Annonce

Annonce

Svar: Amning og mad - og at være mor i udlandet


7. april 2007

Alder:
4 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Ann-Christina

Tak for dit brev og velkommen til:o) Jeg har mange brugere fra hele verden, så jeg er ret sikker på at mange vil nikke genkendende til de problemstillinger du beskriver, når kulturen spiller ind omkring børneopdragelse og børnepasning.

Jeg tror man må prøve at gøre det bedste fra de to verdener - I Canada er der helt sikkert gode teorier omkring børn og måden at gøre ting på og det kan være fuldt ud ligeså godt, som det man anbefaler i DK. På samme måde vil der også være gode ting at bruge fra DK.

Et eksempel netop fordi du spørger til skemaden er, at vi jo i DK anbefaler at man så vidt muligt ikke giver barnet alt for meget sødt. At man således venter lidt med frugtmos eller kun giver frugtmos som topping eller som dessert efter grøntsagsmos. Dette ud fra den holdning at det er vigtigt at børn lærer at spise ting som ikke er søde fra starten, det søde kan altid introduceres og har de først fået smag for det meget søde, så er der en risiko for at de fravælger de mindre søde fødevarer som grøntsagsmos.

I sydeuropa tænker man lige modsat. Her er holdningen lidt at modermælk jo er meget sødt, derfor kender barnet til den søde smag og derfor skal man naturligvis starte med den søde skemad. Stille og roligt kan man så introducere det lidt mindre søde... Det lyder jo sådan set også meget rigtigt og så er det klart at man som dansk mor i sydeuropa bliver lidt forvirret - fuldstændig som du også bliver hvor du er:o)

Du har fuldstændig ret i at din datter lyder til at være parat til skemad, hun er opmærksom, holder hovedet selv og hun åbner munden bevidst, når du nærmer dig med skeen. Det er et rigtig godt signal.

I forhold til allergi, så kan jeg sagtens forstå at du gerne vil amme så længe som muligt. De undersøgelser der er lavet omkring amning og forebyggelse af allergi viser at det er i de første 4 måneder at man hovedsageligt gør en forskel. Efter 4 måneders alderen kan børn der er disponeret for allergi ifølge den danske sundhedsstyrelse ernæres fuldstændig som alle andre børn.

Hvis du vil sikre din datter en blid overgang, så tænker jeg at det vil være rigtig fint at du benytter dig af den Nutramigen som du har medbragt fra Danmark. Du kan give det i flaske, men du kan også bruge den i madlavningen på samme måde som du også kan malke ud og komme din egen mælk i f.eks. en portion grød. På den måde tænker jeg at du godt kan begynde med lidt skemad og bruger du nutramigen eller modermælk så kan du gøre det med 100% god samvittighed:o)

Hvis du ønsker at hun skal drikke en flaske en gang imellem for at du også får sovet lidt, så kan du godt give hende nutramigenen. Den bør laves i det blandingsforhold der står på pakken og du bør således ikke fortynde den. Det er vigtigt ...


Annonce

... at blandingsforholdet er korrekt for at næringsindholdet også er det. Men for at få hende til at drikke det, så kan du komme lidt sukker i. Du må gerne komme en tsk sukker i pr 100ml.

I forhold til grød, så synes jeg du skal starte med ris, majs, hirse eller boghvedegrød. Inde på sundhedsstyrelsens hjemmeside sst.dk, kan du downloade bogen "Mad til spædbørn og småbørn", hvor du finder opskrifter på den første skemad. Her kan du også læse om hvad sundhedsstyrelsen anbefaler i DK og der er også opskrifter, hvor du kan lave skemaden på Nutramigen eller anden modermælkserstatning.

Det tager lidt tid før Malin vil kunne spise så meget skemad, at det vi nedsætte mælkemængden. I starten er det meget små mængder hun skal tilbydes og selvom du kan se at hun rigtigt gerne vil have det og måske viser at hun med det samme er klar til at spise en hel dl. så skal du holde lidt igen. Det er vigtigt ikke at give mere end 4-5 tsk. af gangen og så øge hende stille og roligt over nogle dage. Når du kan se at hendes mave fint kan klare det, så kan du roligt give hende større mængde. Jeg plejer dog at anbefale at man, når hun kan spise 1 dl uden problemer hellere skal give 3/4 dl. 2 gange dagligt end 1½ dl. en gang dagligt.

At tilbyde hende skemad i mindre mængde og to gange dagligt, vil give plads til mælken og samtidig vil det give dig mulighed for at variere hende indtag, således at hun kan få grød til frokost og grøntsagsmos om aftenen.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Jeg foreslår altså at du starter med lidt grød i starten og når det går godt, så kan du introducere grøntsagsmosen som du så kan lave af de grøntsager I selv spiser aften.

En plan for dagen kunne se således ud:
Morgen: Amning
Formiddag: Amning
Puttes til formiddagslur
Frokost: Grød af ris, maj, hirse eller boghvede, - vand af kop
Ammes og puttes til middagslur
Eftermiddag: Amning
Aften: Amning og det er her hun kan få grøntsagsmos når hun virker klar til dette
Ammes og puttes til natten.
Sen aften: Amning
Nat: Evt. Amning. De fleste børn er 6 måneder inden de helt kan undvære natamning, men det er ikke meningen at de skal ammes hver 2 time natten igennem. Hvis hun skal det, så kunne det være en god idé at give hende en flaske Nutramigen sen aften. Hun må gerne spise den i søvne, måske vil hun hellere acceptere den hvis hun ikke er helt vågen.

Nutramigenen kan du bruge fordi du har den og det er en god erstatning og dokumenteret effekt, når man taler allergi. Når pakken er opbrugt, så burde der dog ikke være problemer i at du bruger en anden erstatning - du må kunne få gode erstatninger hvor du bor.

Håber at mine tanker og planen for dagen hjælper dig lidt videre. Rigtig meget held og lykke med hende fortsat:o) Og jeg glæder mig til at høre, hvordan det går jer.

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Olívy - meget mere end bleskift

Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

22. november 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.

Hvilket måltid, hvornår?

Kære Helen Vi har en datter på nu 4 måneder, som vi synes virker meget...

Læs hele brevet og Helens svar


22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Vil ikke skemaden

Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....

Læs hele brevet og Helens svar


17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?

Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...

Læs hele brevet og Helens svar


8. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Virker konstant sulten

Kære Helen. Jeg vil gerne høre, om du har nogle idéer til, hvordan jeg kan...

Læs hele brevet og Helens svar


6. november 2024 | Kost og ernæring | 2 år, 2 mdr.

Te til børn

Kære Helen Jeg læste netop dit nyhedsbrev om de forskellige virusinfektioner...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Regntøj

Børn der bor i Danmark har brug for regntøj, når de skal være udenfor og lege, og vejret er mildt og vådt.

Regntøjet skal være vandtæt, men uimprægneret. Det er en god idé at vælge regntøj af tekstil, nylon (polyamid) eller plasttypen polyurethan (PUR). Gå derimod uden om regntøj af PVC som er mistænkt for at være hormonforstyrrende.

Spørg evt. i forretningen og bed evt. om dokumentation fra producenten.

Regntøjet skal sidde godt uden at stramme. Det...

Læs mere i Babylex

Hofteklik

Alle nyfødte undersøges for hofteklik - også kaldet hofteskred eller hofteledsdysplasi. Det ses hos ca. 1% af alle børn. Det opdages ofte ved, at man kan høre et lille klik, når barnets ben drejes op mod maven og udad. Det skyldes, at lårbenshovedet kan glide ud af hofteskålen ved denne bevægelse.

Hvis man har mistanke om, at barnet har en medfødt hoftefejl, så vil barnet blive undersøgt med ultralyd. Hvis barnet har hofteklik, skal det behandles med en skinne, der holder benene...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og sygdom, som giver dig ro og overblik, når dit barn har det dårligt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tak for en fantastisk brevkasse, du giver os forældre nogle kompetente handlemuligheder som vi i vores familie har haft stor gavn af.

Tak fra børnenes mor og far


Annonce