Svar: Manglende appetit eller bare mæt?
Kære Ida
Det lyder som om at du har masser af mælk og det lyder bestemt ikke som om din datter mangler noget, tværtimod:o)
Nogle kvinder har en meget hurtig nedløbsrefleks og derfor skal barnet ikke die ret meget, før mælken bare strømmer til. Du har måske oplevet at din datter slipper brystet fordi mælken går for hurtigt eller hørt at hun synker meget hurtigt, når mælken løber? Hvis kvinder med en meget hurtig nedløbsrefleks har et barn med et rigtig godt vacuum, ja så kan barnet faktisk ofte få hvad det har behov for på meget kort tid.
En tommelfingerregel lyder at barnet skal fordoble sin fødselsvægt inden for det første halve år og når man ser på din datters vægt, så har hun taget rigtig flot på. Når børn ammes, så tager de ofte meget på i starten og vil så tage lidt mindre på hen af vejen og det kunne godt lyde som om at I følger denne 'regel' meget fint hos jer.
Din datter har en alder nu, hvor hun begynder at interessere sig lidt mere for verden. Du kan se at hun smiler bevidst til dig og du vil kunne se at hun begynder at dreje sit ansigt mere bevidst efter lys og lyd. Hvis du f.eks. sidder med hende i sofaen og far kommer ind i stuen, så vil du kunne se at hun drejer hovedet og begynder at følge ham mere bevidst. Hun begynder således at bruge sin vågne timer på mere end bare brystet og derfor vil der også nogle gange gå lidt længere tid imellem at hun har behov for mælk. Hun har nogle andre behov også:o)
Det er bla. derfor du oplever at hun ikke sover så længe af gangen og at hun nogle gange bare gerne vil pludre lidt, når hun vågner, lige kigge sig lidt omkring og studere verden lidt inden hun så er parat til at spise igen. Det er helt normalt og et rigtig godt tegn på at din pige trives.
At dit bryst pludselig føles meget spændt skyldes at hun ikke dier så hyppigt som tidligere og det tager lidt tid for ...
... din krop at indstille sig på dette, derfor har du en lille overproduktion i øjeblikket. Det betyder også at hun forleden har fået rigtig meget mælk fra dig og simpelthen har fået så meget at hun ikke kunne rumme det i maven og derfor kom det hele op igen. Det virker meget voldsomt og næsten eksplosivt og man bliver som mor naturligvis forskrækket, når man pludselig oplever det, men det du beskriver lyder som en overproduktion og derfor en stor skylle mælk. Det lyder ikke som om at din datter er syg:o)
Hendes tarmsystem ændrer sig også nu og enzymerne i tarmene begynder at nedbryde maden på en lidt anden måde. Der begynder derfor at gå lidt længere imellem hendes afføringer og der kan faktisk være flere dage, hvor hun ikke laver andet end at tisse.
Det er igen helt normalt og det vigtigste du kan gøre er at sikre dig at hun tisser som hun skal, give hende mad, når hun beder om det og tro på at hun selv har en naturlig evne til at regulere sit behov.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Du skal regne med at hun skal have mad ca 6 gange i døgnet, det vil sige at hvis hun nogle nætter sover 5-6 timer, så vil hun have behov for hyppigere mad på andre tidspunkter, men hun behøver ikke spise hver 3 time døgnet igennem og slet ikke når hun får så godt med mælk som hun gør hos dig.
Om et par uger ser verden igen anderledes ud, her begynder hun måske at melde sig hyppigere igen, så det skal du også være forberedt på. I har lige nogle uger her, hvor hun måske efterspørger brystet anderledes og mindre end tidligere og så går der lige 14 dage eller 3 uger og så kan du få følelsen af ikke at have mælk nok.. her skal du så endelig lægge hende hyppigere til igen:o)
Så lige nu er der tale om at din datter bliver fint mæt og du skal forsøge at følge hende med ro i sjælen:o)
Jeg håber at ovenstående hjælper jer lidt videre. Rigtig meget held og lykke med hende fortsat:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:
8. november 2024 | Amning | 2 mdr.
Kære Helen. Vores lillebror er nu 10 uger og er en stor dreng - og mit...
7. september 2024 | Amning | 11 mdr.
Kære Helen Jeg har en glad og nysgerrig dreng på 11måneder og 14 dage. Jeg...
23. juli 2024 | Amning | 3 mdr.
Kære Helen Så er vores lille datter kommet til verden efter en langvarig men...
Viden om børn:
Hoppegynge
En hoppegynge anbefales ikke. Sundhedsstyrelsen skriver: "Til sunde børn frarådes hoppegynge og gangstole, da de forsinker normal udvikling. For handicappede børn gælder særlige regler, spørg sundhedsplejersken, lægen eller fysioterapeuten". Kilde, Sunde Børn, sst. 2003.
En hoppegynge belaster barnets ryg og ben og barnet får ikke en bedre balance af at sidde i en hoppegynge, det er ren underholdning og det kan barnet få på anden måde. Når barnet sidder i en hoppegynge er det en...
Peanuts og børn
Peanuts (jordnødder) - bør ikke gives til børn under 3 år. Det samme gælder andre hele nødder, kerner fra vindruer, popcorn, hele rå gulerødder og lignende hårde fødevarer.
Børn under 3 år vil ofte have vært ved at tygge og bearbejde hårde fødevarer, og der er derfor en risiko for, at barnet fejlsynker - og det kan være meget farligt. I værste fald kan f.eks. en peanut sætte sig fast ved luftrøret og blokere luftvejene. Især peanuts og kerner fra vindruer har vist sig at udgøre...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.