praktisk og lækker kalender smækfyldt med konkret information og gode idéer.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen,

Tusind tak for dine lange svar, du er så dejlig fornuftig :) Jeg er glad for at læse, at du i det store og hele kan understøtte det, vi i forvejen har gjort.

Tak skal du have for dine svar

Venlig hilsen, mor til Sofia 8 måneder


Annonce