Svar: Jeg har brug for lidt hjælp..

---

Kære MA

Tusind tak for dit meget ærlige brev, med beskrivelsen af dine tanker, fødsel, efterforløb osv. Jeg er sikker på at der sidder andre mødre derude som kan nikke genkendende til meget af det du skriver.

Jeg kan ikke lade være med at tænke på, hvor din egen sundhedsplejerske er henne i dette forløb? Når man har været det igennem som I har og har gjort sig så mange tanker som dig, så er det rigtig vigtigt at tale om det med en fagperson og her er det oplagt at bruge sin sundhedsplejerske, eller sin læge. Jeg synes derfor det er meget vigtigt at du taler med din sundhedsplejerske eller læge om, hvordan du egentlig har det.

At få et lille barn, at blive mor, at blive forældre er altid en stor omvæltning og det medfører altid en eller anden form for bekymring. Man bliver naturligt nervøs for om det man gør nu er godt nok, kan jeg nu klare det ansvar det er at have et lille barn, er jeg en god forældre, er jeg den bedste for mit barn og man kan også nogle gange være rigtig bange for at der er noget galt med ens barn - hvorfor græder han så meget, er han mon syg, mon jeg mister ham osv.

Det hele er naturligt i en eller anden grad.

Men nogle gange så gør man sig så mange tanker, at man har svært ved at have det rigtig godt. Man oplever en rastløshed og en indre uro. Man er enormt træt og har lyst til at sove rigtig meget men samtidig kan man ikke falde i søvn og oplever at man faktisk lider af søvnløshed, man er bange for forskellige ting, bange for at der skal ske noget med ens barn, bange for at der skal ske noget med en selv, man er rigtig ked af det og man føler måske at man burde være glad (nu er jeg jo blevet mor) men man er bare trist og føler sig generelt nedtrykt.

Nogle gange taber man sig meget, andre gange tager man meget på, man føler måske at man befinder sig i en osteklokke - det er som om at dagene bare passerer forbi og hvad der egentlig sker oplever man ikke rigtig og man kan ikke rigtig huske noget, man føler at man ikke slår til som mor - jeg er ikke som jeg bør være og man føler sig magtesløs eller desperat for man vil gerne ændre på det, men man kan ikke. Det er som om at man har mistet kontrollen over sig selv.

Jeg er ret sikker på at du kan nikke genkendende til disse symptomer og derfor er jeg også nødt til at sige til dig, at du meget sandsynligt har en efterfødselsreaktion. Og det skal du søge hjælp for. Nogle kvinder får disse symptomer allerede under graviditeten, nogle i løbet af barnets første leveår og andre først et par år efter at de har født deres barn. Men uanset hvornår man oplever at få det sådan, så er det meget vigtigt at man er åben omkring det og sørger for at få hjælp.

Så kære MA, jeg ved godt at det er rigtig hårdt at læse sådan noget på ...

---

---

... skrift, men det er vigtigt at du er bevidst om hvordan du har det og at du har brug for hjælp til at få talt om disse ting:o)

Når det er sagt, så er jeres dreng også så gammel nu at det vil være rigtig godt med en fast struktur for dagen. Det vil hjælpe jer alle til at få lidt mere overblik og dermed også lidt mere ro på hverdagene.

Jeg kan se at I giver ham forholdsvis meget vælling. Jeg synes at I skal begynde at give ham mere rigtig mad, altså mere grød og grøntsagsmos. Modermælkserstatning kan han få ved siden af og vælling til natten.

---

---

---

En plan for dagen kunne se således ud:
Tidlig morgen 6-7: Flaske med mme, står op, skiftning osv.
Morgen 8-9: Havregrød med frugtmos, vand af kop
Puttes til formiddagslur, evt med en flaske kl. 9-9.30 - sover 1-2 timer
Frokost 11.30-12: Grøntsagsmos med kød/fisk. Hvis du ikke har overskud til at kokkerere, så køb noget på glas. Du må også meget gerne bruge rester fra aftensmaden. Vand af kop
Puttes til middagslur ca 13 og du må gerne amme eller give en flaske med mme inden, hvis han har brug for dette for at sove. sover 2-3 timer
Eftermiddag 16: Flaske med mme, sidde i sin høje stol, få brødskorper og lignende at sidde med, vand af kop
Bør her begynde at holde sig vågen til aftensmaden, powernappen springes stille og roligt over. Ved at putte ham lidt senere, sover han også til senere om eftermiddagen (går vi ud fra:o))
Aften 18: Grøntsagsmos med kød/fisk, mere og mere af jeres mad, evt. lidt frugtmos til dessert.
Puttes til natten ca 20 med en flaske vælling
Sen aften 23: flaske med vælling - kan sandsynligvis spise denne i søvne og det er for at undgå at han vågner kl. 01, som er rigtig hårdt, men forhåbentlig kan sove lidt flere sammenhængende timer midt nat. Det er vigtigt for jer alle.

Det vil være en rigtig god idé at forsøge at flytte ham på eget værelse. Det er fint at I vugger ham, men han bliver jo også tungere, så prøv at se på ham og vurder, hvornår I flytter ham i sengen. Læg ham fra jer inden han falder helt i søvn, så han lige registrerer at han er flyttet. Hold hænderne på hans krop og vug ham fortsat lidt imens han ligger ned, så han kan mærke at I stadig er der og giver ham trygheden og den kropslige kontakt. Det er måden at gøre det på og som du skriver så er I allerede så langt at han nu kan falde i søvn uden meget bevægelig stimulans - han skal så bare lære at gøre det i sengen og ikke i favnen:o)

Put ham med et fast ritual, han har brug for genkendelighed da det giver tryghed. En sutteklud ved ansigtet, som måske lugter lidt af mor og lignende. En tung hånd på dynen, på hans lille krop så han får en fysisk ro.

Jeg håber at ovenstående hjælper jer lidt videre. Rigtig meget held og lykke og rigtig god weekend. Knus herfra:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---