Annonce

Annonce

Svar: Problemer med amning - 0 mdr.


5. marts 2007

Kategori:
Alder:
0 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Amning.

Kære Trine

Tillykke med den lille dreng:o)

Når jeg læser dit brev, så får jeg indtryk af at du rigtigt gerne vil amme, men også at det ikke er for enhver pris. Du har ret i at det lyder som om din mælkemængde ikke dækker din drengs niveau, hvilket sandsynligvis også hænger sammen med hans sutteteknik, som igen hænger sammen med de smerter du har.

Jeg vil meget gerne give dig nogle råd til hvordan du kan øge din mælkemængde og råd i forhold til amning generelt, men samtidig tænker jeg også at det er noget som vil kræve rigtig meget tid. Du skal derfor overveje fordele om ulemper ved at satse så meget på amning. Ingen tvivl om at amning er godt, men det er jo ikke for enhver pris og det skal trods alt også være rart at give sit barn mad:o) Derudover har du nu to børn og derfor må man nogle gange prioritere sin tid - noget må vælges fremfor noget andet og det er helt okay.

Når det er sagt, så kan du dog også give amningen en chance. Forsøge hvad du kan, sæt en dato og går det ikke, så fred i sjælen og du er stadigvæk den bedste mor din dreng kan have:o)

Du skriver at din dreng har en lidt stram overlæbe og at sundhedsplejersken i forbindelse dermed har talt om dårlig sutteteknik. Dårlig sutteteknik ved man jo giver hul på brystet og dermed infektionsrisiko og smerter. Man skal derfor lave en vurdering af, hvorvidt Nicholas´ sutteteknik kan ændres i takt med at han bliver ældre, har et større vacuum.

Det at du hører synkelyde i 5-10 minutter og Nichlas herefter bare ligger og 'trækker' i brystet er utrolig hårdt for dit bryst og det er derfor rigtigt at han suppleres med mælk efterfølgende, da han ganske givet er sulten, som du beskriver ham. Samtidig fortæller du også at han tager mellem 50-100ml uden problemer efterfølgende, et signal om at han er sulten efter amning.

Det er fint at du har prøvet at malke ud og det vil være udmærket at fortsætte dette. Du kan malke ud med maskine eller med hænderne. Du kan malke ud på de tidspunkter hvor han normalt skal ammes, eller du kan gøre det at du både ammer og malker ud - det kan give dig en større stimulation.

Da han allerede suppleres med mme efter amning, så tænker jeg at du kan starte med at amme og så supplere med mme. Efterfølgende malker du så ud, altså amning og udmalkning. På den måde kan du godt nå ...


Annonce

... op på en fordobling af stimulation.

Noget andet, som er rigtig effektivt er faktisk dobbeltudmalkning. Det vil sige at du kan amme fra det ene bryst og malke ud fra det modsatte samtidig eller du kan gøre det at du lejer en malkemaskine med et y-rør, altså en fordelingsslange så der sidder to flasker på. Så kan du malke ud og stimulere begge bryster samtidig - det kan øge din mælkemængde med 60 procent.

Det er enormt vigtigt at du ikke har smerter hele tiden under amning og der er som du er inde på en naturlig psykisk belastning, når smerterne er som du oplever. Har du prøvet at amme med suttebrik? En suttebrik kan beskytte lidt så vorten ikke bliver så belastet og det kan være med til at tage lidt af smerten. Du skal dog vælge en brik, som passer i størrelsen - obs den må ikke være for lille!

I forhold til beregning af hans mælkebehov, så skal han have ca 1/6 af sin vægt i døgnet. Det vil sige at hvis han vejer godt 4000g, så vil hans døgnbehov være knap 670ml i døgnet. Fordelt på 6-8 måltider, så svarer det til at han skal have mellem 80-115 ml hver gang.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


I forhold til behandling af svamp så skal du være opmærksom på at han også skal behandles. Det er ikke nok at behandle brystet, han skal behandles i munden og måske er han også rød i numsen?

Så for at opsummere, så er mit forslag at du giver amning en chance. Du har et godt ammeforløb bag dig og derfor ved du hvad der skal til, hvordan det skal føles, hvordan den rette teknik er osv. Det er jo rigtig godt. Men der skal to til at få amningen til at køre - både mor og barn:o)

Start med at amme ham (evt. med suttebrik) og suppler efter behov med flaske efterfølgende, når han så er rolig og du har lidt tid (hvis du overhovedet har det:o)) så sætter du dig og malker ud/stimulerer med malkemaskine - begge bryster på en gang. Og du skal ikke malke vildt. Bare stille og roligt og kun sålænge mælken flyder. Hvis der ikke kommer noget mælk, så skal du ikke vedblive at lade maskinen arbejde - så stopper du stimulation efter et par minutter - altså meget kort tid.

Får du mælk ud, så har du det at supplere med på flasken og får du stimuleret mere, så er det jo godt. Lykkes det ikke, så fred være med det. Det vigtigste er at din dreng trives og det gør han jo:o)

Rigtig meget held og lykke:o) Stort knus herfra.

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste

Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:

8. november 2024 | Amning | 2 mdr.

Kan baby være for stor?

Kære Helen. Vores lillebror er nu 10 uger og er en stor dreng - og mit...

Læs hele brevet og Helens svar


7. september 2024 | Amning | 11 mdr.

Søvn og ammestop - 11 mdr.

Kære Helen Jeg har en glad og nysgerrig dreng på 11måneder og 14 dage. Jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


23. juli 2024 | Amning | 3 mdr.

Vægttab under amning

Kære Helen Så er vores lille datter kommet til verden efter en langvarig men...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Omsorgsdage

Omsorgsdage er dage, hvor du med fuld løn kan holde fri sammen med dit barn.

Er du offentligt ansat, og er du blevet forælder efter den 1. oktober 2005, har du ret til 2 årlige omsorgsdage per barn. Retten gælder fra og med fødselsåret og til og med det år, hvor barnet fylder 7 år.

Hvis du er ansat i en privat virksomhed, vil det fremgå af din overenskomst, kontrakt eller lignende, om du har ret til omsorgsdage.

Læs mere i Babylex

Steriltvandspapler

Steriltvandspapler bruges som smertestillende til fødende kvinder. Det er små indsprøjtninger af helt rent vand, som man lægger ind under huden i lænden.

Det svier, når de lægges ind og der lægges i alt 4 små steriltvandspapler ind. Når de først er lagt, oplever de fleste at de har god smertelindring. Virkningen kommer af, at stikkene afleder smerteimpulser, som netop er høje i lænden, når man har veer.

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog til far - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen!

Tusind tak for en super god side, med masser af gode og virkeligt kompetente svar, som jeg har brugt flittigt

Josefines mor


Annonce