Brev:
Mellemørebetændelse, forebyggelse og mad
Kære Helen
Jeg har skrevet til dig tidligere bl.a. i forbindelse med, min dreng gik fra at blive ammet til at få skemad og har været meget glad for dine svar. Nu har jeg et par spørgsmål mere.
Vores dreng er nu snart 14 måneder og har haft 5 mellemørebetændelser inden for 6 uger. Han er nu på sin femte penicillinkur og skal have lagt dræn i begge ører i næste uge. Jeg er selvfølgelig meget ked af, han har problemer med ørerne og håber nu virkelig, at drænene vil hjælpe ham. Kender du forklaringen på, hvordan det kan være, han får mellemørebetændelse så hurtigt efter hinanden. Han sluttede en penicillinkur i torsdags, og fredag fik han mellemørebetændelse igen?
Jeg har hørt, at der altid går en forkølelse forud for en mellemørebetændelse, men vores dreng var ikke forkølet i sidste uge. Jeg skal lige sige, at han har fået ondt i ørerne, efter han er begyndt at blive passet.
Jeg er begyndt at give ham Biostrath 3 gang om dagen for at styrke hans immunforsvar. Jeg har hørt godt om produktet, men vil meget gerne høre din mening om det? Kender du evt. til alternative behandlingsmetoder, der kan forebygge mellemørebetændelse?
I fredags fik han meget høj feber – 40,2. Han sad og sov hos mig fra tidlig morgen til om eftermiddagen, hvor han fik det lidt bedre (vi var til lægen, hvor han fik en ny omgang penicillin). Indimellem spjættede han meget – det var som om, han var ved at falde i søvn, så begyndte han at spjætte og blev så meget ked af det. Jeg tror, han blev forskrækket. Er det normalt i forbindelse med høj feber, at man spjætter?
Efter vores dreng har været syg, har han ikke spist så meget varm mad. Han er stadig glad for brød med leverpostej og ost, og han får hver dag frugt - moset banan med appelsinsaft, blomme eller nektarin. Han får havregrød hver morgen. I øjeblikket får han brød to gange om dagen – jeg prøver at variere pålægget. Og jeg prøver næsten hver aften at servere varm mad for ham – det han plejer at kunne lidt + jeg prøver nye ting, men han er ikke rigtigt interesseret.
Har du et godt råd til, hvad jeg kan give ham eller evt. til, hvordan vi får begyndt på den varme mad igen. Han har aldrig været den store kødspiser, men spiser indimellem frikadeller og lidt kødbolle.
Jeg har hørt, mælkeallergi kan give mellemørebetændelse. Jeg synes heldigvis ikke, det virker til, at vores dreng har (andre) symptomer på, han ikke kan tåle ...
... mælk. Kan man få tjekket via en blodprøve, om man er allergisk over for mælk?
Da vi for nogle uger siden var til vagtlægen med vores dreng en søndag, spurgte lægen, om han havde astma/allergi, da han kunne se, han er lidt blå under øjnene. Jeg har godt lagt mærke til det nogle gange, men egentlig ikke tænkt mere over det. Han nævnte en læge ved navn (som de blå rande under øjnene er opkaldt efter). Jeg kan desværre ikke huske navnet – er det noget, du har hørt om? Og ved du, om man kan forebygge astma?
Vi er opmærksomme på hyppig rengøring osv. samt udluftning for at forebygge allergi. Min kæreste har ikke allergi, men jeg har haft birkepollenallergi i snart 10 år. Jeg er heldigvis ikke slemt angrebet – har de senere år ikke taget noget for det. Jeg ved, at disse ting kan være arvelige, så vi vil meget gerne prøve at forebygge det hos vores søn, hvis det er muligt.
Vores dreng er meget glad for sin flaske mælk, som han får, inden han kommer i seng. Vi ville egentlig have vænnet ham fra den, men på grund af han har været syg, hvor han ikke har spist så meget, får han stadig en flaske om aftenen. Derudover drikker han måske en lille kop mælk + vand og saft i løbet af dagen. Han er glad for ost og får også næsten hver dag en portion yoghurt. Jeg har læst, at små børn skal have ca. en halv liter mælk om dagen. Det får vores søn ikke, men tror du, han får mælkeprodukter nok, idet han også spiser både ost og yoghurt?
Når vores dreng har spist et stykke tid, slår han ofte pludseligt ud efter skeen. Han virker til at ville drille og samtidig tror jeg også godt, han ved, at jeg spilder mad, som han så kan sidde og ”lege” med. Han elsker at pille i mad/grød el., der er røget af skeen. Da han ikke har spist så meget gennem et stykke tid, lader jeg ham gerne sidde, for når han er koncentreret om at lege med maden, spiser han gerne lidt videre.
Jeg føler, jeg bør stoppe med at give ham mad, når han bliver ved med at slå ud efter skeen? Og at det måske er hans måde at sige, at han er mæt på? Kan det være, fordi han selv gerne vil spise med ske? Han er rigtig god til at sidde med en lille gaffel og spise brød. Jeg har prøvet at sætte en tallerken foran ham, men han tager tallerkenen eller klasker i maden.
Vores dreng sover stadig uden hovedpude – hvornår kan vi give ham en lille hovedpude?
På forhånd mange tak for hjælpen – og god weekend.
Kærlig hilsen
Anne
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
16. november 2024 | Udstyr | 14 mdr.
Jakke og flyverdragt i autostol?
Kære Helen Jeg har bare lige et kort spørgsmål, som jeg håber, at du kan...
9. november 2024 | Sovevaner | 12 mdr.
Dreng 11 måneder vil ikke længere puttes af far del 2
Kære Helen Jeg skriver del 2 i titlen for at referere til mit tidligere...
18. oktober 2024 | Sygdom | 14 mdr.
Skoldkopper eller hånd- fod og mundsyge?
Kære Helen Vores datter på 14 måneder har fået enten skoldkopper eller hånd-...
6. oktober 2024 | Sovevaner | 11 mdr.
Dreng 11 mdr vil ikke længere puttes af far
Kære Helen Vi står i en lidt presset situation, da vores dreng på 11...
7. september 2024 | Amning | 11 mdr.
Kære Helen Jeg har en glad og nysgerrig dreng på 11måneder og 14 dage. Jeg...
Viden om børn:
Steriltvandspapler
Steriltvandspapler bruges som smertestillende til fødende kvinder. Det er små indsprøjtninger af helt rent vand, som man lægger ind under huden i lænden.
Det svier, når de lægges ind og der lægges i alt 4 små steriltvandspapler ind. Når de først er lagt, oplever de fleste at de har god smertelindring. Virkningen kommer af, at stikkene afleder smerteimpulser, som netop er høje i lænden, når man har veer.
Øjenbetændelse
Øjenbetændelse kaldes også conjunctivitis. Det er betændelse i øjets bindehinde, som dækker indersiden af øjenlåget og det hvide af øjet.
Der er to former for øjenbetændelse - en mild og en svær.
Den milde øjenbetændelse opstår ofte hos forkølede børn. Øjet bliver let rødt, det løber i vand, og der kommer "gule klatter" i øjenkrogen, især efter søvn. Denne form for øjenbetændelse skyldes virus, som kun er lidt smitsom, og børn med denne form for øjenbetændelse må...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.