Brev:
Lidt af hvert - 8 mdr.
Hej Helen
Så er Selma på banen igen. Ja, det vil sige, der er ikke så stor ændring siden sidst jeg skrev, hvor hun var syg - det har hun være on/off stort set siden januar. Omtrent samme tidspunkt hvor jeg stoppede med at amme. Er der en sammenhæng der? Tror du en zoneterapeut ville kunne hjælpe hende af med den evige snue hun kravler rundt med? Mon også en zoneterapeut ville kunne hjælpe hende ift. søvn? Jeg mener vi har et søvncenter/punkt?
Motorisk går det fremad for hende. Hun kryber stadig 'kun', men kommer mere og mere op på alle fire, så hun bevæger sig vel hastigt mod kravlestadiet. Hun er god med hænder og fødder, hun ruller uden problemer og sidder efterhånden rimeligt stabilt uden støtte. Er der nogle ting jeg kan gøre med hende der er godt for hendes motorik? Er der evt. noget litteratur du kan anbefale? Legetøj der er godt?
Mentalt fornemmer jeg hun er med. Hun er glad (har heldigvis få øv-dage ift. hun ikke sover helt godt), smiler, snakker og pludrer. studerer alle ting meget nøje og jeg tror hun laver sammenhænge - bla ved hun, at når hun ser bybussen i det ene vindue, så skal hun kigge til venstre i det andet vindue, hvor den kommer igen. eller er det bare mig der bilder mig ind, at den har hun regnet ud:-) er der nogle ting jeg kan gøre, for at stimulere hende mentalt? Er der noget specielt legetøj der vil være godt i denne alder?
Vægtmæssigt håber jeg hun er godt med. Hun vejer 9 kg, har vejet nogle hundrede gram mere, men har tabt sig mens hun har været syg. Appetitten har været lidt nedsat. Hun er ca 74 cm lang, så følger hun ikke kurven fint nok? Jeg kan vel ikke forvente, at hun tager 150 gr på om ugen mere?
Hun spiser ellers alt. Får kun mælk til sengetid og om morgenen, hvornår skal man iøvrigt gå væk fra mælk på flaske, både aften og morgen?
Jeg bruger nutana plantemargarine, uden transfedtsyrer, i hendes mad, ...
... er det godt nok eller skal man helst bruge smør eller olie?
Søvn er stadig vores store problem. Hun sover simpelthen elendigt. Vågner hver time og skal ha sut eller vendes eller noget helt 3. Jeg håber snart at kunne komme igang med at følge søvnplanen fra 'sov igennem - uden gråd', men den anbefaler at barnet er helt raskt - og det er Selma jo ikke ligefrem, idet hun også hoster og sprutter om natten. Synes du så ikke det er klogt at vente? Når jeg læser bogen, synes jeg egentlig, at vi gøre mange af tingene, men det må jo ikke være nok. Prøver lige at skitsere dagen, hvis du sku have nogle forslag:
ca. 6.00 vågner og får flaske, falder i søvn igen,
ca. 7-7.30 vågner og står op, blir vasket, klædt på
ca. 8.00 leger lidt i stuen
ca. 8.30 spiser havregrød
ca. 9-9.30 (måske 10.00) leger og hygger med mor/far
ca. 9.30-10.00 formiddagslur
ca.11-11.30 står op, leger lidt
ca. 11.30 spiser frokost, enten hapsere eller mos
ca. 12.00-13.30(måske 14.00) leger og hygger
ca. 13.30-14.00 eftermiddagslur
ca. 15-15.30 står op, får grød og frugt, leger
ca. 17.30 spiser aftensmad, hygger ved bordet med mor og far
ca. 18.30 godnatritual begynder med skift til nattøj, lege med bar numse i stuen, hygge i sofaen, geare ned
ca. 19.30 godnat til far, flaske i stolen i værelset mens jeg synger godnat-sang. falder i søvn hos mig ret hurtigt, puttes i sengen.
Du kan nok forstå, at vi har ret faste ritualer, men alligvel sover hun ikke godt. Vågner måske allerede ½ time efter hun er puttet og så kører det ellers på. Omkring midnat går det som regel helt galt for hende og jeg må tage hende med ind til os. her sover hun uden problemer. Tror du bogen kan hjælpe os?
Lige til sidst, vi havde en rigtig god tur til Tenerife og Selma klarede det bare så fint. Sov det meste af flyveturen både ud og hjem. Klarede det også fint dernede.
Med venlig hilsen
Anja og Selma
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....
21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger
Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...
19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...
18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Putning og for meget natamning
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...
17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?
Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...
Viden om børn:
Pethidin ved fødsel
Pethidin er et morfinlignende stof, som især blev brugt ved fødsler førhen i tiden. I dag vil man ofte vælge at tilbyde den fødende en epiduralblokade i stede, hvis hun har voldsomme smerter. I særlige tilfælde kan man dog stadig vælge at give pethidin til fødende. Det gives som injektion, og virkningen indtræder efter ca ½ time.
Der er en del bivirkninger forbundet med at give pethidiin, blandt andet kan det nedsætte ve-aktiviteten, give den gravide kvalme og gøre hende svimmel...
Ører - øreproblemer hos baby og børn
Siden 2005 får alle nyfødte i Danmark tilbudt en screening for hørenedsættelse få dage efter fødslen. Hvis det viser sig, at barnet har en medfødt hørenedsættelse, er det vigtigt, at man får startet behandling så tidligt som muligt.
Mange børn vil have nedsat hørelse i en periode f.eks. på grund af mellemørebetændelse eller væske i mellemøret. Et barn, som gennem længere tid har nedsat hørelse, vil ikke reagere på lyde og vil have langsom eller manglende sprogudvikling. Hvis...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.