Svar: Sove for sig selv og gylp
Kære Ulla
Sundhedsstyrelsen anbefaler normalt at små børn ikke sover i samme seng som forældrene, men at barnet ligger i sin egen seng eller lift i soveværelset. Dette for at undgå at barnet bliver overophedet, det handler om risikoen for vuggedød.
Det er jo en balance og I skal jo gøre det, som fungerer bedst for jer. Du skal naturligvis tage din dreng over til dig i sengen og amme ham liggende, når han skal ammes, og hvis du falder i søvn i forbindelse med amningen ja så må det være sådan. Men er du vågen, så synes jeg du efter amning atter skal lægge ham tilbage i hans lift.
Hvis små børn sover i seng med forældrene så er det vigtigt at man sikrer at barnet har plads nok, barnet bør således ikke kunne blive klemt og skal også have sin egen dyne, som ikke må lægges for tæt omkring barnet. Det er vigtigt at barnet kan komme af med varmen. Man må ikke sove i vandseng og barnet skal fortsat lægges til at sove på ryggen.
Man må ikke sove sammen med sit barn, hvis man er påvirket af alkohol, medicin eller meget træt og man mener også at der kan være en større risiko for vuggedød, hvis forældre der sover sammen med barnet er rygere.
Sundhedsstyrelsen vurderer ikke at der er tilstrækkelig evidens for generelt at fraråde forældre at sove sammen med deres spædbørn, men at det er vigtigt at forældre er opmærksomme på at der kan være en risiko forbundet hermed og at man skal tage sig sine forholdsregler.
Flere undersøgelser tyder på at det derimod er positivt for barnet at sove i samme rum som forældrene. Det at ...
... sove sammen med sin primære omsorgsperson og det at vi alle har en natlig støj vil naturligt være med til at 'holde barnet igang'.
Ud fra ovenstående vil jeg derfor anbefale at du ammer din dreng og også ligger i sengen om natten og ammer, så I begge får hvile og ro. Hvis I sover sammen videre i sengen, så skal du sikre dig at din dreng har plads nok, at han sover på ryggen og at han har sin egen dyne som ikke ligger for tæt omkring ham. Hvis du har mulighed for det, så læg ham over i sin egen seng igen, når du er færdig med at amme.
Lad ham sove i samme rum som jer så længe han ikke selv er i stand til at vende og dreje sig, hvis hans natlige lyde generer for meget og I forstyrrer hinanden, så kan det være nødvendigt at flytte ham til eget værelse, men ellers synes jeg ikke du skal give ham eget soveværelse før omkring 6 måneders alderen.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Med hensyn til gylp, så lyder det som en plausibel årsag at jeres dreng gylper fordi han får masser af mælk. Det er udmærket at du forsøger at lade ca 3 timer gå imellem amningerne, forsøger med en sut og lignende en gang imellem og naturligvis er fleksibel og lader ham spise hos dig, når han gerne vil. Det kan godt være at der er en arvelig faktor...
Det vigtigste er at han ikke taber sig, hvis børn begynder at gylpe så meget at det går ud over deres trivsel, så skal de til udredning for at man kna finde årsagen og evt. behandle dem. Men så længe de trives, gør man ikke noget ved det, så må man leve med det og med det ekstra vasketøj:o)
Rigtig meget held og lykke fortsat:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:
28. oktober 2024 | Diverse | 4 mdr.
Kære Helen Tusind tak for dit sidste svar, det gav ro herhjemme! Men nu...
12. oktober 2024 | Diverse | 2 mdr.
Kære Helen Min veninde og jeg har fået vores drenge med kun en uges...
31. august 2024 | Diverse | 2 år, 6 mdr.
Hej Helen. Har lige brug for at hører dine tanker, omkring min bekymring til...
13. juni 2024 | Diverse | 2 år, 6 mdr.
Kære Helen. Min datter på 2 år og 6 måneder går i en vuggestue med cirka 25...
Viden om børn:
Nakkefoldsscanning
En nakkefoldsscanning foretages i 11.-13. graviditetsuge, og her kigger man via et ultralydsapparat, som køres rundt på den gravides mave, på barnet inde i livmoderen.
Denne scanning kaldes også 1. trimester-scanning, og man ser efter:
- om der er liv
- om der er mere end ét foster
- hvor langt du er henne - man fastsætter datoen for forventet fødsel.
Hvis du ønsker at vide, om dit barn kan have en kromosomafvigelse som f.eks. Downs Syndrom, så...
Vuggedød - uventet spædbarnsdød
Den egentlige årsag til vuggedød eller pludselig spædbarnsdød kendes ikke. Men man ved, at der er visse faktorer, som har betydning. i 1980erne døde over 100 spædbørn hvert år uventet under søvn og siden 1990erne er antallet faldet drastisk. I dag er det under 10 børn om året i Danmark, der rammes af vuggedød.
Faldet i vuggedød skyldes i høj grad følgende anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen:
1. Læg altid barnet til at sove på ryggen. Hvis barnet sover på maven, er...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.